Germanske sprog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
m Rettelse af "Brtannien" til "Britannien".
Linje 12:
"[[Germaner|Germanere]]" var [[romerne]]s betegnelse for de [[folkeslag]], der boede uden for [[Romerriget]]s grænser ved [[Rhinen]] og [[Donau]], og som adskilte sig [[kultur]]elt og [[sprog]]ligt fra kelterne (på [[latin]] ''Galli'', "gallerne"), der boede inden for Romerrigets grænser. Germanernes kerneland menes at være det nordlige [[Tyskland]], [[Danmark]] og [[Sydskandinavien]]. I århundrederne op mod [[Kristi fødsel]] spredte det germanske sprog sig sydpå og vestpå.
 
I [[folkevandringstiden]] spredte germansktalende folkeslag sig over hele det gamle Romerrige: [[goter]]ne erobrede [[Italien]] og [[Spanien]], [[longobarderne]] [[Norditalien]] ([[Lombardiet]]), [[franker]]ne [[Gallien]] (der efter dem kom til at hedde [[Frankrig]]) og [[angler]]ne og [[sakser]]ne [[Romersk Britannien|Britannien]]. Med undtagelse af BrtannienBritannien smeltede de germanske erobrere imidlertid snart sammen med de lokale befolkninger og overtog deres sprog.
 
Grænsen mellem germansk ("tysk") og [[romanske sprog|romansk]] ("vælsk") gik i [[middelalder]]en omtrent som i dag. I løbet af middelalderen bredte germansk sig også langt mod øst, men i det [[20. århundrede]] blev den østlige sproggrænse flyttet tilbage til floderne [[Oder]] og [[Lausitzer Neisse|Neiße]]. Den største ekspansion oplevede den germanske sprogfamilie på de [[britiske øer]], idet [[Engelsk (sprog)|engelsk]] er blevet hovedsproget i [[Nordamerika]] (i den sydlige del dog med voksende konkurrence fra [[spansk (sprog)|spansk]]), [[Australien]] og [[New Zealand]] og som almindeligt samkvemssprog i flere [[afrika]]nske lande og i [[Sydasien]].