Forskel mellem versioner af "Martinus Thomsen"

20 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
m
Sproglige finpudsninger
m (Oplysninger om fødsel og død genindsat i brødtekstens indledning jævnfør stilmanualen.)
m (Sproglige finpudsninger)
Martinus kom til verden den 11. august 1890 og havde sin opvækst på landet nær stationsbyen [[Sindal]] i [[Nordjylland]]. Moderen var ugift og arbejdede som husbestyrerinde for godsejeren på en proprietærgård ved navn Kristiansminde.<ref name="autogeneret3">Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, s. 7</ref> En bestyrer ved navn Mikael Chr. Thomsen blev udlagt som hans far, og hans officielle navn blev derfor Martinus Thomsen.<ref>Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, s. 9</ref> Men Martinus anså det for mere sandsynligt, at det var godsejeren, der var hans far.<ref>Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, s. 9 og 12</ref>
 
Martinus’ mor havde ikke mulighed for at tage sig af drengen, så han voksede i stedet op som plejebarn hos sin morbror og tante i de spartanske omgivelser i huset ''Moskildvad'', som i dag er et museum. Plejeforældrene var oppe i årene og havde i forvejen opfostret 11 børn.<ref name="autogeneret3" /> Martinus omtalte dem altid som meget kærlige mennesker, der, trods de beskedne kår de levede under, skabte en varm og tryg ramme om hans opvækst. Han havde kun en begrænset kontakt til sin rigtigebiologiske mor, som døde allerede da han var 11 år.<ref>Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, s. 10</ref>
 
Undervisningsmæssigt blev det aldrig til andet end den stråtækte landsbyskole med dens i alt fem klasser og dens såre elementære pensum.
 
=== Navn ===
Martinus havde et stort ønske om at blive fri for sit efternavn: Thomsen. Han henvendte sig først til politimesteren på Frederiksberg. Denne sagde, at det kunne han nok ikke få tilladelse til, da et enkelt navn ikke var fyldestgørende, men måske kunne han få tilladelse til at hedde: ''Martinus Thomsen Martinus''. Han ansøgte derefter om at få denne navneforandring godkendt. Han fik dog afslag på sin ansøgning og måtte derfor leve videre med sit døbenavn.<ref>Kurt Christensen, Biografi, Bind 1 kapitel 4.18</ref>
 
Gennem hele sit voksne liv var han kendt under sit fornavn Martinus. Han brugte kunudelukkende sit fornavn i sin underskrift, og bøger signerede han også kun med fornavnet.
 
=== Forfatterskab ===
978

redigeringer