Antistof (fysik): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Penguin (diskussion | bidrag) →Eksperimenter: Typo Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Oprettede eller redigerede 13 arkivlinks ud af 45 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 8:
| first = Kristian
| date = 16. juni 2003
| publisher =
| pages = 134
| format = PDF
| archive-date = 28. juni 2007
| archive-url = https://web.archive.org/web/20070628191022/https://www.memphys.sdu.dk/people/personal_pages/kboye/masterthesis.pdf
| url-status = yes
}}</ref>
Line 26 ⟶ 29:
| accessdate = 11. februar 2011
| language = engelsk
| archive-date = 16. januar 2011
| archive-url = https://web.archive.org/web/20110116022225/http://livefromcern.web.cern.ch/livefromcern/antimatter/history/AM-history01.html
| url-status = yes
}}</ref> Det viste sig dog, at hans ligninger også virkede, hvis [[Elektrisk ladning|ladningen]] af [[elektron]]en var positiv.<ref>{{cite web
| url = http://www.exploratorium.edu/origins/cern/ideas/antimatter.html
Line 41 ⟶ 47:
| first = Niels
| format = PDF
| archiveurl =
| archivedate = 9. december 2008 | url- }}</ref> Dette skyldes [[CPT-teoremet]], også kaldet CPT-symmetri.<ref name=Uggerhoej167>{{Harvnb|Uggerhøj|2006|pp=167}}</ref> Teoremet siger, at hvis man ændrer ladningen (C i CPT, da ladning er charge på engelsk), [[paritet (fysik)|pariteten]] (P, Paritet betyder koordinater) og tiden (T), så vil de fysiske love være de samme. Idet ladningen, pariteten og tiden er omvendt for antistof, vil antistof opføre sig på samme måde som stof.<ref name=antipartikler /><ref name=Niels /> Så selvom at antistof har negativ energi, måler man det som positiv energi. Dette skyldes, at antistof bevæger sig bagud i tid.<ref>{{Harvnb|Uggerhøj|2006|pp=164}}</ref> Der er dog ikke helt klarhed over, hvordan [[tyngdekraften]] virker på antistof. Dette skyldes, at det er teoretisk muligt, at tyngdekraften virker anderledes på antistof end på stof.<ref name=antityngdestof>{{cite web
Line 51 ⟶ 60:
| date = 1. juli 2010
| publisher = videnskab.dk
| archive-date = 16. oktober 2010
| archive-url = https://web.archive.org/web/20101016212640/http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/antistof_kan_afslore_en_ny_form_for_tyngdekraft
| url-status = yes
}}</ref> Dette er i overensstemmelse med, da denne ikke gælder CPT-teoremet, hvis tyngdekraften har en betydning.<ref name=Uggerhoej167/> Dog antager de fleste forskere, at tyngdekraften virker på samme måde over for antistof som stof.<ref name=antityngdestof />
Line 112 ⟶ 124:
| accessdate = 23. februar 2011
| last = Doser
| first = Michael
| date = 29. oktober 2009
| publisher = [[Ludwig-Maximilians-Universität München]]
Line 129 ⟶ 141:
| date = 6. maj 2008
| publisher = videnskab.dk
| archive-date = 3. oktober 2009
| archive-url = https://web.archive.org/web/20091003211448/http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/dansk_fysiker_i_kaplob_om_at_lose_antibrint-gaden
| url-status = yes
}}</ref> dette skyldes, at massen, der blev skabt ud fra energi ifølge formlen [[E=mc²]] blev dannet ved pardannelse.<ref name=royalsocietypublishing /> Der skulle altså eksistere lige så meget antistof som stof i [[universet]]<ref name=engle >{{cite journal
| last = Madsen
Line 137 ⟶ 152:
| journal = [[Aktuel Naturvidenskab]]
| issue = 2
| pages = 22–25
| pages = 22–25}}</ref>, eller der skulle slet ikke have været noget masse i universet i dag, for hvis stof og antistof blev skabt i lige mængde, ville de have annihileret hinanden lige efter big bang.<ref name=antihelium>{{cite web▼
| access-date = 21. marts 2011
| archive-date = 4. marts 2016
| archive-url = https://web.archive.org/web/20160304171010/http://infolink2003.elbo.dk/naturvidenskab/dokumenter/doc/8215.pdf
| url-status = yes
▲
| url = http://findarticles.com/p/articles/mi_m1200/is_19_171/ai_n27261210/
| title = The hunt for antihelium: finding a single heavy antimatter nucleus could revolutionize cosmology
Line 168 ⟶ 188:
| title = Atom nummer nul
| journal = [[Aktuel Naturvidenskab]]
| issue = 2
| issue = 2 | pages = 4-7}}</ref><ref name=Illustreret>{{cite journal ▼
| pages = 4-7
| access-date = 21. marts 2011
| archive-date = 5. marts 2016
| archive-url = https://web.archive.org/web/20160305122636/http://infolink2003.elbo.dk/naturvidenskab/dokumenter/doc/8688.pdf
| url-status = yes
| last = Bendix
| first = Henrik
Line 190 ⟶ 216:
| pages = 10-13}}</ref> Antipartikler skabes også ved betahenfald. Ved beta-plus henfald omdannes en proton til en neutron, hvorved der skabes en neutrino og en positron. Ved beta-minus henfald omdannes en neutron til en proton, hvorved der skabes en [[antineutrino]] og en elektron.<ref name=Grundstoffernes>{{cite journal
| author = Fynbo, Hans og Zinner, Nikolaj
| year = 2007
| url = http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8566.pdf
| title = Grundstoffernes historie
| journal = [[Aktuel Naturvidenskab]]
| issue = 6
| pages = 18-23
| access-date = 21. marts 2011
| archive-date = 5. marts 2016
| archive-url = https://web.archive.org/web/20160305011602/http://infolink2003.elbo.dk/naturvidenskab/dokumenter/doc/8566.pdf
| url-status = yes
}}</ref>
Man har opdaget, at [[antiproton]]er findes imellem [[Van Allen strålingsbælterne]] i [[magnetosfære]]n om [[jorden]].<ref>[http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-14405122 7 August 2011, BBC News: Antimatter belt around Earth discovered by Pamela craft] Citat: "...the particles could also prove to be a novel fuel source for future spacecraft – an idea explored in a report for [http://www.niac.usra.edu/files/studies/final_report/1071Bickford.pdf Nasa's Institute for Advanced Concepts]..."</ref>
Line 207 ⟶ 238:
| title = Laser creates billions of antimatter particles
| accessdate = 14. marts 2011
| date = 19. november 2008
| publisher = [[cosmos magazine]]
| language = engelsk
| archive-date = 5. marts 2012
| archive-url = https://web.archive.org/web/20120305174313/http://www.cosmosmagazine.com/news/2345/laser-creates-billions-particles-antimatter?page=0%2C0
| url-status = yes
}}</ref>
Line 242 ⟶ 276:
| accessdate = 21. marts 2011
| language = engelsk
| archive-date = 24. maj 2012
| archive-url = https://archive.is/20120524205519/http://livefromcern.web.cern.ch/livefromcern/antimatter/history/AM-history02-c.html
| url-status = yes
}}</ref> I 2002 blev de første kolde antibrintatomer skabt af forskerteamet [[ATHENA]] ved CERN ved hjælp af [[Antiproton Decelerator]] (AD). Dette var også første gang at antistof blev produceret i store mængder. <ref name=true>{{cite web
| url = http://public.web.cern.ch/public/en/Research/Antimatter-en.html
Line 307 ⟶ 344:
| author = Bassler, Niels ; Møller, Søren Pape ; Uggerhøj, Ulrik I. og Knudsen, Helge
| year = 2006
| url = http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8019.pdf
| title = Antipartikler mod kræft
| journal = [[Aktuel Naturvidenskab]]
| issue = 6
| pages = 4-7
| pages = 4-7}}</ref> Den konventionelle strålingebehandling er at bruge [[Røntgenstråling|røntgenstråler]], men problemet ved dette er, at det raske [[væv (biologi)|væv]] omkring kræftknuden får næsten ligeså meget stråling som kræftcellerne. Røntgenstrålingen har også en anden udlempe, nemlig at den trænger hele vejen igennem kroppen.<ref name=kraeftceller>{{cite web▼
| access-date = 21. marts 2011
| archive-date = 6. marts 2016
| archive-url = https://web.archive.org/web/20160306035042/http://infolink2003.elbo.dk/naturvidenskab/dokumenter/doc/8019.pdf
| url-status = yes
▲
| url = http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/antiprotoner-smadrer-kraeftcellernes-arveanlaeg
| title = Antiprotoner smadrer kræftcellernes arveanlæg
Line 364 ⟶ 406:
| date = 1987
| publisher = [[NASA]]
| archive-date = 28. maj 2008
| archive-url = https://web.archive.org/web/20080528030524/http://gltrs.grc.nasa.gov/reports/1996/TM-107030.pdf
| url-status = yes
}}</ref> men idet disse reaktioner udsender meget energirige [[Gammastråling|gammastråler]], som kan gøre motorens matriale radioaktivt, påtænker man i dag at bruge positron-elektron-reaktioner. Disse reaktioner udsender gammastråling med væsentlig mindre energi.<ref name=Spaceship />
Line 371 ⟶ 416:
| accessdate = 20. marts 2011
| publisher = [[CERN]]
| archive-date = 22. marts 2011
| archive-url = https://web.archive.org/web/20110322045715/http://angelsanddemons.cern.ch/antimatter/making-antimatter
| url-status = yes
}}</ref> Med den teknologi der er ved at blive udviklet kan man lave 10 milligram, den mængde der skal bruges til at komme mars, for 250 millioner dollars.<ref name=Spaceship /> En anden mulighed er at indfange antipartikler fra den kosmiske stråling.<ref name=harvester /> Forskerne ved [[UC San Diego]] arbejder i dag på at lave den største positronfælde, som kan holde over en billion positroner fanget på en gang.<ref name=UCSanDiego >{{cite web
| url = http://ucsdnews.ucsd.edu/newsrel/science/02-15BuildBigger.asp
| |||