Versionen fra 10. apr. 2021, 11:23 redigér Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.464 edits update refs restauranter ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. apr. 2021, 14:09 redigér fjern redigering Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.464 edits Henvisninger til lister slettet Gå til næste forskel →
Linje 561: == Økonomi == {{Uddybende\|Københavns økonomi}} Hovedstadsområdet er som landets største byområde et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig økonomisk rolle. Selve [[Københavns Kommune]] er dog placeret som nr. 70 ud af 96 i [[Dansk Industri]]s index over erhvervsklima<ref>[http://di.dk/le12/Pages/forsiden.aspx Lokalt Erhvervsklima 2012 - DI<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I en tilsvarende måling i [[Dagbladet Børsen]] er kommunen placeret som nummer 16.<ref>http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf</ref> Med en placering som nr. 6 over verdens rigeste byer havde Københavns indbyggere i 2008 en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, hvilket også er langt over gennemsnittet for resten af landet<ref>[http://www.citymayors.com/economics/richest_cities.html Rigeste byer i verden]</ref> Samtidig er København dog også en af de dyreste byer at bo i.<ref>[http://www.citymayors.com/economics/expensive_cities_eiu.html De dyreste byer i Europa]</ref><ref>[http://www.ubs.com/1/ShowMedia/ubs_ch/wealth_mgmt_ch/research?contentId=74352&name=PL_U08_e.pdf "Prices and Earnings", a UBS report] UBS.com. Accessed April 16, 2008.</ref>. [[Fil:Dansk Sojakagefabrik by Johannes Hauerslev.jpg\|thumb\|Dansk Sojakagefabrik i 1910'erne gengivet efter foto af [[Johannes Hauerslev]]]] Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som [[Burmeister & Wain]] og [[Dansk Sojakagefabrik]]. København var ligeledes udgangspunkt for [[C.F. Tietgen]]s omfattende netværk af virksomheder ([[Privatbanken]], [[GN Store Nord\|Det Store Nordiske Telegrafselskab]], [[De Danske Spritfabrikker]] m.fl.).<ref>[http://runeberg.org/dbl/17/0400.html runeberg.org] Om C.F. Tietgen </ref> Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri i lighed med tilsvarende tendenser i resten af Europa dog flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby. [[Fil:Holmens Kanal 14 København.jpg\|thumb\|[[Danske Bank]]s hovedsæde på [[Holmens Kanal]].]] Line 574 ⟶ 572: Flere af de største danske virksomheder har hovedsæder i byområdet; specielt virksomheder inden for den [[farmaci\|farmaceutiske]] industri ([[Novo Nordisk]], [[H. Lundbeck A/S\|Lundbeck]], [[Ferring Pharmaceuticals\|Ferring]] m.fl.) og skibsfart ([[A.P. Møller-Mærsk]], [[Torm]], [[Dampskibsselskabet Norden\|D/S Norden]], [[J. Lauritzen]]<ref>[http://www.danmarksrederiforening.dk/profil/medlemmer.html Danmarks Rederiforening – Medlemmer]</ref>) er vigtige for områdets økonomi. Ligeledes præger flere store finansielle koncerner sammen med [[Danmarks Nationalbank\|Nationalbanken]] det centrale København herunder [[Danske Bank]], [[Nordea\|Nordea Bank Danmark]] og [[Nykredit]]. [[Carlsberg]], [[ISS (virksomhed)\|ISS]] og [[Skandinavisk Tobakskompagni]] er andre store selskaber, der har hovedsæde i Københavnsområdet. I 2012 blev byen kåret af [[The Economist]] til den 23. mest konkurrencedygtige by i verden – nummer 8 i Europa. På kategorien "''Human Capital''" blev København kun overgået af [[Dublin]] og [[Hong Kong]]. === Turisme ===

København: Forskelle mellem versioner