Madrid: Forskelle mellem versioner

Under det økonomiske boom i Spanien fra 1959 til 1973 gennemgik Madrid en enestående udvikling, såvel befolkningsmæssig som økonomisk, og blev den spanske by med højeste [[BNI pr. indbygger]] og tredjehøjeste i Vesteuropa. Byområdet blev udvidet ved at overtage nabokommuner, hvorved det nåede den nuværende udstrækning på 607 km². Det sydlige Madrid blev stærkt industrialiseret, og der foregik en massiv tilflytning fraaf landarbejdere til hovedstaden. Madrids nyopførte nordvestlige område blev hjemstedet for den nye blomstrende middelklasse, der opstod i kølvandet på [[det spanske økonomiske mirakel]], mens den sydøstlige del af byen blev det iøjnefaldende hjemsted for arbejderklassen, og som blev basis for en kulturel og politisk reform.<ref name=carvajal />

Med Francos død og indførelsen af en demokratisk regering forblev Madrid med [[Den spanske grundlov (1978)|grundloven fra 1978]] landets hovedstad. Kommunalvalget i 1979 førte til den første demokratisk valgte borgmester i Madrid siden den anden republik under borgerkrigen. Madrid var hjemsted for nogle markante begivenheder gennem de følgende år, heriblandt massedemonstrationerne til støtte for demokratiet efter det [[Kupforsøget i Spanien 1981|mislykkede kupforsøg]] 23. februar 1981. Efter at de første demokratisk valgte borgmestre tilhørte venstrefløjen ([[Enrique Tierno Galván|Galván]] og [[Juan Barranco Gallardo|Gallardo]]), blev magten i byen efterhånden mere konservativ ([[Agustín Rodríguez Sahagún|Sahagún]], [[José María Álvarez del Manzano|del Manzano]], [[Alberto Ruiz-Gallardón|Ruiz-Gallardón]] og den nuværende, [[Ana Botella|Botella]]). Byen nød godt af stigende velstand i 1980'erne og 1990'erne og har frem mod i dag konsolideret sin position som en af de vigtige økonomiske, kulturelle, industrielle, uddannelsesmæssige og teknologiske centre på det europæiske kontinent.