Bektashi: Forskelle mellem versioner

I dag er ordenen mest udbredt i [[Albanien]] og på [[Balkanhalvøen|Balkan]], men var oprindeligt kommet dertil fra [[Anatolien]], hvor der stadig i dag findes tilhængere. De fleste bektashitter (især på Balkan) tilhører babagân-grenen. Der er ikke tal på antallet af bektashitter i Tyrkiet, men det skønnes at ca. 15 % af den samlede befolkning<ref>{{kilde www |titel=Albanian National Identity and Islam in The Post-Communist Era|forfatter=Aydın Babuna|url=http://www.sam.gov.tr/perceptions/Volume8/September-November2003/AydinBabuna2Dec2003.pdf|besøgsdato=13. juli 2010|archive-date=12. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110512010615/http://www.sam.gov.tr/perceptions/Volume8/September-November2003/AydinBabuna2Dec2003.pdf|url-status=yes}}</ref> eller 25 % af den muslimske befolkning<ref>{{kilde www |titel=Albania - International Religious Freedom Report 2007 |forfatter=state.gov|url= http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2007/90160.htm|besøgsdato=13. juli 2010}}</ref> i Albanien tilhører bektāshi-ordenen.

* Den rituelle pind (''tarik''), som benyttes blandt qizilbāsh'er, men ikke i bektashismen. I stedet for denne pind, bruger man i bektashismen hånden (kaldt ''pençe''). I starten af 1900-tallet opstod der stridigheder mellem qizilbāsh'er i det østlige Tyrkiet og det bektashitiske hovedsæde i Hacıbektaş, da den daværende leder af bektāshi-ordenen, Çelebi Cemalettin Efendi (1864 – 1922) forsøgte at propagere for brugen af ''pençe'' frem for ''tarik'', for at øge sin indflydelse over qizilbāsh'erne.<ref>Se {{cite journal|last=Özgül|first=Vatan|year=2001|title=Kiştim Marı (Evliyası) ve Tarik-Pençe Kavgası|journal=Hacı Bektaş Veli Dergisi|volume=18|issue= |pages=33-44|url=http://www.hbvdergisi.gazi.edu.tr/ui/dergiler/18-33-%2044.pdf|doi=|access-date=13. juli 2010|archive-date=11. januar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120111025952/http://www.hbvdergisi.gazi.edu.tr/ui/dergiler/18-33-%2044.pdf|url-status=yes}}</ref>