Kinoorglet i Palladium: Forskelle mellem versioner

Orglet døbtes ''"Bævreklaveret"'' af det københavnske vid. Det var et fuldt udrustet kinoorgel af den type der i sin tid var opfundet til at forsyne [[stumfilm]]ene med musikledsagelse og alskens lydeffekter, og som efter tonefilmens gennembrud havde fået en helt ny funktion i de [[England|engelske]] biografer, nemlig som populære koncertinstrumenter i forlystelsespaladser, der blev drevet som såkaldte ''Cine-Varieties'', med en skønsom blanding af film og scenisk underholdning. Egentlige varieté-shows blev det ikke til i den københavnske biograf, men det populære instrument var med til at skabe en særlig afslappet og ubekymret stemning i det nye biografteater på Vesterbrogade. Før forestillingen blev lyset dæmpet i salen, og i spotlysenes kulørte kegler så man spillekonsollen og organisten – i hvid smoking – komme langsomt op på en elevatorskive fra scenegulvets dyb, mens det indledende nummer blev spillet. Han nikkede venligt til publikum og skiven drejede 180 grader så han derefter sad med ryggen mod publikum.<ref name="musikhist">[http://www.musikhistoriskmuseum.dk/reg/kbh_palladium_ramme.htm Palladium] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050115180408/http://www.musikhistoriskmuseum.dk/reg/kbh_palladium_ramme.htm |date=15. januar 2005 }} – ''Musikhistorisk museum.dk''</ref>

Organisterne var blandt byens kendteste musikere, og stjerne-kinoorganister fra USA og England gav gæstespil i biografen under stor opmærksomhed. Mange organister betjente orglet gennem årene, blandt andre [[Australien|australieren]] [[Berrey Brettoner]], [[Mogens Kilde]] (1940-48 og 1950-52), [[England|englænderen]] [[Robinson Cleaver]], [[Peer Frost (organist)|Peer Frost]], [[Ove Peters]], [[Bertrand Bech]], englænderen [[Bobby Pagan]] og [[Benna Moe]]. Mogens Kilde mente selv at Robinson Cleaver var den mest talentfulde, men han blev aldrig rigtig populær. Det gjorde til gengæld hans landsmand Bobby Pagan. Selv tenorhelten [[Aksel Schiøtz]] indspillede plader med ledsagelse af Palladiums kino-orgel.<ref>[http://www.optakt.com/Artikler/2008%20September/Articles/Kinoorgel.aspx Kinoorglet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081008033047/http://www.optakt.com/Artikler/2008%20September/Articles/Kinoorgel.aspx |date= 8. oktober 2008 }} – ''Optakt.com''</ref>

Der er kun bygget 6 stk. af typen 175<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/st/styles.htm WurliTzer Styles] – ''Theatreorgans.com</ref>. 3 C referer til at der er en ekstra manual indskudt (den øverste), som stort set kun er med for syns skyld. Denne specialitet blev ifølge fabrikkens oplysninger kun leveret til England. Paladiums Wurlitzer var altså beregnet til det engelske marked. Orglet eksisterer ikke længere i sin helhed, men de dele der er tilbage – spillekonsollen, slagtøjet, lydeffekterne og en lille del af piberne – ejes i dag af [[Musikhistorisk Museum]] i København. Indtil videre befinder de sig på magasin, men man håber ved lejlighed at kunne præsentere dem for publikum. Der mangler for mange dele til at det kan komme til at spille igen med sine originale dele, men muligheden foreligger for at indkøbe et tilsvarende instrument i udlandet og anvende dele herfra til restaureringen. At det ikke bliver helt billigt vidner Wurlitzeren Opus 2208 (3 Manualer, opr. 8 piberækker, senere udvidet til 10) om<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/op22/op2208.htm WurliTzer Opus 2208] – ''Theatreorgans.com''</ref>, som indtil [[2007]] stod i Brighouse, West [[Yorkshire]], England. Den er netop blevet flyttet til ''Victoria Hall'', Saltaire, [[Bradford (England)|Bradford]] og opstillingen, inkl. ny lift, har kostet 135.000 [[£]].<ref>[http://www.halifaxcourier.co.uk/localentertainment/Old-Ritz-Wurlitzer-ready-for.5087665.jp Old Ritz Wurlitzer ready for new role] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090323232913/http://www.halifaxcourier.co.uk/localentertainment/Old-Ritz-Wurlitzer-ready-for.5087665.jp |date=23. marts 2009 }} – ''Evening Courier'', 19. marts 2009</ref>