DDR: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dawikibot, fjerner ændringer fra 176.23.55.137 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
m bot: ret startdato/slutdato; kosmetiske ændringer |
||
Linje 7:
|start_begivenhed = [[Det delte Tyskland|Etableret]]
|startår = 1949
|startdato = [[7. oktober]] [[1949]]
|slut_begivenhed = [[Tysklands genforening]]
|slutår = 1990
|slutdato = [[3. oktober]] [[1990]]
|eksisterede = 1949–1990
|begivenhed1 = [[To plus fire-aftalen]]
Linje 136:
=== Genforeningen mellem DDR og BRD ===
{{Uddybende|Tysklands genforening}}
[[
De [[Valget til Volkskammer 1990|første frie valg]] i DDR fandt sted den [[18. marts]] 1990. Ved valget opnåede valgforbundet [[Allianz für Deutschland]] 48,15% af stemmerne. Det reformerede SED, der nu kaldte sig [[Partei des Demokratischen Sozialismus]] (PDS) opnåede blot 16,4% af stemmerne. Alliancen havde ført valgkamp for ophævelse af DDR og en indlemmelse i [[Vesttyskland]]. Alliancen var ledet af det konservative kristendemokratiske tidligere [[blokparti]] [[Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR)|CDU]], der opnåede 40,8% af de afgivne stemmer foran socialdemokraterne SPD, der opnåede 21,9% af stemmerne.<ref>[http://www.wahlrecht.de/ergebnisse/volkskammerwahl-1990.htm Officielt valgresultat]</ref>
Efter valget fandt forhandlinger om genforeningen sted og 31. august 1990 blev selve genforeningstraktaten underskrevet.
Genforeningen fandt formelt sted den [[3. oktober]] [[1990]]. DDR ophørte dermed
Forhandlinger om de praktiske forhold vedrørende genforeningen fortsatte dog i årevis.
Linje 184:
Den første femårs-plan fra 1951 til 1955 skulle hovedsageligt forsøge at fjerne de mærkbare følger af [[2. verdenskrig]]s ødelæggelser og sovjetisk demontage af østtysk industri. Ledelsen fokuserede på at opbygge en stabil energisektor samt svær- og kemiindustri. I de første fem år var planøkonomien ikke slået igennem for alvor, der var stadig over 13.000 private virksomheder, og i landbruget var tvangskollektiviseringer endnu ikke trådt fuldt i kraft.
Allerede i 1957 opnåede DDR en produktion, der var dobbelt så stor som i det tilsvarende område før 2. verdenskrig. 50 procent af verdens brunkul kom fra DDR{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. I kemi- og stålproduktion lå DDR også på et meget højt niveau{{kilde mangler|dato=februar 2015}}.
Først i halvfjerdserne var DDR målt på produktion i en årrække verdens tiendestørste industriland{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. Ved genforeningen var DDR blandt de 25 største industrinationer i verden{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. På trods af det blev en stor del af landets udgifter finansieret ved hjælp af store lån i udlandet – især vestlige lande{{kilde mangler|dato=februar 2015}}. Problemerne blev ikke løst i firserne, bl.a. fordi ingen ville skære i sociale tilskud og goder til befolkningen.
Linje 192:
Selv om DDR på mange områder ikke var fuldstændig umulig, økonomisk set, var den målt med tilstødende vestlige nationer håbløst bagefter, og selv om planøkonomien i visse tilfælde ikke var helt uden succeser, ville de strukturelle problemer, denne økonomiske model skabte på længere sigt, føre til et økonomisk kollaps i konkurrence med de frie markedsøkonomier.
I alle varegrupper herskede der fra tid til anden vareknaphed. Mest udtalt var det inden for biler. Køberne af visse modeller måtte vente på dem i op til 15 år.
Priser og løn blev fastsat fra statsligt hold. En arbejder kunne tjene næsten det samme som en universitetsansat kemiingeniør. Det betød, at boligområderne ikke var så socialt homogene som i dag.
Linje 217:
=== Zehnklassige Allgemeinbildende Polytechnische Oberschule (Folkeskole) ===
Det kendetegnende ved uddannelsespolitikken i DDR var "ensartetheden", ''Einheitsshule'' → enhedsskole (privatskoler var ikke tilladt). Ensartetheden betød, at læseplaner og undervisningsmaterialer overalt i DDR var identiske.
Den 10-årige pligtskole var opdelt i tre trin:
Underskole: 1.-3. Klasse: Her var de lovpligtige fag: Tysk, matematik, samtidsorientering, musik, formning, sport, sløjd og skolehaveundervisning.
Mellemskole: 4.-7. klasse: Fysik, udvidet samfundslære og fremmedsprog (russisk var lovpligtig fra 5. kl. og 70 procent af eleverne på dette klassetrin valgte engelsk).
Linje 230:
=== Erweiterte Oberschule – (EOS) (Gymnasium) ===
For at komme på universitetet krævedes en gymnasieuddannelse, som i DDR på dette tidspunkt var en to-årig uddannelse. Det var højst tre elever per klasse, der blev indstillet til gymnasiet. Indstillingen foregik via lærerrådet, som arbejdede med regulativer, hvor der blev lagt vægt på fritidsinteresser og resultater opnået ved idrætsstævner, sociale færdigheder og om den pågældende elev deltog i ''Freie Deutsche Jugend'' arbejde. Ligeledes var det kun elever med høje gennemsnit, der kom i betragtning.
Fag i EOS: Tysk sprog og litteratur, russisk, andet fremmedsprog (engelsk eller fransk), matematik, fysik, biologi, kemi, geografi, historie, samfundslære, sport og valgfri kunst eller musik.
Linje 242:
Helt i tråd med DDR's statsdoktrin blev kulturen og uddannelsessystemet støttet intensivt og underlagt voldsom kontrol. Forfatningen fra 1968 skulle fremme en socialistisk kultur, kultur for det arbejdende folk og kulturskabernes tætte relation til folkets hverdag. "Kropskultur, sport og turisme som elementer i den socialistiske kultur gavner borgernes omfattende fysiske og åndelige udvikling."
I 1957 havde DDR kun 86 [[Teater|teatre]], 40 [[Symfoniorkester|symfoniorkestre]], 11.092 [[
Menneskerne i DDR prioriterede teater og kabaret højt, og kunstnermiljøet var meget aktivt og dynamik, navnlig i Berlin. Den berømte [[Semperoper]] i Dresden, der blev ødelagt under 2. verdenskrig, blev genåbnet i 1985. [[Friedrichstadt-Palast]] i [[Berlin]] er den sidste store pragtbygning, som blev oprettet i DDR's tid.
Linje 255:
* [[Sonnenallee]]
* [[Berlin – Ecke Schönhauser…]]
* [[imdbtitle:7125774|Flugten fra Østtyskland (Ballon)]]
Tv-programmer:
Linje 261:
== Den tredje alder i DDR ==
Kvinder havde som 60-årige ret til statspension. Men selv om de havde nået pensionsalderen, forblev de fleste at blive på arbejdsmarkedet: I 1975 var halvdelen af de 55-70-årige på arbejdsmarkedet, og for de 70-75-årige var det næsten hver tredje, mens hver tiende af de 75-80-årige stadig var erhvervsaktive. Som udgangspunkt kunne ingen afskediges ved pensionsalderen – tværtimod var det lovpligtigt at varsle sin arbejdsgiver fem år før planlagt pension. Det var som udgangspunkt den lave pensionsudbetaling, der var hovedårsagen til, at mange ventede med at gå på pension. Pensionsudbetalingen i 1960-70 var i gennemsnit kun en tredjedel af nettolønnen, i 1980'erne var den 57 procent og i 1989 ca. 50 procent.
Ligeledes var der en mærkbar forskel mellem mænd og kvinder; det var kvinderne (75 procent af de erhvervsaktive), der lod sig pensionere i 80'erne.
Det var almindeligt, at pensionister trådte til og stod til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med spidsbelastninger og ferietid.
Godt nok var forholdene for pensionisterne økonomisk trange – men de havde større frihed end den øvrige del af befolkningen, idet de kunne søge om udrejsetilladelse til Vesten. Det blev stort set aldrig nægtet, for staten sparede pensionsudbetalinger etc. Med hensyn til de svagere ældre kneb det med hjemmepleje, ligesom der kun kunne tilbydes 7000 plejehjemspladser til 150.000 ansøgere (1989).<ref>www.dhm.de/ausstellungen/lebensstationen/ddr_15.htm</ref>
Linje 277:
== Eksterne links ==
* [https://www.youtube.com/watch?v=pKJLxzwp9kc Muren gennem Tyskland] Undervisningsfilm fra 1984
{{Commonscat|German Democratic Republic}}
| |||