Margrethe Pape: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m fødsels- og dødsår. |
beskrivelse af ægteskabet er under opbygning. |
||
Linje 27:
| ægtefæller =
| sambo =
| børn = [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] (1638)<br>Friedrich Hausmann (ca. 1649)<br>
| forældre =
| familie =
| hæder =
Linje 38:
}}
'''Margrethe Pape''' (o. [[1618]] – [[1686]] eller senere i [[Oslo|Christiania]]) kendte i 1637 hertug Frederik (fra [[1648]] kong [[Frederik 3.|Frederik III]] af Danmark) i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen-Verden. Hun kan have været 17-20 år, måske mere, da de mødtes. Deres søn [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] fødtes året efter i Bremen. Frederik lod ikke Margrethe i stikken med sønnen, men tog sig af hans opdragelse. Margrethe Pape fik årligt en sum penge<ref>''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1897, side 77. - Margrethe Pape's egenhændige kvittering for årpenge.</ref>. 1683 den [[15. september]] blev enken Margrethe Pape af kong [[Christian 5.|Christian V]] adlet til baronesse af [[Løvendal]].
Margrethe Pape blev omkring 1647 gift med '''Daniel Hausmann''' (død 1670 i [[Itzehoe]]). Han var [[etatsråd]] og amtsforvalter i [[Segeberg Amt|Segeberg amt]] og [[Steinburg Amt|Steinburg amt]]. Itzehoe ligger i Steinburg amt. Dengang taltes i Nordtyskland næsten udelukkende plattysk, hvor navnet udtales '''Huusmann''' eller '''Husmand''', og således blev det gerne skrevet (på [[Frederik Ferdinand Hausmann]], død 1757 i [[Oslo|Christiania]], hans sarkofag står: Friderich Ferdinand Husmand). I skrivelser imellem regeringskontorer og fra disse ud til embedsmændene benyttedes højtysk, hvor navnet skrives Hausmann. 1670 den 9. februar døde kong Frederik III, i første halvdel af 1670 døde Daniel Hausmann.
Margrethe Pape boede sine sidste år hos en søn i Christiania og levede endnu i 1686: en Andreas Poulsen/Løwenschild hans yngste søn Niclas blev født 4. juli 1684. Andreas Poulsen døde 1686. H. W. Harbou skriver: Niclas (Nicolai) blev af Ulrik Frederik Gyldenløve sat i Huset hos "Hr. Oberste Husmans Frue Moder i Christiania", d. e. Gyldenløves egen moder, Margrethe Pape baronesse Løvendal, der boede i Huset hos sin nævnte Søn af Ægteskabet med Etatsraad Daniel Hausmann. Vistnok 1696 kom han til Kjøbenhavn for at være Page hos Gyldenløve<ref>Kaptajn H. W. Harbou: ''Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu Løwenschild. En Regimentshverver fra Slutningen af det 17de Aarhundrede''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1896, citatet står side 134.</ref>. Oberste Husmann er Caspar Herman Hausmann.
I ægteskabet var 4 børn.
* Gesilla Hausmann (o. 1649 - 13. november 1672), blev 1665 gift med [[Nicolaus Brügmann]], regeringsråd i [[Glückstadt]], 1670 amtsforvalter i Segeberg og Steinburg amter.
* Friedrich Hausmann (ca. 1649 - 25. april 1689). Han læderedes hårdt ved branden den 19. april 1689 på [[Sophie Amalienborg]] i København. Døde den 25. april af kvæstelserne (man kan spekulere på, hvorfor tolderen i Ribe var i København).
== Noter ==
{{Reflist}}
{{kongestub}}
| |||