Wikipedia

Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m .. tilføjer eftersætningen til et brat afbrudt citat : "... , at den ved hjælp af reproduktionen også udvinder den af det unikke. ..."'' -- Desuden hele citatet på tysk fra Wikisource, m.m.
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:Rue Mazarine by Eugène Atget 1902-ret.jpg|thumb|Rue Mazarine, Paris. 1902<br />[[Walter Benjamin]] mente at [[Eugène Atget]]s billeder befriede objekterne fra deres aura.<ref name="aura">Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie", side 378 i ''Gesammelte Schriften'' bind 2 - [https://archive.org/stream/GesammelteSchriftenBd.2/BenjaminGs2#page/n375/mode/2up/search/atget Online] hos Archive.org − Dansk: "Lille fotografihistorie" side 72 i ''[[Kulturkritiske essays]]'', 1998. ISBN 8700309168</ref>]]
 
'''''Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder''''' ([[Fransk (sprog)|fr.]] 1936: ''"L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique”'' ; [[Tysk (sprog)|ty.]] 1939, tredje og autoriserede version : ''Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit''<ref name="udgaver">Ifølge et afsnit [[:de:s:Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)#Anmerkungen (Wikisource)|"Anmerkungen"]] på Wikisource for essayets tredje version fra 1939 ("Dritte Fassung") er den franske version en forkortet og ikke autoriseret udgave der udkom 1936 i ''[[Zeitschrift für Sozialforschung]]'':<br />
Linje 5:
'Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit' existiert in vier Fassungen:
 
* erste deutsche Fassung, 1935
* ''L’œuvre d’art à l’époque de sa reproduction mécanisée'', von [[:de:Pierre Klossowski|Pierre Klossowski]] übersetzte und gekürzte und nicht autorisierte französische Fassung, 1936; in: ''Zeitschrift für Sozialforschung'' 5. Jg., 1936, Heft 1, S. 40–66
* zweite, erweiterte deutsche Fassung, 1936
* dritte, autorisierte letzte Fassung, 1939
Endvidere har den tilsvarende tyske artikel et fyldigt afsnit [[:de:Das_Kunstwerk_im_Zeitalter_seiner_technischen_Reproduzierbarkeit#Redaktionsgeschichte|"Redaktionsgeschichte"]] om essayets udgivelseshistorie.</ref>), også kendt som ''"reproduktionsessayet"'', er et berømt [[essay]] skrevet af den [[Tyskland|tysk]]-[[jødisk]]e [[filosof]] [[Walter Benjamin]]. Originalen blev skrevet [[1935]]-[[1936]], men blev færdiggjort [[1939]], hvor Benjamin flygtede til [[Frankrig]] på grund af [[Holocaust|nazisternes jødeforfølgelse]].
 
== Auraens forsvinden i den tekniske reproduktion ==
Essayet består af 15 afsnit, der kan ses som refleksioner over den tekniske reproduktion, der havde erobret en selvstændig plads blandt [[kunst]]neriske teknikker i begyndelsen af det [[20. århundrede]] som [[fotografi]], [[film]], [[litografi]] m.m., der fulgte [[Avantgarde|avantgarde-bevægelsens principper]]. Benjamin fremsætter den [[tese]], at originale værker mister deres ''‘[[aura]]’'' i kølvandet af samtidens ubegrænsede muligheder for reproduktion. Aura er beskrevet som værkets ''‘her og nu’'' og ''‘ægthed’ ''- dets historiske autentiske vidnesbyrd.
 
{{citat2|"... Hvad er aura egentlig? Et sælsomt spind af rum og tid: den enestående fremtoning af noget fjernt, hvor nær det end er. ..."|"Lille fotografihistorie" i ''[[Kulturkritiske essays]]'', 1998, side 73<ref name="spind">Citatet "Hvad er aura egentlig? ..." på tysk: "...Was is eigenlich Aura? Ein sonderbares Gespinst aus Raum und Zeit: einmalige Erscheinung einer Ferne, so nah sie sein mag“. Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie" (1931) ''Gesammelte Schriften'', bind II, Frankfurt am Main, 1977, side 378n − [https://archive.org/stream/GesammelteSchriftenBd.2/BenjaminGs2#page/n375/mode/2up Online] hos Archive.org</ref>}}
Linje 22:
Walter Benjamin trækker i essayet på en [[marxistisk]] tankegang, ifølge hvilken en ændring i produktionsprocessen har indflydelse på værkets betydning. Herved bliver sansningen afhængig af den [[historisk]]e [[kontekst]].
 
== Se også ==
* [[Kulturkritiske essays]]
 
== Litteratur ==
* Benjamin, Walter. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”, ''Kulturkritiske Essays'', Gyldendal, 1998. ISBN 8700309168
* Pold, Søren. “[http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/135346499249579#.U2IN_ebCbeY An Aesthetic Criticism of the Media: The Configurations of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics]”, i ''Parallax''. 1999, 5(3). 22‐35 {{small|(kræver login)}}<!-- Kan ikke læses online uden rettigheder -->
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [[Fil:Wikisource-logo.svg|14px]] [[:de:s:Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)|"Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit"]], (Dritte Fassung) på [[Wikisource]] - tredje, autoriserede version fra 1939
* [[Fil:commons-logo.svg|14px|Wikimedia Commons]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Photographs of Paris by Eugène Atget|'''fotos fra Paris af Eugène Atget''']], som [[Walter Benjamin|Benjamin]] mente befriede objekterne fra deres aura.
 
 
__NOTOC__▼
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Filosofiske skrifter]]
Line 43 ⟶ 46:
[[Kategori:Medievidenskab]]
[[Kategori:Æstetik]]
▲__NOTOC__
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kunstværket_i_dets_tekniske_reproducerbarheds_tidsalder"