Margrethe Pape: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fortsat med ægtebeskrivelse.
fortsættelse af beskrivelse af ægteskabet.
Linje 27:
| ægtefæller =
| sambo =
| børn = [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] (1638)<br>Friedrich[[Nicolaus Brügmann|Gesilla Hausmann]] (o. 1649)<br>[[Nicolaus Brügmann|GesillaDaniel Hausmann]] (o. 1649)<br>DanielFriedrich Hausmann (o. 1651)<br>[[Caspar Herman Hausmann]] (1653)<br>Magdalena Margreta Hausmann (o. 16531654)<br>Sophia Amalia Hausmann (født 1651-56)
| forældre =
| familie =
Linje 45:
I ægteskabet var 6 børn. De to første blev opkaldt efter hans forældre (Gesilla er samme som Gesche). Søn nr. 2 blev opkaldt efter hendes gamle kæreste og en datter efter hans dronning.
* Gesilla Hausmann (o. 1649 - 13. november 1672), blev 1665 gift med [[Nicolaus Brügmann]], regeringsråd i [[Glückstadt]], 1670 amtsforvalter i Segeberg og Steinburg amter.
* Daniel Hausmann (o. 1649 - 1688 eller før). Immatrikuleret ved [[Tübingen Universitet|universitetet]] i [[Tübingen]]: 1670 Oktober 29. Daniel Hausman Holsatus iuris studiosus, Johan Boje Dithmarsus iuris studiosus (de må begge være blevet student i Itzehoe). Immatrikuleret ved [[Marburgs Universitet|universitetet]] i [[Marburg]]: 1671 26/4 Daniel Hausman, Itzehöa Holsatus<ref>H. Friis: ''Danske og norske studenter i Marburg 1653-1830''. ''Personalhistorisk Tidsskrift'' 1964-65, side 197-199. - immatrikuleringen i Tübingen er set i matriklen for Tübingen universitet.</ref>. Han blev [[justitsråd]] og gift med Margareta Uthermark (død i begyndelsen af 1733). Hun blev enke, trolovedes 12. december 1688 på [[Frederiksborg Slot|Frederiksborg]], viedes 22. december i [[Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster|Sankt Mariæ kirke]], Helsingør, med sin afdøde mands svoger, Andreas Günther, tolddirektør i Helsingør. Hun blev 1698 atter enke og gift med premierløjtnant [[Johan Wilhelm von Oetken]], fra 1711 oberst i Norge, siden generalmajor. Daniel's broderdatter Margrethe Sophie fik den 2. september 1703 en søn „kaldet med det Nafn: Friderich Daniel; nembl: efter min Kiæristis Fader sl: Friderich Hausman och hendes Faderbroder sl: Daniel Hausman.“ (skriver Thomas Rosing). Ved dåben 22. juli 1714 i Ullensaker af et barn af Margrethe Sophie og Thomas Rosing nævnes af faddere „Oberster Johan Wilhelm von Øtken, Margrethe Utermarch bemeldte Oberster Øtkens.“
* Friedrich Hausmann (o. 1651 - 25. april 1689). Han blev [[ritmester]] i [[Bad Segeberg|Segeberg]], fra 1680 tolder i [[Ribe]]. Gift 1. gang 30. januar 1673 med Anne Margrethe Nofocken (21. januar 1658 - 11. april 1683), der var „af en fornemme Holstenische Familie“. 1670 den 7. juli fik han ekspektance på toldembedet i Ribe efter Maturin Duponts død<ref>Frederik Hausman, søn af daværende amtsforvalter over Steinborg amt, Daniel Hausman. 1670 7/7 får ekspectance på tolderbestillingen i Ribe efter Maturin Duponts død, uanset andre forhvervede ekspectancer. ([[S. Nygård|Nygård]]s sedler).</ref> (samme dag fik svogeren Nicolaus Brügmann, der havde ekspektance på toldembedet i Ribe, bestalling som amtsforvalter). Du Pont levede vist indtil 1680. Den 7. november 1680 udnævntes Frederik Hausman til tolder i Ribe<ref>Frederik Hausman, 1680 7/11 tolder i Ribe (Nygårds sedler).</ref>. 1681 flyttede familien fra Segeberg til Ribe. Tjansen som tolder var ikke større, end at den kunne klares af een person. Han og hustruen havde tysk som hjemmesprog og ønskede kirkelig betjening på tysk<ref>Frederik Huusmand, tolder i Ribe, 1682 18/7 bevill.bevilling for ham og hustru på med sakramentet at lade sig betjene af hvilken tysk præst, de vil. (Nygårds sedler).</ref>. Efter hustruens død lod han lave en kisteplade med inskriptionen: 1683. Anna-Margareta Havsmans, født Novocken 21. jan. 1658, †11. april 1683. Hun ægtede 30. jan. 1673 ritmester Friedrich Havsmann, hvem hun fødte 5 levende og 2 dødfødte børn. Indskrift på tysk<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_0685-0812.pdf ''Danmarks Kirker. Ribe Sankt Katrine kirke.''] - i værket står, at kirkens officielle navn er Sankt Katharinæ kirke. Kistepladen findes ikke mere. For Friedrich Hausmann nævnes ingen kisteplade.</ref>. Omkring 1683 opsatte han et [[epitafium]] i [[Ribe Domkirke|Ribe domkirke]] over: Johannes Balthasar Breithaupt, født i Sachsen 1647, død i Danmark 1683. »For tre grever, Schack, fader og søn, samt for Wedel var han staldmester og lærte at intet i denne Verden er stabilt« (ordspil på stabuli og stabile). Frederik Hausman fra Holsten lod dette (minde) sætte over sin vens støv. Indskrift på latin, delvis på hexametre<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_0393-0680_02.pdf ''Danmarks Kirker. Ribe Domkirke, epitafier.'' 1979.] - iøvrigt vides intet mere om grevelige staldmester Johannes Balthasar Breithaupt. Epitafiet findes ikke mere.</ref>. I april 1686 fik han lønforhøjelse, så han kunne lønne en toldskriver. Viet den 27. april 1688 i [[Sankt Katharine Kirke (Ribe)|Sankt Catharinæ kirke]], Ribe, med Anna Catharina Lund (o. 1663 - 18. maj 1693 i Ribe), ved vielsen kaldes han ritmester, hun er enke efter Hein Sønnichsen, gårdmand på Nienhof (plattysk for Nygård). Frederik Huusmand læderedes hårdt ved branden den 19. april 1689 på [[Sophie Amalienborg]] i København. Døde den 25. april af kvæstelserne, begravedes i København (man kan spekulere på, hvorfor tolderen i Ribe var i København). Få dage efter blev en ny tolder udnævnt<ref>Frederik Huuszmand, tolder i Ribe, død og afløst 27/4 1689 af And. Lund. (Nygårds sedler).</ref>. Enken Anna Catharina Lund viedes 18. februar 1691 hjemme i huset med Jens Christensen (Sankt Catharinæ kirkebog), amtsforvalter over Riberhus amt.<br />I Frederik's første ægteskab kendes 4 døtre.
:: * Margrethe Sophie Hausmann (12. juni 1675 i Segeberg - 1722 i Ullensaker). Blev ca. 1682 sendt til Hamborg for „der at informeris udj adschilligt, Qvindekjønnet vel anstaaeligt.“ Hun og søsteren Anne Hedwig var nok hos samme frue. Fra efteråret 1689 gjorde hun opvartning hos statholderinde fru Gyldenløve i København. Hvor hun var 2½ år, indtil brylluppet med Thomas Rosing blev aftalt. Kom ca. foråret 1692 til Christiania. Viet 9. november 1692 i farbroderen Caspar Herman's hus i Christiania med Thomas Rosing (16. maj 1665 - 8. april 1723), søn af [[Hans Rosing]], biskop over [[Oslo Stift|Akershus stift]]. Thomas Rosing var fra oktober 1691 sognepræst til [[Ullensaker]], der ligger lidt NØ for Oslo, og blev 1707 provst over Øvre [[Romerike]]. „1722 .. behagede det den allene viise Gud at til sig kalde, efter en meget lang og haard Siugdom, min hjertekjære nu salige Moder Margrete Sophia Huusmand.“, skriver sønnen Ulrich Friederich. 1723 blev Thomas Rosing gift med Maren Heidemark, enke efter Peter Heide på Krogstad, og døde straks efter.
:: * Anne Hedewig Hausmann (20. november 1676 i Segeberg - 11. maj 1736). Blev som 8-årig sendt til Hamborg for at oplæres i dansk etc. hos højædle og højbårne fru Sophie Urne, hvor hun var indtil sit 15. år (Sophie Urne havde 1659-60 været gift med Ulrik Frederik Gyldenløve). Kom så til statholder Ulrik Frederik Gyldenløve i København, hvor hun var indtil ægteskabet. Hendes vielsen skete på Gyldenløves [[Grevskabet Laurvig|grevskab Laurvig]]. Trolovet 4. juli 1695 i København, viet 2. august 1695 i Larvik med Friederich Grüner (1665-1741), der var sognepræst i [[Vågå]] i Gudbrandsdalen, fra 1700 i Hedrum ved Larvik<ref>[https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,29882,30063 DIS-Danmark, Forum].</ref>. Ved dåben 20. september 1696 i Ullensaker af søsteren Margrethe Sophie's barn Antonetta Augusta, „kaldet effter hendis høye Naade Hr. Statholder Güldenløwis“, stod Anne Hedewig Hausman fadder.
Linje 52:
:: * Ulrica Antonette Hausmann (december 1682 - 1714, begravet 15. januar, 31 år 24 dage gl.). Viet 8. juni 1700 i [[Bragernes]] kirke med Jacob Stockfleth (1673 - 28. oktober 1717). Han var 1699 blevet sognepræst i Tjølling, ved [[Larvik]], de boede i Tjølling præstegård. Fra 1708 sognepræst til Sandeherred og de flyttede så de 12-13 km. til præstegården i Sandar, ved [[Sandefjord]]. Enkemanden blev 3. september 1714 viet med Birgitte Munthe.<br />I andet ægteskab var en søn:
:: * Ulrik Frederik Huusman (født o. 1689). Levede endnu 23. april 1695 ved afslutningen af skiftet efter moderen. Døde før 1717<ref>Frederik Hein, til Stensgård. 1717 1/2 fik han oprejsning til påtale af den efter hans mor Anna Katrine Lund 23/4 1695 forrettede skifteforretn., „hvorved han på egne og på sin halvbror afg. Ulrik Frederik Huusmans vegne, som arving efter hans mening, meget skal være fordærvet.“ (Nygårds sedler)</ref> (dødsfaldet er ikke i Sankt Catharinæ kirkebog).
* Sophia Amalia Hausmann (o. 1651-56 - 19. juni 1682 i [[Flensborg]]). Blev omkring 1671 gift med Hans Jürgen Compoteller ([[Lübeck]] - 6. december 1677 i Flensborg). Han var 1645 studerende i [[Rostock]], 1656 adjunkt hos faderen, 1659 amtsskriver i [[Steinhorst (Lauenburg)|Steinhorst]], 1667 tillige i [[Tremsbüttel]]. Han erEr 1672 i Flensborg, blev 1673 fiskemester i hertugdømmerne. Sophia Amalia viedesblev 2. gang viet den 16. februar 1680 i Flensborg [[Mariekirke (Flensborg)|Sankt Marie kirkekirken]] i Flensborg med SebastianMatthias KortholdLobedantz (16751644-17601699), professoramtsskriver i [[Kiel]]Flensborg. Han viedes 2. gang den 5. maj 17041684 med AnnaCatharina LobedantzMaria (1688 - 1711), ældste datter af Matthias Lobedantz i FlensborgGude<ref>Georg Swart, Rendsburg: ''Stammreihe der Familie Gude zu Rendsburg''. (1931). [https://www.nd-gen.de/wordpress/wp-content/uploads/2013/12/gude_sr.pdf Abschrift und Ergänzungen von Jens Kirchhoff, 2013] (tysk).</ref>. DerI Sophia Amalia's sidste ægteskab var måske datteren Ida Lobedantz. I første ægteskab kendes datteren Cathrine Hedevig Compoteller (1672 - 1725, begravet 20. november på Toten),. blevHun vietkom måske ligesom et par kusiner til statholder Gyldenløve i København. Viedes 28. august 1689 i København med Hans Bertelsen Holst (1662-1725), der 1684-88 var sognepræst i [[Vinje]], 1688-89 i Seland, 1689-94 i [[Gausdal]] og fra 1694 indtil sin død sognepræst i [[Toten]], hvor han også blev provst. Deres datter Sophia Amalia Holst (1692-1740) blev 1721 gift med Peter Abelsted (1694-1757), der 1724 blev sognepræst til Slidre [[præstegæld]] i [[Valdres]], der omfatter 6 sogne i [[Vestre Slidre]] og [[Øystre Slidre|Østre Slidre]]. Det var et slidsomt præsteembede. I 1737 blev han sognepræst til [[Sørum]] med annekssognet Frogner (lidt NØ for Oslo)<ref>S. H. Finne-Grønn: [https://slaegtsbibliotek.dk/900122.pdf ''Familien Abelsted. En Gren af Christiania-Slegten Leuch''. Oslo 1933]. - ud over beskrivelse af Peter Abelsted fortælles også om hustruens forældre og bedsteforældre.</ref>.