Ulv: Forskelle mellem versioner

Almindeligvis yngler kun forældreparret. [[Forår]] eller [[sommer]] føder hunnen mellem en og otte hvalpe i en [[hule]] under jorden. Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring ti10 dage gamle. Når ungerne er omkring to år, er de voksne og kan forlade familien. Ungdyr kan strejfe langt omkring, ikke sjældent 50 km om dagen.<ref name="pn" />

Ulven er en generalist, hvad angår levested ([[habitat]]) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade, dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: stederSteder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation.

[[Fil:Nahrungszusammensetzung Wolf.svg|thumb|Ulvens fødegrundlag, som dokumenteret i [[Lausitz]]. Råvildt 53 %, Kronvildt 21 %, Vildsvin 18 %, Dådyr 2 %, Muflon 0,6 %, Harer 4 %, Husdyr 0,75 %, Andet 1,2 %]]

Ulven specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store [[byttedyr]].<ref>Paquet, P. & Carbyn, L. W. (2003). "Gray wolf" ''Canis lupus'' and allies", in Feldhamer, George A. et al., ''Wild Mammals of North America: Biology, Management, and Conservation'', JHU Press, pp. 482-510, ISBN 0-8018-7416-5</ref> Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig påaf kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom [[elg]], [[kronvildt]], [[råvildt]] og [[vildsvin]] er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr findeskan nævnes [[rensdyr]], [[muflon]] og [[vildged|vildgeder.]]<ref>Mech & Boitani 2003, s. 107</ref>

Selvom ulvensden primære fødegrundlagføde er mellemstore til store [[hovdyr]], er deulve ikke kræsne rovdyr. Mindre dyr, som også kan supplerei ulvensindgå diæti føden, er bl.a. [[harer]], [[ræve]], [[egern]], [[mus]], [[muldvarpe]] og andre [[gnavere]]. De spiser jævnligt [[vandfugle]] og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve, og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.{{kilde mangler|dato=september 2015}}

Ulven er et [[toprovdyr]] og befinder sig således øverst i sin [[fødekæde]]. Ulve dominerer typisk andre hundedyr såsom [[ræv]], [[hyæne]] og [[sjakal]] i områder, hvor begge opholder sig.