Oldemorstoft

Oldemorstoft var en meget stor, enligt liggende gård syd for Bov kirke, i det sydvestlige hjørne af Bov sogn. Oldemor var datidens betegnelse for bedstemor. Gården kaldtes også Voldemarstoft; Voldemar og Volmer var datidens form af navnet Valdemar. Lige øst for bygningerne er den øverste ende af Kruså-dalen, med Nyhus-søen og brede enge. Her kunne slås hø, hvilket var vigtigt for dyrenes overlevelse om vinteren. Hærvejen er lige uden for døren (i kortets sydrand ses hærvejen, kommende fra Skæferhus, følgende jernbanens vestside, krydse jernbanen og forbi Valdemarstoft hen til landsbyen Bov og videre nordpå). Mellem Bov og Oldemorstoft afstikkeren Den krumme Vej forbi Rønsdam, borgruinen og Nyhus til Flensborg.

Oldemorstoft, Bov sogn. 1877.

1484 fik Henrik Lorentzen af kong Hans kongebrev på gården. Hans to sønner, Jep og Lorentz Henrichsen, fik i 1528 af kong Frederik I bekræftelse på gårdens privilegier. Underskrevet den 26. juni 1528 på Gottorp slot af kongen og amtmand Wulf Pogwisch. Her citeret i uddrag efter en gammel højtysk afskrift af den plattyske-original: » ... den Hof Oldemorstoft mit aller Zubehörung so ihrem Vater daselbst vorhin gehabt und besessen hat, mit Holz [skov] und Mast, so davon fällt, Wischen, Weisen, Teichen und Wassern wie auch den alten Hopfen [humle] Hof, so vorzeiten dem Guthe Platen zugehörig [dårlig oversættelse fra plattysk: „dem Guthe plag to gehören”, altså „plejede at høre til godset” (gården)], für sich und seine Erben frey und quit für alle Hofdiensten für ihr eigen nutz zeit lebens zu gebrauchen, gnädigst vergönnt und zugestanden haben, dagegen uns und unseren Erben alle Jahr die gewöhnlichen Abgiften nach Ausweisung des Flensburgers Amts Register und sonsten keine mehrere Abgiften in keinerlei Weise gelten sollen... «. Jep og Lorentz delte gården imellem sig, Jep byggede Vestergården og Lorentz Østergården. Navnet Oldemorstoft (eller Voldemarstoft) blev synonym med begge gårdene. I 1536 konfirmeredes gårdens privilegier af kong Christian III. Bekræftedes atter i 1561, 1605 og 1649 (privilegiet skulle konfirmeres af enhver ny konge). Privilegierne indeholdt, at gården var fritaget for visse kongelige skatter, imod at ejeren var forpligtet til at lade kongen og nogle af hans følge overnatte på gården. Der skulle være en stue, til enhver tid rede til modtagelse af kongen. Til gengæld havde ejeren ret til at holde kro (med hærvejen lige uden for døren, var det nok en givtig forretning, både mennesker og dyr skulle have føde, drikke og hvile). Kong Christian IV vides flere gange at have overnattet på gården. I 1605 blev Vestergården tillige sæde for herredsfogeden for Vis herred. 1674 solgte Nicolaj Nissen Vestergården til Nis Lorentzen på Østergården, der tillige overtog hvervet som herredsfoged. Ved hans død 1682 ophørte gården at være sæde for herredsfogeden.

I alle tider lå gården alene. Efter anlæggelsen i 1901 af sidebanen til Sønderborg byggedes et par huse ved stationen. Den nye grænse i 1920 kom til at gå lige syd for gårdens marker. Den danske stat ønskede, som hidtil i Vamdrup, at have en jernbanestation lige nord for grænsen, således at de mange togrejsende straks kunne blive kontrolleret ved ankomsten til landet. Det betød rangering med og klargøring af damplokomotiver etc. Krævede personale. Politi og gendarmer skulle der også være. Skole og lærere. Huse byggedes på østsiden af jernbanen. Det blev starten på landsbyen Padborg. Efterhånden blev det til mange huse og idag er det meste af gårdens jorden bebygget og Padborg blevet en stor stationsby med en kraftig transportsektor.

Bygningerne til Østergården eksisterer stadig. Her er nu „Museum Oldemorstoft”, et egns- og landbrugsmuseum, Bovvej 2.

Eksterne henvisninger

• „Museum Oldemorstoft”