Bladstilling: Forskelle mellem versioner

* '''Spredtstillet''' (eller bare spredt): Her sidder bladene enkeltvis op langs skuddet, dvs. at intet blad sidder i samme højde som noget andet.

* '''Modsatstillet''' (eller bare modsat): Bladene sidder altid to og to lige overfor hinanden op langs skuddet.

* '''Korsvis modsatstillet''': Bladparret sidder forskudt 90° i forhold til det foregående bladpar.

* '''Toradet''': Bladene sidder altid på én af to modsatte sider af skuddet, sådan at der dannes to bladrækker.

* '''Skruestillet''': Bladene sidder forskudt i forhold til de foregående blade, hverken med 90° eller 180°, men i stedet med en anden, fast vinkel. Knopperne danner en skruet linje.

* '''Kransstillet''': Der sidder flere end to blade i samme højde på skuddet.

* '''Rosetstillet''' (eller bare bladroset): Når stængelens vækst er nedsat, kan det ske, at mange blade sidder i omtrent samme højde. derved dannes en bladroset. Den dannes ofte ved skudspidsen, men der forekommer også, at rosetten er en

* '''Grundstillet bladroset''': Det er en roset, som findes på eller lidt over jorden. Ofte har disse grundstillede blade en anden form end stængelbladene.

* Didier Reinhard mfl.: ''Regulation of phyllotaxis by polar auxin transport'' i ''Nature'' 426, 2003, S. 255-260

* [http://www.uni-koblenz.de/~odsgroe/wwwha/spiralen/www-phyllotaxis/3.1.phyllo.phaenomen.html Helmut Hass: ''Phänomenologie der Blattstellung (Phyllotaxis)'']

* [http://www.math.smith.edu/~phyllo Pau Atela og Christophe Golé: ''Phyllotaxis'']