Den neolitiske revolution: Forskelle mellem versioner

Antagelig var der en gradvis overgang fra [[Jægere og samlere|jæger- og samlerkulturer]], som blev praktiseret af alle tidlige menneskelige samfund, til en ny type kultur baseret på kultivering af avlinger med sigte på madproduktionfødevareproduktion. BeviserneDer er beviser for, at de første begyndelser af denne proces synes atmå være sket i flere områder på kloden uafhængig af hinanden. Den udvikling, som sketeforegik i [[Frugtbare halvmåne|den frugtbare halvmåne]] for omkring 12.000-10.000 år siden var antagelig den vigtigste af disse. Der er flere til dels konkurrerende teorier om hvad, som drev befolkningen til at begynde på jordbrug. Disse teorier kan samles i følgende:

* '''[[Befolkningsteorien]]''' foreslået af [[Carl Sauer]]<ref>Sauer, Carl, O (1952): ''Agricultural origins and dispersals''.</ref> og tilpasset af [[Lewis Binford]]<ref>Binford, Lewis R. (1968): «Post-Pleistocene Adaptations», i Sally R. Binford & Lewis R. Binford: ''New Perspectives in Archaeology''. Chicago: Aldine Publishing Company, 313-342.</ref> og [[Kent Flannery]]. Binford mente, at forskelligt motiverede forøgelser og koncentrationer hos befolkningerne i bjergområderne rundt om slettelandet førte til en generel madvarekrisefødevarekrise og derfor et behov for udvikling af en mere intensiv madproduktionfremstilling af levnedsmidler. Andre forskere har særligt betonet dette i studiet af [[Zagros-bjergene]] i øst.<ref>Kent V. Flannery, «Origins and ecological effects of early domestication in Iran and the Near East», i P. J. Ucko og G. W. Dimbleby (red): ''The Domestication and Exploitation of Plants and Animals'', Duckworth, London 1969, side 73-100.</ref>

* '''[[Yngre Dryas-teorien]]'''. Arkæologerne A. M. T. Moore og G. C. Hillman (1992), med bidrag fra [[Ofer Bar-Yosef]] og R. H. Meadow (1995) peger på, at det varme klima ved starten af Holocænholocæn førte til en spredning af vitale dyre- og plantearter nordover i den frugtbare halvmåne. Ved det påfølgende tørre og kolde klima under [[Yngre Dryas]] indtraf en madvarekrisefødevarekrise, som tvang de forøgede befolkninger til at intensivere husdyrhold og dyrking.<ref>A. M. T. Moore og G. C. Hillman, «The Pleistocene to Holocæne transition and human economy in Southwest Asien: The impact of the Younger Dryas», i ''American Antiquity'' 57, 1992, side 482-494.</ref>

* '''[[Årstidsteorien]]'''. Arkæologerne J. McCorriston og F. Hole (1991) mener, at der under Yngre Dryas opstod større årstidsvariationer end tidligere, og at varmere, mere tørre somre fremmede spredningen af kornarter ind i områder med gryende landsbybosættelse og et betydeligt befolkningspres.<ref>J. McCorriston og F. Hole, «The ecology og seasonal stress and the origins of agriculture in the Near East», i ''American Anthropologist'' 93, 1991, side 46-69.</ref>

* '''[[Afgrødeforsvarsteorien]]''' blev fremmet af forskere som [[Frederik Zeuner]] og [[David Rindos]]<ref>Rindos, David (Dec 1987): ''The Origins of Agriculture: An Evolutionary Perspective''. Academic Press. ISBN 978-0125892810).</ref> Zeuner mener, at da mennesket begyndte at indsamle eller dyrke kornplanter og gjorde sig afhængig af dettedisse, opstod der et behov for at forsvare denne afgrøde mod græssende, vilde drøvtyggere, får og geder og dermed behov for beskyttede agre.<ref>Frederik E. Zeuner, ''A History of Domesticated Animals'', Hutchinson, London 1963.</ref> Et naturlig svar blev da at kontrollere først afgrøder og senere disse dyr ved domesticeringtæmning.

* '''[[Konkurrenceteorien]]'''. Melinda Zeder (1999) mener, at de nye plantearter, som spredte sig tidligt i Holocæn, blev græsset og udnyttet af både mennesker og dyr, og at denne forøgede kontakt med planteædende dyrearter førte til en gradvis proces med domesticering.<ref>Melinda A. Zeder, «Animal domestication in the Zagros: A review of past and current research», i ''Paleorient'' 25(2), 1999, side 11-25.</ref>