Offentlig transport i Riga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zotur (diskussion | bidrag) No edit summary |
Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 1:
[[Image:Galapunkts.jpg|thumb|Forskellige [[trolleybusser]] og regionale ekspresbusser]]
'''Offentlig transport i Riga''' drives af [[Rīgas Satiksme|SIA Rīgas Satiksme]]<ref>[http://www.rigassatiksme.lv/?setl=2&PHPSESSID=d2be02277ca61936234a652e4fca9207 www.rigassatiksme.lv] SIA Rīgas satiksmes officielles hjemmeside {{en sprog}}</ref> og omfatter [[pr. 2006]] 64 [[bus]]linjer, 20 [[trolleybus]]linjer, 11 [[sporvogn]]slinjer samt minibusser. Minibusserne kører faste ruter, men ikke til faste tider, og stopper kun ved stoppestederne, hvis nogen vil af eller på. De er det hurtigste alternativ, men også det dyreste. De andre transportmidler følger ruteplaner og er billigere. I 2006 transporterede der samlet 287,4 mio. passagerer i de offentlige transportmidler, hvilket var en stigning på 5 % sammenlignet med 2005. Af disse betalte 55 % fuld pris, 34 % kørte til rabatpris og 10 % kørte gratis. Grunden til at så mange kørte gratis er at det er gratis for børn op til 7 år at benytte offentlig transport.<ref>[http://www.virtualriga.com/public.asp www.virtualriga.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081216075356/http://www.virtualriga.com/public.asp |date=16. december 2008 }} {{en sprog}}</ref><!-- <ref name="Rapport 2006"/> --><ref>[http://www.visiteurope.com/ccm/travel_information/detail/?nav_cat=246&lang=en_GL&item_url=/NTO-Latvia/uniquepages/usefulinfo/public-transportation.en www.visiteurope.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061104180726/http://www.visiteurope.com/ccm/travel_information/detail/?nav_cat=246&lang=en_GL&item_url=%2FNTO-Latvia%2Funiquepages%2Fusefulinfo%2Fpublic-transportation.en |date= 4. november 2006 }} {{en sprog}}</ref>
De første hestetrukne busser begyndte at køre i [[1852]] og i 1913 kørte de første elektriske busser. Ligeledes var de første sporvogne fra [[1882]] hestetrukne, men elektrificeringen af sporvognene begyndte dog allerede i 1901. Trolleybusserne begyndte at køre fast fra 4. november 1947.<ref>[http://riga.mashke.org/Transp/transp_eng.htm riga.mashke.org] {{en sprog}}</ref>
Linje 20:
De første [[trolleybus]]ser i [[Riga]] blev sat i aktiv tjeneste i 1947, hvor man brugte noget af det budget der var sat tilside til en ny sporvognslinje til at etablere en trolleybuslinje. Formålet var at flytte de lidt langsommere sporvogne væk fra byens centrum. I starten var linjerne betjent af sovjetisk byggede enheder, der dog senere blev erstattet af [[Škoda Works|Škoda]] enheder fra [[Tjekkoslovakiet]]. Konduktører forblev i trolleybusserne i fem år efter de forsvandt fra busserne og elektroniske billetmaskiner erstattede dem først i 1975. Konduktører blev genindført til trolleybusserne i 1997 hvor de stadig er.<ref name="History of trolleybuses in Riga">{{cite web |title=History of trolleybuses in Riga |url=http://www.rigassatiksme.lv/index.php?sadala=321&id=238 |work=Rīgas Satiksme |accessdate=2007-06-16}}</ref>
Rīgas Satiksme er ansvarlig for driften af omkring 20 trolleybusruter gennem buen.<ref name="schedules">{{cite web |title=Traffic schedules |url=http://bus.rigassatiksme.lv/m.asp?M=3&diena=&k=1 |work=Rīgas Satiksme |accessdate=2007-06-12 }}</ref> Selvom netværket er blevet moderniseret de seneste år gennem indførslen af nye [[Solaris Bus & Coach|Solaris]] [[trolleybusser]], er det stadig primært ældre [[Škoda Works|Škoda]] enheder der betjener linjerne.
<gallery widths="150px" heights="100px" mode="packed">
Linje 29:
==Mulig undergrundsbane==
Sovjetmyndighederne havde planer om en [[undergrundsbane]] i Riga, men miljøforkæmpere fik sat en stopper for planerne i [[1986]]. Der er dog kommet nogle kort ud, som viser mulige ruter for linjerne. Kortene viser at der skulle have været 3 linjer, der alle krydser centrum.<ref>[https://archive.is/20120526194759/img100.imageshack.us/img100/3348/rigametro29kl.gif rigametro29kl.gif] Kort over alle de mulige metroruter</ref><ref>[
==Referencer==
| |||