De danske politiske partiers historie: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
{{Kilder|dato=Uge 14, 2009}}
 
De første egentlige partier i Danmark var [[Det forenede Venstre]] (stiftet 1870 af venstreorienterede grupperinger med rødder i [[Bondevennernes Selskab]]), [[Højre (1881)|Højre]] (stiftet 1881 af [[Nationale Godsejere]], [[De Nationalliberale]] og [[Mellempartiet]]) og [[Socialdemokratiet]] (stiftet i i 1878 som Socialdemokratisk Forbund). Før den tid var partierne ikke meget mere end grupperinger eller bevægelser samlet om et fælles ideologi.
 
*[[Det forenede Venstre]] blev splittet og samlet flere gange, men i 1905 deltes partiet endeligt i [[Venstre]] og [[Det Radikale Venstre]] .
*[[Højre (1881)|Højre]] blev i 1915 afløst af [[Det Konservative Folkeparti]].
*[[Socialdemokratiet]] blev i 1919 splittet i to partier da dets venstrefløj dannede [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (som i 1989 blev afløst af [[Enhedslisten]]). Danmarks Kommunistiske parti blev i 1959 selv splittet i to partier da dets reformfløj dannede [[Socialistisk Folkeparti]].
 
== Partier fra det 19. århundrede ==
Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, [[Rigsdagen]], der bestod af [[Folketinget]] og [[Landstinget]]. I starten fandtes der ingen [[Politisk parti|partier]]. I 1849 forventede man ikke, at folket skulle tilkendegive sin vilje gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Det samme gjaldt ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af [[fattighjælp]].
 
Efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne [[klub]]ber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. [[Det Konservative Folkeparti]] (tidl. Højre) og [[Venstre]] (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger – i form af [[vælgerforening]]er – til.
[[Socialdemokratiet]] blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i [[1871]]. Partiet opbyggede fra starten en stærk [[partiorganisation]]. Hovedopgaven var i første omgang at skaffe så mange medlemmer som muligt. Det var først i løbet af [[1880'erne]], at partiet blev i stand til at vinde nogle få mandater i Folketinget.
 
[[Socialdemokratiet]] blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i [[1871]]. Partiet opbyggede fra starten en stærk [[partiorganisation]]. Hovedopgaven var i første omgang at skaffe så mange medlemmer som muligt. Det var først i løbet af [[1880'erne]], at partiet blev i stand til at vinde nogle få mandater i Folketinget.
 
Samfundsudviklingen i slutningen af det 19. århundrede førte til en skarpere opdeling af samfundet. Fælles for de tre ovennævnte partier er, at de hver især var knyttet til en bestemt erhvervsgruppe eller klasse: Højre til [[godsejer]]e og [[embedsmand|embedsmænd]], Det forenede Venstre til [[bønder]]ne og Socialdemokratiet til [[arbejder]]ne. Både Det forenede Venstre og Socialdemokratiet var desuden del af en mere omfattende bevægelse, henholdsvis [[andelsbevægelsen|andels]]- og [[arbejderbevægelsen]]. Omkring [[1920]] spillede disse partier og bevægelser en afgørende rolle for organiseringen af det danske samfund.
 
== Partier fra det 20. århundrede ==
Nogle af de partier, som er dannet i det 20. århundrede, er opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet. I [[1905]] udskilte [[Det Radikale Venstre]] sig fra Venstre. I [[1959]] blev [[Socialistisk Folkeparti]] dannet efter en splittelse i [[Danmarks Kommunistiske Parti]]. I [[1967]] opstod [[Venstresocialisterne]] som en udbrydergruppe fra Socialistisk Folkeparti, og i [[1995]] knækkede [[Fremskridtspartiet]] over i to dele. Udbryderne dannede [[Dansk Folkeparti]]. [[Centrum-Demokraterne]] opstod omkring den karismatiske [[Erhard Jakobsen]], der forlod [[Socialdemokratiet]].
 
Andre partier er i dette århundrede blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for [[Folketinget]] har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget.
Andre partier er i dette århundrede blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for [[Folketinget]] har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget. Både Venstre og Det konservativeKonservative Folkeparti bestod indtil starten af det tyvende århundrede af en række mindre grupper, som siden samledes i de landsdækkende partier, vi kender i dag.
 
[[Enhedslisten]] startede oprindeligt som et valgteknisk samarbejde uden for Folketinget mellem [[Socialistisk Arbejderparti]], Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti, men har i dag udviklet sig til en egentlig medlemsorganisation uafhængigt af de partier, der tog initiativet.
[[Kristeligt Folkeparti]] og Fremskridtspartiet opstod som reaktion på enkeltsager. I det første tilfælde var det især loven, der tillod salg af [[pornografi]]ske billeder, og den friere adgang til [[abort]], der var den udløsende faktor. I det sidste var det de høje [[skat]]ter. Begge partier har nu formuleret en politik på de fleste af samfundslivets områder. Der er imidlertid også eksempler på partier, som kun har koncentreret sig om enkeltsager, f.eks. [[Pensionistpartiet]] og [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]]. Endelig er der partier og lokale lister, som alene stiller op til kommunalvalgene.
For at kunne stille op til folketingsvalgene skal partierne enten sidde i Folketinget i forvejen eller have samlet et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. I 1998 var det 19.015 stemmer.
 
Det er sin sag for nye partier at få de mange underskrifter i hus. Det er ikke nok at stille sig ud på gaden og få folk til at skrive under på en anmeldelsesblanket. Siden [[1989]] kræves der tillige en aktiv handling fra den, der underskriver. Når underskriften er godkendt på [[folkeregistret]], sendes den tilbage til underskriveren, der så selv skal sørge for at videresende den til partiet. Det er der mange, der ikke får gjort.
 
== Partier fra det 21. århundrede ==
[[Ny Alliance]] opstod i foråret 2007. På trods af stor fremgang i meningsmålinger, kom de dog kun ind med 5 mandater ved [[Folketingsvalg 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]]. I august 2008 skiftede partiet navn til [[Liberal Alliance]].
 
[[Alternativet]] blev stiftet år 2013. Alternativet fik 4,8 % af stemmerne ved valget 2015 og blev derved det sjettestørste parti med 9 mandater i Folketinget. Efter kritik af formanden valgte 4 af partiets folketingsmedlemmer den 9. marts 2020 at forlade partiet til fordel for at blive [[Løsgænger|løsgængere]]. Dermed gik Alternativets folketingsgruppe fra fem til kun et enkelt medlem.
 
[[Nye Borgerlige]] blev stiftet i efteråret 2015. Partiet fik 4 mandater i Folketinget ved folketingsvalget[[Folketingsvalget 2019.|seneste valh i 2019]].
 
==Se også==
[[Alternativet]] blev stiftet år 2013. Alternativet fik 4,8 % af stemmerne ved valget 2015 og blev derved det sjettestørste parti med 9 mandater i Folketinget. Efter kritik af formanden valgte 4 af partiets folketingsmedlemmer den 9. marts 2020 at forlade partiet til fordel for at blive [[Løsgænger|løsgængere]]. Dermed gik Alternativets folketingsgruppe fra fem til kun et enkelt medlem.
*[[Fire gamle partier]]
 
==Kilder==
[[Nye Borgerlige]] blev stiftet i efteråret 2015. Partiet fik 4 mandater i Folketinget ved folketingsvalget 2019.
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Politiske partier i Danmark| ]]
Anonym bruger