Forskel mellem versioner af "Abraham Lincoln"

195 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
typo+billeder
(typo+billeder)
[[Andrew Johnson]] [[1865]]</td></tr></table>
</table>
'''Abraham Lincoln''' var [[USA]]'s 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti. Han var præsident under [[amerikanske borgerkrig|borgerkrigen]] 1861-1865 og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for en af de største præsidenter, USA nogensinde har haft. Han blev myrdet i Ford-teatret i [[Washington]] den 14. april 1865, mens han så ''Our American Cousin''. Drabsmanden var [[Shakespeare]]-skuespilleren [[John Wilkes Booth]].
 
'''Abraham Lincoln''' var [[USA]]'s 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti.
 
Lincoln blev myrdet i Ford-teatret i Washington den [[14. april]] [[1865]], mens han så ''Our American Cousin.'' Lincolns drabsmand var Shakespeare-skuespilleren [[John Wilkes Booth]]. Abraham Lincoln var USA's præsident under [[amerikanske borgerkrig|borgerkrigen]] 1861-1865 og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for [http://en.wikipedia.org/wiki/Historical_rankings_of_United_States_Presidents#Presidents_by_average_scholar_rank en af de største præsidenter USA nogensinde har haft].
 
==Barndom og ungdom==
I 1860, da Abraham var præsidentkandidat, blev han af en [[journalist]] bedt om at beskrive sin bardombarndom. Med et citat fra [[Thomas Gray]]’s Elegy sagde han: ”Den korte og simple historie om fattigdom. Det er mit liv, og det er alt De, eller nogen anden, kan få ud af det”.{{kilde Detmangler}} Hans dogfar, ansesThomas, forsom atvar væreudlært for[[tømrer]], beskedentvar ædruelig og hårdtarbejdende. Abrahams mor, jævnførNancy nedenstående(f. Hanks), var 25 år, da hun fødte Abraham. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hendes fætter, Dennis Hanks, beskrev hende som en uskolet, men naturlig begavelse – ”hurtigt og klart opfattende”, ”udspekuleret”, ”intellektuel af natur” med en god hukommelse, sund dømmekraft og meget kærlig.{{kilde mangler}}
 
Hans far, Thomas, var udlært tømrer. Han var ædruelig og hårdtarbejdende. Abrahams mor, Nancy (f. Hanks), var 25 år, da hun fødte Abraham. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hendes fætter Dennis Hanks har beskrevet hende som en uskolet, men naturlig begavelse – ”hurtigt og klart opfattende”, ”udspekuleret”, ”intellektuel af natur” med en god hukommelse, sund dømmekraft og meget kærlig.
 
I 1816 flyttede familien til Indiana. De flyttede ikke alene, familien Sparrow, Nancys tante og onkel samt Dennis Hanks, deres adoptivsøn, flyttede med. De flyttede til et skovområde i nærheden af Ohio River. Efter to års slid og nybyggeri indtraf tragedie på tragedie i 1818. Først døde onklen, siden tanten og siden Abrahams mor. Abraham og Dennis hjalp Thomas med at snedkere kisterne til deres kære.
 
Thomas Lincoln giftede sig nu med en ungdomskæreste, Sarah Bush, der i mellemtiden også var blevet enke. Lincoln lærte hurtigt at elske sin nye mor, og han skrev senere om hende: ”Alt hvad jeg er, eller håber at blive, skylder jeg min kære moder”. Om Abraham skrev Sarah i sin alderdom: ”Han var den dejligste dreng, jeg har mødt. Jeg har aldrig i mit liv talt hårdt til ham. Hans sindelag og mit, den smule jeg havde, flød sammen, bevægede sig ad de samme kanaler”.
 
I 1816 flyttede familien til [[Indiana]]. De flyttede dog ikke alene, idet familien Sparrow, - Nancys tante og onkel samt Dennis Hanks, deres adoptivsøn, - flyttede med. De flyttede til et skovområde i nærheden af [[Ohio River.]] Efter to års slid og nybyggeri indtraf tragedie på tragedie i 1818. Først døde onklen, siden tanten og sidensenere Abrahams mor. Abraham og Dennis hjalp Thomas med at snedkere kisterne til deres kære. Thomas Lincoln giftede sig med en ungdomskæreste, Sarah Bush, der i mellemtiden også var blevet enke. Lincoln lærte hurtigt at elske sin nye mor, og han skrev senere om hende: ”Alt hvad jeg er, eller håber at blive, skylder jeg min kære moder”.{{kilde mangler}} Om Abraham skrev Sarah i sin alderdom: ”Han var den dejligste dreng, jeg har mødt. Jeg har aldrig i mit liv talt hårdt til ham. Hans sindelag og mit, den smule jeg havde, flød sammen, bevægede sig ad de samme kanaler”.{{kilde mangler}}
Den unge Abraham var en læsehest, der nedskrev alt vigtigt, han havde læst. Hvis han ikke havde papir (som oftest), skrev han på sin kridttavle og overførte så ordene på papir, når han fik fat i noget. Han læste foruden [[Bibelen]], [[Æsops fabler]], [[Robinson Crusoe]] samt historisk stof. Han begyndte allerede her den vane, der fulgte ham hele livet: Hvis der var noget han ikke forstod, læste han det igen og igen og funderede over det, indtil det gav mening.
 
Den unge Abraham var en læsehest, der nedskrev alt vigtigt, han havde læst. Hvis han ikke havde papir (hvilket han ofte ikke havde), skrev han på sin kridttavle og overførte så ordene på papir, når han fik fat i noget. Han læste foruden [[Bibelen]], [[Æsops fabler]], [[Robinson Crusoe]] samt historisk stof. Han udviklede her den vane, der fulgte ham hele livet: Hvis der var noget han ikke forstod, læste han det igen og igen og funderede over det, indtil det gav mening. Da Abraham var 10 år gammel, blev han sparket bevidstløs af en [[hest]]. Han havde tænkt sig at sige til dyret: ”Kom så, din gamle krikke”, men nåede blot at sige ”kom så..” inden hestens spark. Da han vågnede op næste dag, var det første han sagde: ”… din gamle krikke!”.{{kilde mangler}} Som syttenårig var Abraham allerede 1,87 m høj, men vejede blot 55 kg. Han arbejdede en del for de lokale, men de huskede ham mest som ”doven, altid læsende og tænkende”. Han holdt ofte til i købmandsbutikken i det nærliggende [[Gentryville]] og blev kendt som en god underholder, der kunne imitere de lokale, fortælle sjove historier og få folk til at le, som ingen anden.
 
Siden flyttede familien, - nu med en del færre medlemmer på grund af diverse ægteskaber, - til [[Sangamon River]] ved [[Decatur]]. Abraham og hans stedbror, John Johnston, fik arbejde i [[New Orleans]] forhos en af forretningsmændene i [[Decatur]], og denne forretningsmand, Denton Offut, ansatte snart Abraham som [[bogholder]]. Siden flyttede Abraham til [[New Salem]], der dengang blot var en lille by med omkring 100 indbyggere. Også her fik han arbejde for Offut i butikkenen butik, der blandt andet solgte [[pelse]] og, [[huder]], [[glas]] og, [[sukker]], [[salt]] og [[kaffe]] osv. Abraham brugte de ledige stunder i butikken til at læse, og snart blev han gode venner med byens lærer, Graham, der påtog sig den opgaven at undervise den unge mand i [[matematik]] og [[grammatik]]. En anden landsbyboer, Jack Kelso, satte Abraham ind i Shakespeares[[Shakespeare]]s og [[Robert Burns]]' værker.
Som syttenårig var Abraham allerede 1,87 m høj, men vejede blot 55 kg. Han arbejdede en del for de lokale, men de huskede ham mest som ”doven, altid læsende og tænkende”. Han holdt ofte til i købmandsbutikken i det nærliggende [[Gentryville]] og blev kendt som en god underholder, der kunne imitere de lokale, fortælle sjove historier og få folk til at le, som ingen anden.
 
Siden flyttede familien, nu med en del færre medlemmer på grund af diverse ægteskaber, til [[Sangamon River]] ved [[Decatur]]. Abraham og hans stedbror, John Johnston, fik arbejde i New Orleans for en af forretningsmændene i Decatur, og denne forretningsmand, Denton Offut, ansatte snart Abraham som bogholder. Siden flyttede Abraham til [[New Salem]], der dengang blot var en lille by med omkring 100 indbyggere. Også her fik han arbejde for Offut i butikken der solgte [[pelse]] og [[huder]], [[glas]] og [[sukker]], [[salt]] og [[kaffe]] osv. Abraham brugte de ledige stunder i butikken til at læse, og snart blev han gode venner med byens lærer, Graham, der påtog sig opgaven at undervise den unge mand i matematik og grammatik. En anden landsbyboer, Jack Kelso, satte Abraham ind i Shakespeares og Robert Burns' værker.
==Politiker, advokat og familiefar==
Abraham var meget populær i New Salem, og hans popularitet blev ikke mindre af, at byens største bølle ikke havde kunnet tæve ham i en slåskamp. Han valgte da at opstille til statens lovgivende forsamling og skrev bl.a. i det papir, der blev omdelt:
 
”Jeg{{citat|Jeg er ung og ukendt for de fleste af jer. Jeg blev født under og er siden forblevet i de mest ydmyge forhold i livet. Jeg har ingen rige eller populære forbindelser, der kan anbefale mig. Jeg stiller min sag til vurdering for byens uafhængige vælgere, og hvis jeg vælges vil de have overdraget mig en tjeneste, som jeg ubetinget vil tilbagebetale af al kraft. Men hvis byens gode borgere i deres visdom skulle finde det bedst at jeg forbliver i baggrunden, er jeg dog for vant til skuffelse til at føle mig særligt ærgerlig”.}}
 
Bortset fra en indianerepisodeepisode, hvor Lincoln meldte sig frivilligt til krigstjeneste, fortsatte han sin kampagne. Der fortælles om et vælgermøde, hvor der udbrød uro blandt tilhørerne. Lincoln afbrød sit indlæg, gik ned i salen og smed den værste uromager i hoved og bagdel 4fire mmeter hen ad gulvet. Derefter gik han tilbage til podiet og fortsatte sin tale. Han blev imidlertid ikke valgt. Efterfølgende gik han [[falit]] med en forretning, han havde startet på kredit sammen med en kammerat. I de næste tre år tjente han som byens postmester. Desuden arbejdede han ved [[jernbane]]n, høstede, var butiksmedhjælper og hvad der ellers viste sig. Han arbejdede ligeledes som [[landmåler]].
 
Abraham genopstillede til statens lovgivende forsamling i 1834, og denne gang blev han valgt. På opfordring af byens borgmester, begyndte han desuden at studere [[jura]]. Statens hovedstad hed dengang [[Vandalia]] og lå sydpå i [[Illinois]]. Lincoln var en af de varmeste fortalere for, at statens hovedstad (ligesom statens udvikling i øvrigt) flyttede nordpå, til [[Springfield]]. Om Lincolns tid i den lovgivende forsamling har en professor Baringer udtalt: ”I den mudrede landsby Vandalia lærte han at at håndtere spidsfindighederne i det politiske håndværk ved eksemplet sat af erfarne og drevne politikere. For første gang blandede han sig med rige, kultiverede, uddannede mænd og kvinder. Her debatterede han og lyttede til diskussioner om økonomisk teori, problemerne omkring slaveri og afskaffelse af slaveri, bankvirksomhed, dødsstraf, toldmæssige problemer og finanser. Vandalia var af allerstørste uddannelsesmæssige vigtighed i hans enestående karriere.”{{kilde mangler}}
Han blev ikke valgt.
 
I 1836 blev Lincoln genvalgt for [[Whig-partiet]]. De ni kandidater, der blev valgt for dette, var usædvanlig høje og kom derfor til at gå under fællesbetegnelsen ”The Long Nine”. Lincoln blev valgt fire på hinanden følgende gange til den lovgivende forsamling. 1836 var også året, hvor han bestod jurastudiet og blev advokat. I samme periode døde New Salem ud, og Lincoln flyttede til Springfield, hvor han startede advokatvirksomhed. Han indgik i alt tre advokat-partnerskaber: Med John T. Stuart fra 1837 til 1841; Med Stephen T. Logan fra 1841 til 1844 og med William H. Herndon fremefter. William Herndon var i øvrigt Lincolns modsætning: Glad for flasken, kolerisk og humørforladt. Men de to mænd havde en dyb gensidig sympati og respekt for hinanden, der holdt livet ud. Begge mænd var desuden rodehoveder; Lincoln havde tit sagsakterne i sin hat, Herndon havde dem alle vegne.
Derefter gik han rabundus med en forretning, han havde startet sammen med en kammerat på kredit. De næste 3 års tid tjente han som byens postmester. Desuden arbejdede han ved jernbanen, høstede, var butiksmedhjælper og hvad der ellers viste sig. Han arbejdede ligeledes som landmåler.
 
I 18431842 giftede Abraham Lincoln sig med Mary Todd - selvom det havde været en sej forlovelse, med tvivl fra begges sider. Året efter var tanken om at opstille til [[kongressen]] modnet hos Lincoln. Efter to forsøg lykkedes det i 1845 Lincoln at manøvrere sig på plads som Whigs’ kandidat, og han vandt overbevisende over sin demokratiske modkandidat, [[Peter Cartwright]]; en prædikant, der forsøgte at gøre et stort nummer ud af, at Lincoln ikke var tilknyttet en bestemt [[kirke]].
Abraham genopstillede til statens lovgivende forsamling i 1834, og denne gang blev han valgt. På opfordring af byens borgmester, begyndte han desuden at studere jura
 
Familien Lincoln flyttede til [[Washington]] i december 1847, men Mary brød sig ikke om byen. Hun og de to sønner flyttede snart hjem til Springfield. Da kongressen trådte sammen i slutningen af året var krigen mellem USA og [[Mexico,]] - der dengang hørte under [[Spanien,]] - på vej mod sin afslutning. Whig-partiet var i starten imod denne krig, men folkestemningen var for, hvorfor partiet holdt lav profil. Men ikke Lincoln. Han blev beskyldt for forræderi og hans modstand mod krigen betød, at han ikke kunne genopstille til kongressen. Efter forgæves at have søgt opstilling til embeder i Illinois, vendte Lincoln sin fulde opmærksomhed mod advokatgerningen. I mellemtiden fik han yderligere to sønner, men mistede sin anden søn, Edward, i 1850, samme år som hans tredje søn blev født.
Statens hovedstad hed dengang Vandalia og lå sydpå i Illinois. Lincoln var en af de varmeste fortalere for, at statens hovedstad, ligesom statens udvikling i øvrigt, flyttede nordpå, til Springfield.
 
Advokatvirksomhed i 1850'erne i Illinois var ikke meget lig advokatvirksomhed i dag. Byen Springfield gav i sig selv kun få advokatjobs, så tiden gik på hesteryg fra småby til småby. Som advokat gik Lincoln for at være retskaffen som få, og en historie fortællerhistoriefortæller, hvordan han ikke alene afslog at tage honorar fra en krigsenke, men endda betalte hendes hotelophold under en retssag, der skulle sikre hendes krigspension.
Om Lincolns tid i den lovgivende forsamling har en professor Baringer udtalt: ”I den mudrede landsby Vandalia lærte han at at håndtere spidsfindighederne i det politiske håndværk ved eksemplet sat af erfarne og drevne politikere. For første gang blandede han sig med rige, kultiverede, uddannede mænd og kvinder. Her debatterede han og lyttede til diskussioner om økonomisk teori, problemerne omkring slaveri og afskaffelse af slaveri, bankvirksomhed, dødsstraf, toldmæssige problemer og finanser. Vandalia var af allerstørste uddannelsesmæssige vigtighed i hans enestående karriere.”
 
===Slavespørgsmålet tvinger Lincoln tilbage til politik===
I 1836 blev Lincoln genvalgt for Whig-partiet. De ni kandidater, der blev valgt for dette parti, var usædvanlig høje og kom derfor til at gå under fællesbetegnelsen ”The Long Nine”. Lincoln blev valgt 4 på hinanden følgende gange til den lovgivende forsamling.
I 1854 fremsatte kongresmedlem, Stephen A. Douglas, et forslag, der havde sine rødder i, at han ønskede jernbanen ført igennem Illinois. Men forslaget ville medføre, at slaveri efterhånden ville blive tilladt - ikke alene i nye områder, der blev optaget i USA, men de facto i alle stater, hvor [[nordstaterne]] ellers var slavefri. Oprørt i sit inderste, begyndte Lincoln at debattere Douglas. Efterhånden førte den ophedede stemning til, at det [[republikanske parti (USA)]] blev dannet af Whigs og demokrater, der var imod slaveriet. Lincoln tilsluttede sig det nye parti. I [[Bloomington]] holdt han en tale, der var så gribende, at de, der ellers tog referat af taler, lagde pen og papir fra sig for at lytte. Talen er siden blevet kendt som ”the lost speech”. Kræfter blev sat ind for at gøre Lincoln til vicepræsidentkandidat til valget i [[1856]], men det skete ikke. I øvrigt vandt Demokraterne valget med [[James Buchanan]] som ny præsident.
 
Kort efter Buchanans indsættelse i præsidentembedet i [[1857]] fastslog Højesteret, at en ”neger ikke var en borger, men en ejendom”. Deraf fulgte, at kongressen ikke kunne forbyde slaveri nogetsteds i De Forenede Stater. Senator Douglas var glad, og luftede sin tilfredshed ved alle lejligheder., Dettehvilket bragte Lincoln yderligere i têten. I sin eneste offentlige tale i 1857 sagde han bl.a.:
1836 var også året, hvor han bestod jurastudiet og blev advokat.
 
”Den{{citat|Den farvede mands skæbne har aldrig virket så håbløs som i de sidste tre-fire år”…år… ”II revolutionens dage blev uafhængighedserklæringen holdt hellig af alle, og mentes at inkludere alle. Men nu, i et forsøg på at gøre negerens fangenskab universelt og evigt, bliver den angrebet, råbt ad og fordrejet, gloet på, sønderrevet i en sådan grad, at dens underskrivere, kunne de rejse sig fra deres grav, ikke ville kunne genkende den”den.}}
New Salem døede ud i denne periode og Lincoln flyttede til Springfield, hvor han startede advokatvirksomhed. Han indgik i alt tre advokat-partnerskaber: Med John T. Stuart fra 1837 til 1841; Med Stephen T. Logan fra 1841 til 1844 og med William H. Herndon fremefter.
 
Debatterne mellem Douglas og Lincoln endte med, at Lincoln stillede op mod Douglas til [[senatet]]. Selvom Lincoln vandt med hensyn til stemmeantal, medførte stemmefordelingen at Douglas vandt. Men de ophedede debatter og Lincolns mange gode taler gjorde, at han nu var kendt langt ud over Illinois' grænser.
William Herndon var i øvrigt Lincolns modsætning: Glad for flasken, kolerisk og humørforladt. Men de to mænd havde en dyb gensidig sympati og respekt for hinanden, der holdt livet ud. Begge mænd var desuden rodehoveder; Lincoln havde tit sagsakterne i sin hat, Herndon havde dem alle vegne.
 
I 1842 giftede Abraham Lincoln sig med Mary Todd. Det havde været en sej forlovelse, med tvivl fra begges sider. Men nu skulle det være.
 
I 1843 var tanken om at opstille til kongressen modnet hos Lincoln. Efter to forsøg lykkedes det i 1845 Lincoln at manøvrere sig på plads som Whigs’ kandidat, og han vandt overbevisende over sin demokratiske modkandidat, Peter Cartwright; en prædikant, der forsøgte at gøre et stort nummer ud af, at Lincoln ikke var tilknyttet en bestemt kirke.
 
Familien Lincoln flyttede til Washington i december 1847, men Mary brød sig ikke om byen. Hun og de to sønner flyttede snart hjem til Springfield.
 
Da kongressen trådte sammen i slutningen af året var krigen mellem USA og Mexico, der dengang hørte under Spanien, på vej mod sin afslutning. Whig-partiet var i starten imod denne krig, men folkestemningen var for, hvorfor partiet holdt lav profil. Men ikke Lincoln. Han blev beskyldt for forræderi og hans modstand mod krigen betød, at han ikke kunne genopstille til kongressen.
 
Efter forgæves at have søgt opstilling til embeder i Illinois, vendte Lincoln sin fulde opmærksomhed mod advokatgerningen. I mellemtiden fik han yderligere to sønner, men mistede sin anden søn, Edward, i 1850, samme år som hans tredje søn blev født.
 
Advokatvirksomhed i 1850'erne i Illinois var ikke meget lig advokatvirksomhed i dag. Byen Springfield gav i sig selv kun få advokatjobs, så tiden gik på hesteryg fra småby til småby. Som advokat gik Lincoln for at være retskaffen som få, og en historie fortæller, hvordan han ikke alene afslog at tage honorar fra en krigsenke, men endda betalte hendes hotelophold under en retssag, der skulle sikre hendes krigspension.
==Slavespørgsmålet tvinger Lincoln tilbage til politik==
I 1854 fremsatte kongresmedlem Stephen A. Douglas et forslag, der havde sine rødder i, at han ønskede jernbanen ført igennem Illinois. Men forslaget ville medføre, at slaveri efterhånden ville blive tilladt ikke alene i nye områder, der blev optaget i De Forenede Stater, men de facto i alle stater, hvor nordstaterne ellers var slavefri. Oprørt i sit inderste begyndte Lincoln at debattere Douglas.
 
Efterhånden førte den ophedede stemning til, at det [[republikanske parti (USA)]] blev dannet af Whigs og demokrater, der var imod slaveriet. Lincoln tilsluttede sig det nye parti. I Bloomington holdt han en tale, der var så gribende, at de, der ellers tog referat af taler, lagde pen og papir fra sig for at lytte. Talen er siden blevet kendt som ”the lost speech”. Kræfter blev sat ind for at gøre Lincoln til vicepræsidentkandidat til valget i [[1856]], men det skete ikke. I øvrigt vandt Demokraterne valget med [[James Buchanan]] som ny præsident.
 
Kort efter Buchanans indsættelse i præsidentembedet i [[1857]] fastslog Højesteret, at en ”neger ikke var en borger, men en ejendom”. Deraf fulgte, at kongressen ikke kunne forbyde slaveri nogetsteds i De Forenede Stater. Senator Douglas var glad, og luftede sin tilfredshed ved alle lejligheder. Dette bragte Lincoln yderligere i têten.
 
I sin eneste offentlige tale i 1857 sagde Lincoln bl.a.:
 
”Den farvede mands skæbne har aldrig virket så håbløs som i de sidste tre-fire år”… ”I revolutionens dage blev uafhængighedserklæringen holdt hellig af alle, og mentes at inkludere alle. Men nu, i et forsøg på at gøre negerens fangenskab universelt og evigt, bliver den angrebet, råbt ad og fordrejet, gloet på, sønderrevet i en sådan grad, at dens underskrivere, kunne de rejse sig fra deres grav, ikke ville kunne genkende den”.
 
Debatterne mellem Douglas og Lincoln endte med, at Lincoln stillede op mod Douglas til senatet. Selvom Lincoln vandt med hensyn til stemmeantal, medførte stemmefordelingen at Douglas vandt.
 
Men de ophedede debatter og Lincolns mange gode taler gjorde, at han nu var kendt langt ud over Illinois' grænser.
 
==Præsidentkandidat==
 
Abraham Lincoln var valgt til USA’s 16. præsident med indsættelse i embedet den 4. marts 1861.
 
===Indsættelsen===
Undervejs til præsidentindsættelsen blev Lincoln udsat for adskillige mordtrusler grundet den stigende spænding mellem nord- og sydstaterne. Han valgte derfor at rejse [[inkognito]] på en del af strækningen, hvilket visse aviser brugte imod ham. De fremstillede ham som en [[kujon]] i satiriske tegninger og tekster.
 
"I Deres hænder, mine utilfredse landsmænd, og ikke i mine, ligger det store spørgsmål om borgerkrig. Regeringen vil ikke angribe Dem. De kan ikke få en konflikt, medmindre De selv starter den. De har ikke afgivet en ed til himlen om at ødelægge regeringen, hvorimod jeg har afgivet en ed om at bevare, beskytte og forsvare den". [http://en.wikipedia.org/wiki/President_of_the_United_States_oath_of_office Se præsident-eden her]. Til sidst søgte den ny-indsatte præsident at forsone unionen med henvisning til de fælles krige og de fælles døde. Men borgerkrigen var ved at begynde i et fort i i South Carolina.
 
==Fort Sumter==
Dagen efter indsættelsen var samtidig begyndelsen på den amerikanske borgerkrig. Der kom meddelelse fra Fort Sumter i Charleston, South Carolina, om, at fortet ”enten måtte få forsyninger i løbet af 6 uger eller forlades”. Fortet lå et i en af de seks stater, der på grund af slavespørgsmålet allerede havde forladt unionen.
 
Den amerikanske borgerkrig startede således ikke så meget som et spørgsmål om slaveri, men snarere som et spørgsmål om, hvorvidt en stat havde retten til at trække sig tilbage fra unionen uden føderal indblanding; Om hvorvidt et mindretal i et demokratisk samfund måtte tage loven i egen hånd.
 
==Lincoln og slavespørgsmålet==
==Den amerikanske borgerkrig==
Når en [[slave]] under borgerkrigen[[amerikanske borgerkrig|den amerikanske borgerkrig]] flygtede fra en stat, hvor slaveri var tilladt, til en stat, hvor slaveri var forbudt, opstod spørgsmålet: Hvad skulle man gøre med dem? Skulle de bruges til krigsarbejde? Kunne de indlemmes i hæren?
Borgerkrigen har en selvstændig side på Wikipedia. Se [[Amerikanske borgerkrig]].
==Slavespørgsmålet under borgerkrigen==
Når en [[slave]] under borgerkrigen flygtede fra en stat, hvor slaveri var tilladt, til en stat, hvor slaveri var forbudt, opstod spørgsmålet: Hvad skulle man gøre med dem? Skulle de bruges til krigsarbejde? Kunne de indlemmes i hæren?
 
I 1861 udstedte general Frémont en [[proklamation]], der satte alle slaver i hans område fri. Lincoln kaldte ordren tilbage. Lincoln barslede i 1862 med ideen om, at slaverne i oprørsstaterne skulle gives fri, eventuelt ved at de blev frikøbt. Udenrigsminister Seward fik ham fra ideen, i hvert fald indtil Nordstaterne havde en sejr i hånden, der kunne bakke en sådan frikøbelse op. I september 1862 vandt Nordstaterne slaget ved [[Antietam]] og Lincoln mente, at tiden var inde.
Imens gav Lincolns ubetingede støtte til slaveriets afskaffelse Nordstaterne medvind i udlandet, ikke mindst Storbritannien.
 
===Gettysburg-talen===
Under den amerikanske borgerkrig holdt Lincoln en tale, der i sin enkelhed og korthed den dag i dag er kendt af de fleste skolebørn i USA.
 
 
Siden har dette været en af grundpillerne i det amerikanske demokrati, omend senere [[raceuroligheder]] har vist, at det stadig er et stykke vej at gå.
 
==Genvalg==
[[Billede:Abraham Lincoln half length seated, April 10, 1865.jpg|right|300px|thumb|Lincoln, 1965.]]
Siden [[1832]] havde ingen amerikansk præsident siddet i to embedsperioder. Nogle havde ikke søgt genvalg, andre var ikke blevet genvalgt. Det var efterhånden blevet [[god tone]], at en præsident kun sad i en periode.
 
 
==Den sidste dag==
[[Billede:Lincolnatpeace2.jpg|right|thumb|300px|Den afdøde Lincoln.]]
Den [[14. april]] 1865 begyndte med, at general Anderson hejste flaget over fort Sumter. Krigsministeren erklærede, at yderligere hvervning af soldater var ophørt. Der blev afholdt regeringsmøde og general [[Ulysses S. Grant]] deltog, idet man diskuterede de fremtidige forhold mellem staterne. Siden tog Lincoln vanen tro imod, og hjalp bl.a. en sort krigsenke i spørgsmålet om pension. Han underskrev en benådning af en [[desertør]] og tilføjede: ”Jeg tror, at denne dreng vil gøre mere nytte over jorden end under den”.
 
 
Vicepræsident Andrew Johnson aflagde ed som USA's 17. præsident samme dag.
 
===Hvad ville Booth opnå?===
Dét, Booth ønskede at opnå med attentatet på præsidenten, vicepræsidenten og udenrigsministeren (Secretary of State), var at kaste USA ud i en forfatningsmæssig krise, resulterende i en opløsning af unionen.
 
 
== Lincoln i dag==
[[Billede:Lincoln statue in the Lincoln memorial.jpg|right|300px|thumb|Statue af Lincoln i [[the Lincoln memorial]].]]
Abraham Lincoln var den første amerikanske præsident, der blev dræbt ved et attentat i embedet. Siden fulgte James Garfield i [[1881]], William McKinley i [[1901]] og John F. Kennedy i [[1963]]. Af disse har især Lincoln og Kennedy opnået martyr-status.
 
1.589

redigeringer