Massefylde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 5.186.119.59 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Solange (diskussion | bidrag) m Små sproglige justeringer. |
||
Linje 1:
[[Fil:Cotton candy girl.jpg|thumb|[[Candyfloss]] har lav massefylde
[[Fil:2000-35-a-web.jpg|thumb|[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754], passage ved
'''Massefylde''' er forholdet mellem et stofs [[masse (fysik)|masse]] og dets [[rumfang]]. Massefylde er altså massen per rumfang. En [[liter]] [[vand]] har større tæthed end en liter [[luft]] og derved større massefylde.
Massefylde omtales også som '''densitet''' eller '''massetæthed'''. '''Vægtfylde''' er en ældre betegnelse, som dog stadig er i almindelig brug uden for fagkredse, og '''rumvægt''' anvendes udelukkende som kornmål. Massefylde betegnes med [[Græske alfabet|det græske bogstav]] ([[Rho (bogstav)|Rho]]) <math>\rho</math>.
Massefylden er [[temperatur]]afhængig, da de fleste stoffer i nogen udstrækning udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For [[gas]]sers vedkommende er massefylden også [[tryk (fysik)|trykafhængig]], idet (ideale) gassers [[volumen]] er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive, ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt. Tidligere benyttede man et [[aræometer]] til at måle massefylden.
== Beregning ==
Linje 11:
Massen angives som [[gram (enhed)|gram]], [[kilogram]] eller andre [[Masseenheder|enheder til at måle vægt]].
For at beregne massefylden benyttes
:<math>\mathrm{massefylde} = {\mathrm{masse} \over \mathrm{rumfang}}</math>
Linje 35:
Hvis et stofs massefylde er mindre end en [[væske]]s massefylde, kan stoffet flyde på væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne [[opdrift (statisk)|opdrift]] kaldes [[Arkimedes' princip]] efter den græske matematiker og fysiker [[Arkimedes]].
Arkimedes skulle finde ud af, hvor meget [[guld]] der var i kong [[Hieron 2]]'s [[kongekrone]]. Kongen mistænkte [[guldsmed]]en for at snyde ved at kun benytte halvdelen af det guld, han havde fået af kongen, og
En anden måde at gøre det på er at balancere kongekronen og rent guld på en vægt. Ved nedsænkning i vand
== Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser ==
|