Versionen fra 25. apr. 2021, 19:29 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.756 edits m Robot: Kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jun. 2021, 18:15 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.756 edits m WPCleaner v2.04 - Fixed using WP:WPCW (Link lig med linktekst (Bot)) Gå til næste forskel →
Linje 21: I løbet af kort tid fandt yderligere en trommeslager plads i gruppen, [[Mickey Hart]], og [[Tom Constanten]] var også med på tangentinstrumenter. The Grateful Dead var ikke kun et rock band. Det blev meget hurtigt omdrejningspunktet i det spirende ungdomsoprør, der ulmede i San Francisco omkring [[1966]]. Det tog for alvor fart, da [[The Beatles]] offentliggjorde at de var med på LSD-bølgen, med deres [[Magical Mystery Tour (album)\|Magical Mystery Tour]]. Det var mere eller mindre en tro kopi af den bustur Ken Kesey og the Grateful Dead tog gennem USA, skingrende skæve på LSD. Turen er smukt beskrevet i [[Tom Wolfe]]s bog ''The Electric Kool Aid Acid Test''. Chauføren på turen var ingen ringere end [[Neal Cassady]], hovedpersonen i [[Jack Kerouac]]s bog "[[On the Road~~\|"On the Road"~~]]". Der er derfor en glidende overgang mellem [[Beatnik\|beatnik generationen]] og [[hippie]]oprøret, der i høj grad havde the Grateful Dead som omdrejningspunkt. Det var fra deres adresse i Haight Ashbury at de der var noget indenfor musikken slog pjalterne sammen, og det var herfra, mange vigtige beslutninger blev taget, hvis de da kunne blive enige. Alt blev besluttet i enighedens ånd, og det var ikke altid let i et miljø, hvor stærke [[psykedeliske stoffer]] var en del af hverdagen.

Grateful Dead: Forskelle mellem versioner