Massefylde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 5.186.119.59 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små sproglige justeringer.
Linje 1:
[[Fil:Cotton candy girl.jpg|thumb|[[Candyfloss]] har lav massefylde -''–'' stort rumfang og lav vægt.]][[Fil:Osmium-2.jpg|thumb|[[Osmium]] er med en massefylde på ca.cirka 22,57 g/cm<sup>3</sup> det tætteste grundstof.]]
[[Fil:2000-35-a-web.jpg|thumb|[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754], passage ved 3tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 [[lysår]] fra [[jorden]]. [[Neutronstjerne]]r anses for at have massefylder på mellem 8×10<sup>13</sup> – 2×10<sup>15</sup> g/cm<sup>3</sup>.]]
'''Massefylde''' er forholdet mellem et stofs [[masse (fysik)|masse]] og dets [[rumfang]]. Massefylde er altså massen per rumfang. En [[liter]] [[vand]] har større tæthed end en liter [[luft]] og derved større massefylde.
Massefylde omtales også som '''densitet''' eller '''massetæthed'''. '''Vægtfylde''' er en ældre betegnelse, som dog stadig er i almindelig brug uden for fagkredse, og '''rumvægt''' anvendes udelukkende som kornmål. Massefylde betegnes med [[Græske alfabet|det græske bogstav]] ([[Rho (bogstav)|Rho]]) <math>\rho</math>.
 
Massefylden er [[temperatur]]afhængig, da de fleste stoffer i nogen udstrækning udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For [[gas]]sers vedkommende er massefylden også [[tryk (fysik)|trykafhængig]], idet (ideale) gassers [[volumen]] er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive, ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt. Tidligere benyttede man et [[aræometer]] til at måle massefylden.
 
== Beregning ==
Linje 11:
Massen angives som [[gram (enhed)|gram]], [[kilogram]] eller andre [[Masseenheder|enheder til at måle vægt]].
 
For at beregne massefylden benyttes enfølgende formel:
:<math>\mathrm{massefylde} = {\mathrm{masse} \over \mathrm{rumfang}}</math>
 
Linje 35:
Hvis et stofs massefylde er mindre end en [[væske]]s massefylde, kan stoffet flyde på væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne [[opdrift (statisk)|opdrift]] kaldes [[Arkimedes' princip]] efter den græske matematiker og fysiker [[Arkimedes]].
 
Arkimedes skulle finde ud af, hvor meget [[guld]] der var i kong [[Hieron 2]]'s [[kongekrone]]. Kongen mistænkte [[guldsmed]]en for at snyde ved at kun benytte halvdelen af det guld, han havde fået af kongen, og i stedet benyttetbruge [[sølv]] for resten. Hvis man kunne bestemme densiteten, kunneville mandet være muligt at afgøre, om der var sølv i kongekronen, dafordi sølv er lettere end guld,. men massefyldenImidlertid kan massefylden ikke alene findes ved vejning,. manMan er nødt til også at kende rumfanget. Historien fortæller, at Arkimedes fandt løsningen, mens han var i bad. Hvis han sænkede kongekronen ned i [[badekar]]ret, skulle mængden af vand stige. og rumfangetRumfanget af kongekronen ville da være lig med rumfanget af stigningen. Således denvilla mådehan kunne han beregne massefylden af kongekronen som vægten divideret med rumfanget. Da sølv har en mindre massefylde end guld, kunnelykkedes det Arkimedes konstatereat vise, at guldsmeden havde snydt kongen.
 
En anden måde at gøre det på er at balancere kongekronen og rent guld på en vægt. Ved nedsænkning i vand, vil der være en større opdrift på kongekronen, hvis der er blandet sølv i (se billedet). Denne erkendelse førte til formuleringen af [[Arkimedes' princip|Arkimedes' lov]]: Når et [[legeme (fysik)|legeme]] sænkes ned i vandet, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer ([[Arkimedes' princip|Arkimedes' lov]], ca.formuleret omkring 250 f.kr.).
 
== Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser ==