Versionen fra 10. jan. 2007, 22:20 redigér Cembalo (diskussion \| bidrag) 361 edits længden bestemmer tonehøjde på labialpiber ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2007, 22:21 redigér fjern redigering Cembalo (diskussion \| bidrag) 361 edits diameter rettet til bredde (firkantet pibe) Gå til næste forskel →
Linje 9: Ved tungepiber frembringes tonen ved at luften ledes hen over en "tunge" (smalt stykke metal), hvilket sætter luften i svingninger, alt efter hvor lang tungen er. Tungepiber fungerer efter samme princip som [[klarinet]] og [[saxofon]]. Piben eller "bægret" forstærker klangen og dets udformning er bestemmende for klangtypen, men ikke tonehøjden. De mindste orgelpiber er blot nogle få centimeter lange og frembringer toner op til ca. 12.000 [[hertz\|Hz]] (svingninger pr. sekund). Verdens største og dybest klingende orgelpibe findes i [[Atlantic City Convention Hall]], [[USA]], og har en længde på 20 [[meter]] og en ~~[[diameter]]~~bredde på 1 meter. Den frembringer en tone på 8 Hz. Et orgel kan have fra ganske få piber (20-30 stykker) til flere tusinde. Et typisk dansk kirkeorgel har mellem 500 og 2000 piber. Den største pibe i Danmark ([[Grundtvigs_Kirke\|Grundvigskirken]] i København) er den dybeste tone i registret Principal 32, som har en længde på ca. 11 meter og vejer 425kg. Et sæt orgelpiber med én (i visse tilfælde flere) pibe(r) for hver tone på klaviaturet, kaldes for et [[register]] eller en stemme. I lighed med labialpiber og tungepiber tales om labialregistre og tungestemmer (også kaldet rørstemmer).

Orgelpibe: Forskelle mellem versioner