Svend Grathe: Forskelle mellem versioner

|regeret = [[Sjælland]] [[1146]]-[[1154]]<br />[[Skånelandene|Skåne]] [[1157]]<br />[[Danmark]] [[1152]]-[[1157]]

uskadeliggøre ham ved at lokke ham i tysk fangenskab, men planen mislykkede. Eskil forlod Svend, selv mange af hans tidligere tro tilhængere faldt fra ham, og under sine krigeres hån flygtede han til [[Tyskland]]. Henved 3 år flakkede han om uden at kunne finde hjælpere i kampen. Ved gyldne løfter fik han endelig Henrik Løve til at ruste sig. De bestak [[Dannevirke (Slesvig)|Dannevirkes]] portvagt, slap ind til Slesvig, brandskattede byen og plyndrede handelsflåden i Slien, men drog tilbage uden at afvente fjendens komme. Henrik Løve lod imidlertid de vender, der var ham underlagte, hærge Fyn og dernæst føre Svend til den hårdt hjemsøgte ø, der også hyldede ham. De andre konger drog imod ham, men der indledtes forhandlinger i [[Odense]] og aftaltes fredsmøde på [[Lolland]], hvor Valdemar ved kendelse tredelte riget og selv valgte Jylland. Svend fik ret at vælge før Knud og tog de [[Skånes historie#Konger af Skåne|skånske lande]] for ikke at være indeklemt mellem sine medbejlere. Knud fik altså Sjælland.