Neutron: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Neutronens betydning: Udvidet beskrivelsen af neutroner som værktøj i forskning
Linje 52:
Neutronens evne til at trænge ind i kerner danner endvidere grundlag for stimuleret [[fission]] af store kerner: En neutron indfanges af den pågældende kerne, f.eks. [[uran]]-isotopen U-235, og bringer denne kerne i så voldsomme svingninger at den efterfølgende spaltes.
 
I forskningsøjemed benyttes neutroner bl.a. til at undersøge [[Materiale|materialers]] struktur. Neutroner er særlig velegnede til at kortlægge strukturen af materialer, der består af lette atomer. Dette adskiller neutronstråling fra f.eks. [[røntgenstråling]], der egner sig bedre til materialer med tungere atomer.
Endelig benyttes neutronen ved forskellige spredningseksperimenter, først ved undersøgelse af [[magnetisme|antiferromagnetiske]] materialer. I denne sammenhæng udnyttes neutronen i kraft af sit spin, med den har et magnetisk dipolmoment.
 
Kortlægningen sker f.eks. med teknikkerne imaging/billeddannelse (mikrometerskala), småvinkelspredning (nanometerskala) og krystallografi (atomar skala). I Danmark er forskersamfundet indenfor neutroner samlet i netværket DanScatt, hvis aktiviteter støttes af offentlig finansiering.
 
Neutroner til forskningsbrug kommer fra enten en forskningsreaktor eller fra en spallationskilde. En [[Kernereaktor|reaktor]] producerer neutroner løbende, men med relativt lav strålingsintensitet. En spallationskilde producerer neutroner ved aktivt at bombardere et materiale (f.eks. [[wolfram]]) med accelererede protoner. I modsætning til en reaktor er denne proces ikke selvopretholdende, den aktiveres kun via protonerne. Det gør at spallationskilder kan tændes og slukkes nemt og hurtigt. De kan desuden frigive neutroner med høj intensitet.
 
Neutronkilden på det kommende forskningscenter [[ESS]] i [[Lund (Sverige)|Lund]], [[Sverige]], benytter en spallationskilde.
 
== Referencer ==