Joe Biden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved DannyVilla, fjerner ændringer fra BenjaminMlynek (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 30:
|hjemmeside = {{url|whitehouse.gov/administration/vice-president-biden|Officiel hjemmeside}}
|embede1=[[Amerikanske vicepræsidenter|47.]] [[USA's vicepræsident|amerikanske vicepræsident]]|embede_start1=[[20. januar]] [[2009]]|embede_slut1=[[20. januar]] [[2017]]|efterfølger1=[[Mike Pence]]|forgænger1=[[Dick Cheney]]|præsident1=[[Barack Obama]]|vicepræsident=[[Kamala Harris]]|overtager_embede=[[20. januar]] [[2020]]|valgtved=[[Præsidentvalget i USA 2020|Præsidentvalget 2020]]}}
'''Joseph Robinette''' "Joe" '''Biden, Jr.''' (født [[20. november]] [[1942]] i [[Scranton (Pennsylvania)|Scranton]] i [[Pennsylvania]] i [[USA]]) er en amerikansk advokat og [[Demokratiske parti (USA)|demokratisk]] politiker, der er den 46. præsident for Amerikas Forenede Stater. Han tiltrådte som præsident den [[20. januar]] [[2021]], efter han havde vundet det [[Præsidentvalget i USA 2020|amerikanske præsidentvalg i 2020]] over den siddende præsident, [[Republikanske parti (USA)|republikaneren]] [[Donald Trump]]. Biden var fra [[1973]]-[[2009]] [[Senatet (USA)#Senatorer|senator]] for delstaten [[Delaware]] og i perioden [[2009]]-[[2017]] USA's 47. [[USA's vicepræsident|vicepræsident]] under præsident [[Barack Obama]].
 
Biden er oprindeligt født og opvokset i byen [[Scranton (Pennsylvania)|Scranton]], [[Pennsylvania]], men hans familie flyttede i [[1953]] først til Claymont og senere [[Wilmington (Delaware)|Wilmington]], [[Delaware]]. Han har en [[bachelorgrad]] i [[historie]] og [[statskundskab]] fra [[University of Delaware]], [[Newark]], og en kandidatgrad i jura fra [[Syracuse University]]. Han var kortvarigt, i perioden [[1969]] til han blev valgt til [[Senatet (USA)|Senatet]] i [[1972]], praktiserende advokat, men har siden været involveret i amerikansk politik. Biden har tidligere, i [[1988]] og [[2008]], forsøgt at blive Demokraternes præsidentkandidat, men afbrød i begge tilfælde sin valgkamp som følge af forskellige kontroverser: I 1988 blev han beskyldt for at have [[Plagiat|plagieret]] taler fra bl.a. [[Neil Kinnock]] og [[Robert F. Kennedy]], mens hans kampagne i 2008 ikke kom sig over en kontroversiel bemærkning omhandlende [[Barack Obama|Obama]].<ref>Kiel, Paul (d. 31. januar, 2007). "[https://web.archive.org/web/20070202225905/http://www.talkingpointsmemo.com/archives/012211.php Talking Points Memo]". ''TPM''. Hentet d. 20-11-2020.</ref> Han overvejede også at stille op i [[2004]] og [[2016]], men gjorde det ikke.
Linje 42:
Han blev valgt til Senatet i 1973 for det [[Demokratiske parti (USA)|Demokratiske Parti]], hvor han sad som senator fra Delaware indtil 2009, da han blev vicepræsident under Barack Obama.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/udland/travl-foerste-arbejdsdag-biden-melder-usa-ind-i-who-og-paris-aftalen-igen</ref> Han sad fra 1981 i Senatets retsudvalg, hvor han blandt andet fik gennemført '<nowiki/>''Comprehensive Crime Control Act of 1984''<nowiki/>', '<nowiki/>''Anti-Drug Abuse Act (1986)''<nowiki/>' og '<nowiki/>''Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994''<nowiki/>', hvor sidstnævnte også ofte blot benævnes og kendes som '<nowiki/>''Biden Crime Law''<nowiki/>' (på dansk: '<nowiki/>''Biden's kriminalitetslov''<nowiki/>').<ref>Fifield, Anna (4. januar 2013). "[https://www.ft.com/content/412f47b0-5694-11e2-aad0-00144feab49a Biden faces key role in second term]". ''[[Financial Times]]''. Hentet: 09-04-2021</ref> De to første love omhandlede og skærpede [[Narkotikum|narkotikaforseelser]] i USA, mens den sidstnævnte lov ('<nowiki/>''Biden Crime Law''<nowiki/>') var den største kriminalitetslov i USA's historie, som i det væsentlige skærpede strafferammeren for kriminalitet generelt med længere og hårde straffe.<ref name=":0">Stevens, Matt (27. juni 2019): "[https://www.nytimes.com/2019/06/27/us/politics/joe-biden-crime-bill-mass-incarceration.html Joe Biden on Crime and Mass Incarceration]". [[The New York Times|''The New York Time''s]]. Hentet: 09-04-2021</ref><ref>"[https://www.ncjrs.gov/txtfiles/billfs.txt Violent Crime Control and Law Enforcement Act of 1994]". National criminal justice reference service.</ref> Disse love blev anset som nogle af Bidens største bedrifter og succeser i sin tid i Senatet, og var noget Biden længe fremhævede og forsvarede.<ref name=":0" /><ref>Herndon, Astead W. & Martin, Jonathan (21. januar 2019): "[https://www.nytimes.com/2019/01/21/us/politics/biden-crime-bill-regrets.html On King Holiday, Democrats Convey Hope, Remorse and Invective Against Trump]" ''[[The New York Times]]''. Hentet: 09-04-2021</ref> Selvom Biden forsat forsvarede dele af de enkelte kriminalitetslove, sagde han under en tv-debat i forbindelse med præsidentkampagnen i 2020, at bl.a. den store kriminalitetslov fra 1994 ('''Biden Crime Law''<nowiki/>') havde været en fejl.<ref name=":1">Greenwood, Max (15. oktober 2020): "[https://thehill.com/homenews/campaign/521326-biden-says-1994-crime-bill-was-a-mistake-during-abc-town-hall Biden says crime bill was a 'mistake' during ABC town hall]". ''The Hill''. Hentet: 09-04-2021</ref> Disse kriminalitetslove havde på dette tidspunkt fået skylden for, at for mange personer - særligt sorte - var blevet fængslet.<ref name=":0" /><ref name=":1" />
 
Biden var formand for Senatets retsudvalg i perioden 1987 til 1995, hvor fem højesteretsdommere blev godkendt: [[Anthony Kennedy]], [[David Souter]], [[Clarence Thomas]], [[Ruth Bader Ginsburg]] og [[Stephen Breyer]]. Han var dermed formand for retsudvalget under de kontroversielle høringer og godkender af henholdsvis [[Robert Bork]] og [[Clarence Thomas]]. Førstnævnte fik ikke nok stemmer til at blive godkendt af Senatet, og det er herfra udtrykket '''borked''<nowiki/>' er opstået, da demokraterne bevist obstruerede den konservative Robert Borks nominering. Sidstnævnte, Thomas, blev godkendt af Senatet, men under høringen vidnede Anita Hill til stor mediebevågenhed med anklager om, at Thomas angiveligt skulle have foregrebet sig på hende.
 
Han sad også i udenrigsudvalget fra 1997, hvor han blandt andet stemte for NATO's intervention i Kosovo i 1999, og den efterfølgende bombning af Serbien, og var en stærk støtte af Krigen i Afghanistan, ligesom han også støttede Krigen i Irak, og mente at Saddam Hussein var en trussel mod USA's sikkerhed.<ref>https://www.nbcnews.com/id/wbna18381961</ref> Under hans senatsperiode, har han ændret holdninger til mange ting, blandt andet sortes rettigheder, hvor han i 1973 stemte imod afskaffelsen af segregation, mens han i 2020 støttede [[Black Lives Matter]].