Kurt Cobain: Forskelle mellem versioner

30. marts 1994 blev Kurt Cobain indlagt på afvænningsklinikken Exodus Recovery Center i Los Angeles for at komme ud af sit heroinmisbrug, men blot dagen efter stak han af og tog hjem til Seattle, hvor han begik selvmord med et haglgevær 5. april i garagen ved sin villa på Lake Washington Blvd. Først tre dage senere, 8. april, blev han fundet af elektrikeren Gary Smith. Selv om dirigent [[David Woodard]] havde bygget en Dreamachine til Cobain,<ref>[[Courtney Love|Harrison, H.]], "Handy Dandy Dreamachine" og "Lo Times @ High Times", i ''Love Kills: The Assassination of Kurt Cobain'' ([[Sacramento]]: Arkives Press, 2017), s. 355–366.</ref>{{rp|355–366}} blev rapporter om, at Cobain havde brugt den psykoaktive enhed overdrevent i de dage, der førte til hans selvmord, modsagt af senere fund.<ref>Bolles, D., [https://juniperhills.net/w.pdf "Dream Weaver"], ''LA Weekly'', 26. juli—1. august 1996.</ref><ref>Allen, M., [http://nytimes.com/2005/01/20/garden/20mach.html "Décor by Timothy Leary"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150422203748/http://www.nytimes.com/2005/01/20/garden/20mach.html |date=22. april 2015 }}, ''[[The New York Times]]'', 20. januar 2005.</ref> Cobains voldsomme død kom som et chok for Nirvanas mange fans og resten af verden. I de efterfølgende år har han fået øget kult- og mytestatus, og hans popularitet er forblevet usvækket. Selvom Nirvana blev opløst med Cobains død, har gruppen siden udgivet flere livealbums, heriblandt ''MTV Unplugged In New York'' (1994), ''From the Muddy Banks of the Wishkah'' (1996) og ''Live at Reading'' (2009).