Løg (plantedel): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Plantemorfologi; fjernede {{ukategoriseret}} ved hjælp af Hotcat |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Tulipa fringed - burgundy lace - bulbs.jpg|thumb|Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen.]]{{kilder|dato=januar 2018}}
Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Andre typer af underjordiske oplagringsorganer som f.eks. knolde, jordstængler og rodknolde kaldes af og til for "løg", hvis de ligner de ægte løgplanters oplagringsorganer. Den korrekte samlebetegnelse for planter, der opbevarer næring i underjordiske organer er kryptofyt.
== Løgplanter ==
Planter der danner løg kaldes [[
== Funktion ==
Løgplanterne er typisk stauder, der bruger løget til at oplagre næring gennem hvilestadiet i deres årlige cyklus. Typisk skyder planten i foråret og blomstrer forholdsvis tidligt. Sideløbende eller efterfølgende oplagrer den næring fra fotosyntese i løget. Når bladene visner væk, ligger løget
== Opbygning ==
Linje 18:
[[Fil:Allium cepa var proliferum DSCF2228.jpg|left|thumb|Etageløg med yngleløg, der skyder mens de sidder på moderplanten.]]
Yngleløg kan dannes ved siden af hovedløget som hos hvidløg (''Allium sativa'') (i hvilket tilfælde de også kaldes sideløg), i bladhjørnerne som hos [[tigerlilje]] (''Lilium lancifolium)'', eller i blomsterne som hos mange Allium-arter. I sidstnævnte tilfælde er blomsterne ofte helt eller delvit sterile. Et imponerende eksempel er etageløg (''Allium proliferum''), hvor yngleløgene kan skyde mens de stadig sidder i blomsten, selv sætte blomst med nye yngleløg, og så videre, ofte i tre eller flere generationer inden for en sæson.
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Plantemorfologi]]
|