Forskel mellem versioner af "Den neolitiske revolution"

79 bytes fjernet ,  for 5 måneder siden
dårlig sprogbrug rettet op. især: “mad” er det, man sætter på bordet og fortærer. inden da hedder det “fødevarer” eller “levnedsmidler”
(Ændrede 10 ud af 15 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
(dårlig sprogbrug rettet op. især: “mad” er det, man sætter på bordet og fortærer. inden da hedder det “fødevarer” eller “levnedsmidler”)
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
 
== Årsager til overgangen til jordbrug ==
[[Fil:Shepherd Dog.jpg|thumb|[[Hund]] og [[ged]] er blandt de første domesticerede dyr, vi kender til.]]
Antagelig var der en gradvis overgang fra [[Jægere og samlere|jæger- og samlerkulturer]], som blev praktiseret af alle tidlige menneskelige samfund, til en ny type kultur baseret på kultivering af avlinger med sigte på madproduktionfødevareproduktion. BeviserneDer er beviser for, at de første begyndelser af denne proces synes at være sket i flere områder på kloden uafhængig af hinanden. Den udvikling, som sketeforegik i [[Frugtbare halvmåne|den frugtbare halvmåne]] for omkring 12.000-10.000 år siden var antagelig den vigtigste af disse. Der er flere til dels konkurrerende teorier om hvad, som drev befolkningen til at begynde på jordbrug. Disse teorier kan samles i følgende:
* '''[[Oaseteorien]]''' blev oprindelig foreslået af [[Raphael Pumpelly]] i 1908, men den blev gjort kendt af den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]] i 1928 og opsummeret i Childes bog ''Man Makes Himself'' (1936).<ref>Gordon Childe (1936): ''Man Makes Himself''. Oxford university press.</ref> Childe mente, at Mellemøsten oplevede en tørkeperiode i de første århundreder af [[Holocæn]], og at menneskene koncentrerede sig i de tilbageværende, fugtige [[oase]]miljøer, hvor de oplevede øget befolkningspres og eksperimenterede med husdyrhold og dyrkning.
Der er fremsat forskellige teorier om, hvorfor og hvordan skiftet fra jagt og indsamling til jordbrug fandt sted:
* '''[[Oaseteorien]]''' blev oprindelig foreslået af [[Raphael Pumpelly]] i 1908, men den blev gjort kendt af den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]] i 1928 og opsummeret i Childes bog ''Man Makes Himself'' (1936).<ref>Gordon Childe (1936): ''Man Makes Himself''. Oxford university press.</ref> Childe mente, at Mellemøsten oplevede en tørkeperiode i de første århundreder af [[Holocæn]], og at menneskene koncentrerede sig i de tilbageværende, fugtige [[oase]]miljøer, hvor de oplevede øget befolkningspres og eksperimenterede med husdyrhold og dyrkning.
* '''[[Bjergsideteorien]]''', som blev fremsat af den amerikanske arkæolog [[Robert J. Braidwood]] i [[1948]]. 'Braidwood pegede på en ensartet koncentration af mennesker i miljøer med stor dyre- og plantemangfoldighed på bjergsider vest, nord og øst for slettelandene og uden den samme betydning af tørkeperioder eller andre klimatiske skift.<ref>Robert J. Braidwood og B. Howe, «Prehistoric investigations in Iraqi Kurdistan», i ''Studies in Ancient Oriental Civilizations'' 31, University of Chicago Press, 1960.</ref>
* '''[[Befolkningsteorien]]''' foreslået af [[Carl Sauer]]<ref>Sauer, Carl, O (1952): ''Agricultural origins and dispersals''.</ref> og tilpasset af [[Lewis Binford]]<ref>Binford, Lewis R. (1968): «Post-Pleistocene Adaptations», i Sally R. Binford & Lewis R. Binford: ''New Perspectives in Archaeology''. Chicago: Aldine Publishing Company, 313-342.</ref> og [[Kent Flannery]]. Binford mente, at forskelligt motiverede forøgelser og koncentrationer hos befolkningerne i bjergområderne rundt om slettelandet førte til en generel madvarekrisefødevarekrise og derfor et behov for udvikling af en mere intensiv madproduktionfremstilling af levnedsmidler. Andre forskere har særligt betonet dette i studiet af [[Zagros-bjergene]] i øst.<ref>Kent V. Flannery, «Origins and ecological effects of early domestication in Iran and the Near East», i P. J. Ucko og G. W. Dimbleby (red): ''The Domestication and Exploitation of Plants and Animals'', Duckworth, London 1969, side 73-100.</ref>
* '''[[Yngre Dryas-teorien]]'''. Arkæologerne A. M. T. Moore og G. C. Hillman (1992), med bidrag fra [[Ofer Bar-Yosef]] og R. H. Meadow (1995) peger på, at det varme klima ved starten af Holocænholocæn førte til en spredning af vitale dyre- og plantearter nordover i den frugtbare halvmåne. Ved det påfølgende tørre og kolde klima under [[Yngre Dryas]] indtraf en madvarekrisefødevarekrise, som tvang de forøgede befolkninger til at intensivere husdyrhold og dyrking.<ref>A. M. T. Moore og G. C. Hillman, «The Pleistocene to Holocæne transition and human economy in Southwest Asien: The impact of the Younger Dryas», i ''American Antiquity'' 57, 1992, side 482-494.</ref>
* '''[[Årstidsteorien]]'''. Arkæologerne J. McCorriston og F. Hole (1991) mener, at der under Yngre Dryas opstod større årstidsvariationer end tidligere, og at varmere, mere tørre somre fremmede spredningen af kornarter ind i områder med gryende landsbybosættelse og et betydeligt befolkningspres.<ref>J. McCorriston og F. Hole, «The ecology og seasonal stress and the origins of agriculture in the Near East», i ''American Anthropologist'' 93, 1991, side 46-69.</ref>
* '''[[Afgrødeforsvarsteorien]]''' blev fremmet af forskere som [[Frederik Zeuner]] og [[David Rindos]]<ref>Rindos, David (Dec 1987): ''The Origins of Agriculture: An Evolutionary Perspective''. Academic Press. ISBN 978-0125892810).</ref> Zeuner mener, at da mennesket begyndte at indsamle eller dyrke kornplanter og gjorde sig afhængig af dettedisse, opstod der et behov for at forsvare denne afgrøde mod græssende, vilde drøvtyggere, får og geder og dermed behov for beskyttede agre.<ref>Frederik E. Zeuner, ''A History of Domesticated Animals'', Hutchinson, London 1963.</ref> Et naturlig svar blev da at kontrollere først afgrøder og senere disse dyr ved domesticeringtæmning.
* '''[[Konkurrenceteorien]]'''. Melinda Zeder (1999) mener, at de nye plantearter, som spredte sig tidligt i Holocæn, blev græsset og udnyttet af både mennesker og dyr, og at denne forøgede kontakt med planteædende dyrearter førte til en gradvis proces med domesticering.<ref>Melinda A. Zeder, «Animal domestication in the Zagros: A review of past and current research», i ''Paleorient'' 25(2), 1999, side 11-25.</ref>
De forskellige teorier udelukker ikke automatisk hinanden, og det er muligt, at årsagen skyldes en kombination af flere forhold.
 
832

redigeringer