Murmansk: Forskelle mellem versioner

Der sejlede i alt 78 konvojer mellem august 1941 og maj 1945. Mange af konvojerne gik til Murmansk og havnene omkring, enkelte andre fortsatte videre til Hvidehavet.

 

Tyske styrker angreb i [[1941]] i retning mod Murmansk, men mødte stærk modstand. Af grunde, som man i eftertiden har haft vanskeligt ved at forstå, mente den tyske overkommando, at det ikke ville være muligt at angribe med større styrker, end de gjorde. Tyskerne antog, at man ikke ville kunne klare at forsyne tropper via den lange og ugæstfrie forsyningslinje. Dette bidrog til, at det var muligt at stoppe den tyske offensiv, længe før den nåede Murmansk-området. Selv da tyskerne erobrede den vitale, karelske jernbanelinje mellem Kolahalvøen og det øvrige Rusland, kunne de ikke erobre byen. Tyskernes bombardement af Murmansk lagde store dele af byen i ruiner. Afhængigt af vejrforholdene kunne bombeangrebene finde sted næsten dagligt, særlig i de perioder, hvor allierede forsyningsskibe lå til kaj.