Jacob Christian Lindberg: Forskelle mellem versioner

Men der var i den unge lærde ikke alene tømmer til en videnskabsmand; den vestjyske præsts søn var tidlig blevet grebet af kristendommen, og han brændte af længsel efter at værge den gammeldags tro over for det moderne [[fritænkeri]] og [[rationalisme]]ns mange omtydninger. I sin studentertid havde Lindberg hørt til den lille flok af akademikere, der slog kreds om [[Jens Baggesen|Baggesen]], og da [[Grundtvig]] under kampen mod "[[Tylvten]]" også stillede sig på Baggesens side, kom den unge [[numismatiker]] under denne mægtige ånds påvirkning, og han blev for Grundtvig, ikke hvad [[Philipp Melanchthon]] var for [[Luther]], men hvad [[Matthias Flacius]] ville være blevet, hvis han havde haft Melanchthons historiske stilling. Da Grundtvig og [[Andreas Gottlob Rudelbach|Rudelbach]] 1825 begyndte udgivelsen af ''Theologisk Maanedsskrift'', var Lindberg den tredje i kløverbladet, og da ''Kirkens Gjenmæle'' udkom, trådte han frem på den kirkelige kampplads, fuldt rustet både med kristen tro og ortodoksgammelluthersk fanatismefasthed. Skønt han indsatindså, at alle akademiske sunde ville lukke sig for ham, hvis han stillede sig ved siden af "Bibelens ensomme Kæmpe", betænkte han sig ikke, men skrev først nogle ''Bemærkninger i Anledning af Kirkens Gjenmæle'' (1825) og senere: ''Hvad er Kristendom i Danmark? Med Hensyn på Professor Paulsens, Etatsraad Ørsteds og de danske Biskoppers Ytringer om de symbolske Bøgers Myndighed og Præsteedens Betydning i Danmark, besvaret'' (1826). Dermed indledede han en polemik, der var lige så ihærdig som hvas, og da Grundtvig efter [[Hof- og Stadsretten]]s dom trak sig tilbage, fortsatte Lindberg kampen med den største energi.