København: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Santac (diskussion | bidrag) →Fra 1. verdenskrig til i dag: corona og boligmarked 2021 |
Santac (diskussion | bidrag) →Fra 1. verdenskrig til i dag: Udskiftet billede til mere sigende, i stedet for et der i praksis viser forholdene i dag |
||
Linje 124:
=== Fra 1. verdenskrig til i dag ===
Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte [[gullaschbaron]]er tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til [[Tyskland]]. Efter [[1. verdenskrig]] var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik den københavnsk centrerede [[Landmandsbanken
Fra [[1917]] havde [[Socialdemokratiet]] flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen af [[Fælledparken]] og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge af [[Bankkrisen i København 1908|boligkriserne i 1908 og 1916]] fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne og på arealerne omkring bl.a. Brønshøj og Valby, som var blevet slået sammen med Københavns Kommune i 1901, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af [[S-tog]]slinjerne fra 1934.<ref>[http://myldretid.dk/artikler/nr/28 myldretid.dk] Om s-tog</ref>
[[Fil:Nørrebro Riot.jpg|thumb|Folkeopstanden i 1944. Her ses barrikader på Nørrebro i København.]]
Under [[2. verdenskrig]] blev København ligesom resten af [[Danmark]] besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved [[sabotage]] eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at [[Shellhuset]], der var hovedkvarter for [[Gestapo]], den [[21. marts]] [[1945]] blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev [[Den Franske Skole]] på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt.<ref>[http://www.shell.com/home/content/dnk/aboutshell/who_we_are/history_danish/bombning_shellhuset.html www.shell.com] Om bombningen af Shell-huset</ref> Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske [[modstandsbevægelse]]. En af de største folkelige protester mod vilkårene under tyskernes besættelse var [[Folkeopstanden i 1944]]
Efter krigen fik den stigende [[bilisme]] en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik [[fingerplanen]]s ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. [[Gladsaxe Kommune]] under [[Erhard Jakobsen]] og [[Albertslund]] er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.<ref>[http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/industriensminder/PDF-guides/25.Coop.pdf www.kulturarv.dk] Om Albertslund i 1960'erne</ref>
Linje 136:
Mens [[Ungdomshuset]] på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, og ebbede ud i midten af 2008, hvor der blev lavet et nyt hus til de unge i Nordvest. Siden har der ikke været store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.<ref>[http://politiken.dk/indland/article489366.ece politiken.dk] Om Ungdomshuset på Dortheavej</ref>
[[Fil:Kommandantens Gaard.JPG|thumb|Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.]]
Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002–2007 sammen med resten af landet præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2006/2007, hvor der oplevedes store prisfald. København kom sig dog hurtigt og det københavnske boligmarked har siden 2009 været præget af stigende priser og i dag ([[pr. 2021|2021]]) ligger priserne højere end priserne gjorde på toppen i 2006. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og i stedet for at blive handlet gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet,<ref>[http://www.de.dk/Bladet/September+2006/Andelsboligernes+bev%C3%A6gelse+mod+markedspriser.htm www.de.dk] [[Dansk Ejendomsmæglerforening]] ([[Jens Lunde]]) om andelsboliger</ref>handles andelsboliger nu oftest i fri handel. I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.<ref>[http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2009/analyse-malmoe-151209.xml www.nykredit.dk] Om antal danske flytninger til Malmø</ref> I 2021 har der igen været store prisstigninger og nogle politikere talte om yderligere begrænsninger i mulighederne for låneoptagelse, mens andre talte om at det ikke var nødvendigt.<ref>[https://www.berlingske.dk/dine-penge/regeringens-finansielle-topraadgivere-goer-klar-til-indgreb-paa Mulige indgreb på boligmarkedet 2021]</ref><ref>[https://twitter.com/CurtLiliegreen/status/1374301231821258754 Curt Liliegreen om indgreb på boligmarkedet.]</ref>
I 2020 blev København ligesom resten af Danmark og resten af verden ramt af [[Coronaviruspandemien]]. Myndighederne anbefalede hjemmearbejde og lukkede forlystelseslivet ned.<ref>[https://www.kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo [[Københavns Kommune]] om Coronahåndtering]</ref>
== Fremtidsplaner ==
| |||