Forskel mellem versioner af "Kaskelothval"

131 bytes fjernet ,  for 7 måneder siden
ingen redigeringsopsummering
Tags: Visuel redigering Hoar Tilbagerullet
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering Tilbagerullet
Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende [[hvaler]], og dykketider på over 1 time og dybder på 1000 meter eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.
 
Kaskelothvalen er med sin store næse med spermacetorganet et aktivt jagende [[rovdyr]], der på stor dybde finderhihi og fanger sit bytte ved hjælp af lyd, på samme måde som man måler afstand og retning ved hjælp af [[ekkolod]].<ref name="Vdk">[http://videnskab.dk/25-soforklaringer/gaden-om-verdens-storste-naese Gåden om verdens største næse Videnskab.dk]</ref>mami
 
== Navn ==
Kaskelottens store næse med den usædvanlige opbygning har været svær for forskerne at forklare, og mange teorier er blevet fremsat, før man ved lydstudier endelig har fastslået funktionen.<ref name=Vdk>[http://videnskab.dk/25-soforklaringer/gaden-om-verdens-storste-naese Gåden om verdens største næse Videnskab.dk]</ref> Et svampeagtigt væv omgivet af et bindevævslag indeholder en olie, der ved hvalens død størkner til en mælkeagtig voks, der ligner mandligt kønssekret (deraf navnet spermhval på norsk og sperm whale på engelsk). Man troede tidligere, at denne olie var central i artens reproduktion, men man ved i dag, at dette ikke er tilfældet. Det er heller ikke tilfældet, at oliens største betydning er for hvalens evne til at regulere egen flydeevne og opdrift, som skulle ske ved, at åndedrætskanalerne i organet benyttes til enten at opvarme eller at afkøle olien. Kaskelothvalens olie har et smeltepunkt på 29&nbsp;°C, og når kaskelothvalen dykker, lader den køligere vand strømme gennem sine luftvejskanaler, således at olien bliver tykkere. Dette skulle også være forklaringen på, at kaskelothvalens luftvejskanaler går på skrå fra svælget til åndehullet, der er placeret langt fremme på hvalens "snude". Placeringen gør imidlertid, at det store organ kan afkøles, hvorved olien stivner (og krymper), således at hvalens (hovedets) tæthed øges for derved at reducere flydeevnen og medføre negativ opdrift. Når hvalen stiger mod overfladen igen, vendes processen om gennem opvarmning af stadig varmere vand, hvilket forøger flydeevnen. Men denne teori er også blevet afvist.
 
Man ved nu, at næsen er den største biologiske lydgenerator i naturen, der samtidig skaber det kraftigste lydtryk. Klikkende kaskelothvaler kan ved hjælp af den store næse danne en meget snæver og ekstremt kraftig lydstråle, hvor mere end 99 procent af lydenergien er koncentreret inden for en kegle på cirka 10 grader foran hvalerne. Næsens lydgenerator anvendes altså til langdistance-[[ekkolokalisering]] af dybhavets fisk og blæksprutter.<ref name="Vdk">[http://videnskab.dk/25-soforklaringer/gaden-om-verdens-storste-naese Gåden om verdens største næse Videnskab.dk]</ref> Danske forskere har været med til at afsløre, hvordan næsen i dybder ned til 200 m benyttes til kommunikation og i dybder ned til 800 m bruges til at lokalisere byttet med.
 
== Habitat ==
Anonym bruger