Versionen fra 11. apr. 2021, 22:18 redigér Zoizit (diskussion \| bidrag) Patruljanter 41.716 edits m Gendannelse til seneste version ved Santac, fjerner ændringer fra 80.62.117.169 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. apr. 2021, 13:52 redigér fjern redigering Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.501 edits lidt ref Gå til næste forskel →
Linje 90: === 1043-1536: Middelalderen === [[Fil:København segl 1296.jpg\|thumb\|right\|Københavns segl fra 1296.]] Første gang forløberen til København under navnet "Havn"~~<ref>{{harvnb\|Engsig\|2002\|p=9.}}</ref>~~ nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem [[Svend Estridsen]] og den norske konge [[Magnus den Gode]] i 1043.<ref>{{harvnb\|Engsig\|2002\|p=9.}}</ref> Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste ca. 120 år. Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer [[Lund (Sverige)\|Lund]] og [[Roskilde]] og dermed har været et vigtigt punkt for [[trafik]] og [[handel]] mellem de to byer.<ref>[http://www.visitcopenhagen.dk/turist/om_koebenhavn/koebenhavns_historie www.visitcopenhagen.dk] Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010</ref> Den naturlige havn samt den lille ø [[Slotsholmen]], som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da [[Saxo]] nævner, at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon stadfæstes af pave [[Urban 3.]] Det nøjagtige årstal kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede [[Absalon]] en borg og en bymur på stedet.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_3.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 1.3</ref> Linje 112: === Fra 1814 til 1. verdenskrig === [[Fil:København1888 nu bygrænse.JPG\|thumb\|Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer.]] Danmark og København var efter de tumultariske ~~beginheder~~begivenheder i årene op til 1814 endt som et lille, fattigt land.<ref>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-i-kiel-14-januar-1814/ danmarkshistorien.dk] [[Kieler-freden]] og Danmark som lille og fattigt</ref> Der var derfor ikke umiddelbart råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og [[Københavns Universitet\|universitetet]], før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling og det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, [[Den danske guldalder\|Guldalderen]], som prægedes af bl.a. [[C.F. Hansen (arkitekt)\|C.F. Hansen]], [[Bertel Thorvaldsen]] og [[Søren Kierkegaard]].<ref>[http://www.guldalder.dk/ www.guldalder.dk] Om Guldalderen</ref> Herefter fulgte [[Industrialiseringen i Danmark\|industrialiseringen]] i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor [[Koleraepidemien i København 1853\|koleraepidemi i 1853]] besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.<ref>[https://kbh.systime.dk/?id=270] Om Københavns volde og nedlægningen. Hentet 2021-04-13</ref> Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.

København: Forskelle mellem versioner