Frederik 5. af Pfalz: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
flyttet detaljeret info til hovedtekst |
|||
Linje 29:
== Biografi ==
[[Fil:Kurfürst Friedrich V. von der Pfalz als König von Böhmen.jpg|thumb|left|Frederik fik det lidt nedladende tilnavn "Vinterkongen" (af [[Bøhmen]]) af sin samtid, fordi ingen regnede med, at han kunne holde vinteren over. Han holdt godt et år, men tilnavnet blev hængende. Han ses i harnisk med den sjældne [[Wenzelskrone]] samt [[rigsæble]] og scepter. Han bærer ordensbåndet for [[Hosebåndsordenen]] for at vise sin forbindelse til [[England]]. På bordet en hue, der viser, at han var [[kurfyrste]] af [[Pfalz]]. Malet af [[Gerrit von Honthorst]] i [[1634]] to år efter Frederiks død.]]
Frederik blev født på jagtslottet Deinschwang nær [[Amberg]] i [[Oberpfalz]] som søn af og arving til kurfyrst [[Frederik IV af Pfalz]] og [[Louise Juliana af Nassau]], datter af [[Vilhelm den Tavse|Vilhelm 1. af Orange]] og Charlotte de [[Bourbon-Monpensier]]. Han fulgte sin far som kurfyrste af Pfalz i det [[Tysk-romerske rige]] i 1610. I [[1613]] giftede han sig med [[Elizabeth Stuart]], datter af [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|Jakob 1. af England]] og [[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna af Danmark]].
I 1619 gjorde [[protestant]]erne i [[Bøhmen]] oprør mod den [[katolsk]]e Tysk-romerske kejser [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand II]] og tilbød Frederik kronen. Han blev valgt, fordi han var et betydningsfuldt medlem af [[Den Protestantiske Union]], som hans far havde grundlagt for at beskytte [[protestant]]erne i kejserriget. Frederik sagde ja til tronen, og det er ofte nævnt som det, der udløste [[Trediveårskrigen]]. Men hans allierede i Den protestantiske Union var ikke parate til at støtte ham militært og underskrev i stedet [[Traktaten i Ulm (1620)]]. Hans korte regeringstid som [[konge af Bøhmen]] sluttede med hans nederlag i [[Slaget ved Det Hvide Bjerg]] den [[8. november]] [[1620]] – et år og fire dage efter hans kroning. Efter slaget invaderede de kejserlige styrker Pfalz, og han måtte flygte til [[Holland]] i 1622. Kejseren udstedte en befaling, der fratog ham kurfyrstendømmet i 1623.
| |||