Pædagogisk filosofi: Forskelle mellem versioner

Fokus er grundlæggende spørgsmål om [[uddannelse|dannelse]]<ref>Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag</ref>[[uddannelse|, uddannelse]], [[demokrati]]<ref>Fx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim</ref>, [[undervisning]]<ref name=":1">Alexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag</ref>, individets selvforståelse, normativitet<ref name="autogeneret1">Wiberg 2016</ref> samt [[opdragelse]]<ref>Anders Dræby Sørensen: Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2016; Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959</ref> og [[barndom]]<ref>Jette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa</ref>, såvel som [[viden]]<ref>Mårtensson 2016</ref><ref>Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag</ref>, [[Erkendelsesteori|erkendelse]], [[læring]], [[Argumentationsteori|argumentation]] og fx magt<ref>[https://tidsskrift.dk/spf/issue/view/2452/34 Visning af: Årg. 3 Nr. 1 (2014): Magt, pædagogik og erfaring<!-- Botgenereret titel -->]</ref>, køn<ref>Huggler, 2017</ref> og [[naturfilosofi]]<ref name=":0">Fx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlag</ref><ref>https://tidsskrift.dk/spf/issue/download/7106/527</ref>.

I en dansk sammenhæng kan blandt andet nævnes [[N.F.S. Grundtvig|NFS Grundtvig,]] [[K.E. Løgstrup|KE Løgstrup,]] [[Knud Grue-Sørensen]]<ref>[https://tidsskrift.dk/spf/issue/view/Knud%20Grue-Sørensen/757 Visning af: Årg. 7 Nr. 1 (2018): Knud Grue-Sørensen<!-- Botgenereret titel -->]</ref>og [[Peter Kemp]].<ref>Kemp 2013; 2016</ref>. Andre nyere navne er blandt andre [[Alexander von Oettingen]]<ref name=":1" />, [[Jørgen Huggler]], [[Sune Frølund]]<ref name=":0" />, [[Pia Rose Bowadt]]<ref name=":2" />, [[Anne-Marie Eggert Olsen]]<ref name="autogeneret2" /> og [[Lars-Henrik Schmidt]]<ref>Schmidt 1989</ref>.

Der er kommet mere fokus på både [[kvindelige filosoffer]] og [[feministisk filosofi]]. Tilstedeværelsen af kvinder gælder også inden for den danske pædagogiske filosofi, hvor [[Anne-Marie Eggert Olsen]] og [[Dorthe Jørgensen]] er vigtige kvindelige filosoffer. [[Anne-Marie Eggert Olsen]] blev doktor i pædagogisk filosofi på en afhandling om [[Platon]] med titlen ''At forandre verden''<ref name="autogeneret2">Olsen 2018</ref>. Afhandlingen er en læsning af Platons bog ''Staten'', der perspektiveres til den pædagogiske filosofi. [[Dorthe Jørgensen]] skrev den pædagogisk filosofiske bog ''Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium''<ref>Jørgensen 2015</ref>. Bogen er et resultat af eksperimenter med undervisning, der ansporer til fælles udforskning af spørgen. Andre vigtige kvindelige filosoffer på området i Danmark er [[Pia Rose Bôwadt|Pia Rose Bowadt]]<ref>Bowadt 2017</ref>, [[Merete Wiberg]]<ref>(2016). Pædagogik, normativitet og videnskab. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi</ref> og [[Kirsten Hyldgaard]]<ref>Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh.: Roskilde UF.</ref>. Böwadt har blandt andet skrevet om livets pædagogik<ref name=":2">Böwadt 2007</ref>, pædagogik filosofi og [[livsduelighed]].<ref>Böwadt 2019</ref> Hyldgaard har blandt andet skrevet om [[videnskabsteori]] og [[psykoanalyse]]<ref>Kirsten Hyldgaard (2009) Pædagogiske umuligheder. AUF </ref>. Wiberg har skrevet om [[normativitet]] i pædagogik<ref name="autogeneret1" />. I nordisk sammenhæng kan også nævnes [[Marie Hållander]], [[Claudia Schumann]], [[Karin Gunnarsson]] og [[Lovisa Bergdahl.]]