Kanon (rettesnor): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m WPCleaner v2.04 - Fixed using WP:WPCW (Ekstern link uden beskrivelse - Intern link skrevet som et ekstern link)
retter wikilink
Linje 7:
 
== Kanonbegrebet i dag ==
En kanon kan i dag beskrives som liste af forskellige elementer. Dette kan være værker, idéer, værdier, artefakter eller begivenheder, der er anset for de mest vigtige og betydningsfulde indenfor et bestemt felt. Listen er ofte udarbejdet af en særlig gruppe personer. Den samlede viden i form af kulturelle artefakter som bøger, musikpartiturer osv. udgør en kulturel hukommelse, som bl.a. bibevares af arkiver og museer. Det er fra denne videnspulje hvorfra en kanon udvælges. I en kanon kan der være indlejret forskellige æstetiske og ideologiske værdisæt.<ref>Karass, Alan (2008). Canon, Cultural Memory, and Positive Knowledge in Humanities Education. Music Reference Services Quarterly. 10(3-4).</ref>. En kanon kan i nogle tilfælde kritiseres for det der udelades i udvælgelsesprocessen.<ref> (Se eksempelvis [[Historiekanon.#Kritik af historiekanonen|Kritik af historiekanonen]]</ref>).
 
Kanonbegrebet bliver ofte sat i sammenhæng med begreber om [[dannelse]] og [[kulturarv]]. Dannelsesbegrebet henfører i denne sammenhæng til en fælles og almen dannelse.<ref>Leksikon.org ; Dannelse  2011, https://www.leksikon.org/art.php?n=5209 (tilgået 12.11.18).</ref>
Linje 13:
“In modern times cultural policy has constituted a medium – possibly a medium more important than any other – to understand questions of identity and national self-awareness in Europe.”<ref>Hamersveld, Ineke van. Sonnen, Arthur (2009). Reflections on a historical and cultural canon for Europe. Duelund, Peter. A Sense of Belonging: Paradoxes of Identity, Nationalism and Diversity in Europe and Beyond. Amsterdam. Boekmanstudies. s.1.</ref>
 
En kanon kan fungere som et kulturpolitisk redskab -altså mediet til at forstå spørgsmål og national selvbevidsthed, da der i kanonbegrebet ligger et potentiale for at definere og skabe en fælles social identitet og kulturarv, hvorigennem man kan konstituere en fælles kohærens samt forståelse og selvbevidsthed; eksempelvis på nationalt eller internationalt plan. Dermed indkapsler begrebet også en idé om en form for fælles essens og national identitet, som alle indenfor et givent fællesskab deler.<ref>IBID s.1-24.</ref>.