Forskel mellem versioner af "Rebroussementsstation"

171 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m (Kilder ➡️ Noter)
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
(Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
 
Mange store byer i [[Europa]] har rebroussementsstationer, f.eks. [[Leipzig]], [[München]], [[Frankfurt am Main]], [[Wien]], [[Zürich]], [[Paris]], [[Madrid]] og [[London]].
 
I Danmark har man løbende ombygget rebroussementsstationerne, men stationerne i [[Lemvig Station|Lemvig]], [[Struer Station|Struer]] og [[Esbjerg Station|Esbjerg]] fungerer fortsat som rebroussementsstationer; der er dog også mulighed for at fortsætte til [[Thisted Station|Thisted]] fra Struer ad et gennemgående spor. På [[Aarhus Hovedbanegård]] rebrousseres de fleste tog, omend godstog kan fortsætte til [[Aarhus Havn]]. {{efn|Før i tiden fortsatte tog også til [[Århus Havnestation]] og [[Grenaabanen]], men begge er i dag nedlagt; sidstnævnte blev erstattet af [[Aarhus Letbane|Aarhus Letbanes]] gennemgående spor.}} Langt flere stationer i Danmark var oprindelig rebroussementsstationer, hvorfor der hyppigt blev rebrousseret på det danske jernbanenet. F.eks. skulle der ved færdiggørelsen af den østjyske længdebane rebrousseres hele fem gange: på [[Øster Ørsted]], [[Flensborg Banegård|Flensborg]], [[Fredericia Station|Fredericia]], [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus]] og [[Randers Station|Randers]].<ref>[{{Cite web |url=http://www.geocities.com/baja/trails/1530/rly/kurios.html |title=Kuriositeter i danske jernbaner |access-date=25. august 2004 |archive-date=25. august 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040825084704/http://www.geocities.com/baja/trails/1530/rly/kurios.html Kuriositeter|url-status=yes i danske jernbaner]}}</ref> Endestationer på slutningen af en jernbanestrækning defineres ikke som rebroussementsstationer, hvorfor f.eks. [[Helsingør Station|Helsingør]], [[Sønderborg Station|Sønderborg]] og [[Frederikshavn Station|Frederikshavn]] stationer ikke regnes som sådanne. Det skyldes, at toget på en sådan station ikke skal rebroussere, dvs. vende for at køre videre ad strækningen. På andre sprog har man imidlertid andre udtryk for banegårde, der ender blindt. På tysk kaldes en sådan banegård ''Kopfbanhof'' og på engelsk kaldes den ''Terminus'', og her dækker betegnelsen både over rebroussementsstationer på strækninger og endebanegårde.
 
For at styrke den kollektive trafik bliver flere rebroussementsbanegårde i Europa ombygget. I Zürich er den eksisterende banegård udvidet og der er bygget en gennemkørselsstation for fjerntrafikken.<ref>[http://www.durchmesserlinie.ch/en/durchmesserlinie/mehr_zug_zh.htm Ny banegård i Zürich] {{Dødt link}}</ref> Også i Wien er gennemført et lignende projekt, hvor den eksisterende Südbahnhof er erstattet af en ny banegård – Hauptbahnhof Wien – med gennemkørsel<ref>[https://immobilien.oebb.at/de/projekte/abgeschlossene-projekte/wien-hauptbahnhof Hauptbahnhof Wien]</ref>, og i [[Stuttgart]] ombygger man den eksisterende banegård til en gennemkørselsstation.
43.481

redigeringer