Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

| bygherre =

| bestilt =

| planlagt =

| køl lagt =

== Baggrund ==

I 1821 havde den daværende ejer af ''Caledonia'', Steen Andersen Bille, fået forlænget eneretten på sejladsen mellem København og Kiel fra 1829 til 1839. Det var imidlertid en betingelse for forlængelsen, at der skulle anskaffes et nyt skib inden 1829. Allerede i 1822 solgte han skib og eneret til grosserer L. N. Hvidt, så det var ham, der i 1828 måtte bede om udsættelse, da det nye skib endnu ikke var parat. I 1829 blev der indgået en aftale med skibsbygger Peter Jørgensen på Jacob Holms Plads i København, og kølen blev lagt 5. december. Maskineriet blev bestilt hos Maudsley, Sons & Field i [[London]], og kom til Danmark i maj 1830. I juli samme år var det nye skib parat, og det fik navnet ''Frederik den Sjette''.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages= 9-10 |url= |accessdate=}}</ref>

 

Det [[Post Danmark|danske postvæsen]], ledet af Generalpostdirektoratet, drev i 1820'erne fortsat en række postruter gennem kongeriget og hertugdømmerne, baseret på hestetrukne postvogne, der medtog passagerer og post og som gjorde holdt ved kroer for opsamling og overnatning. På strækningerne over vand var der indsat små sejlskibe. Siden dampskibet ''[[Caledonia]]'' kom til Danmark, havde postvæsenet bekæmpet dampskibsdriften, da man frygtede, at passagerer og besætning på de nye hurtige ruter ville medtage post og dermed underminere postvæsenets monopol og indtjening. I 1827 skiftede man mening og gav officielt publikum mulighed for til at sende post med dampskibet [[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]] til [[Lübeck]], og senere med ''Dania'' til Jylland, kuverterne skulle blot mærkes, når de blev indleveret.<ref>{{cite web |url= http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1aad9947-6eb2-4622-ba6c-8d2cce946332/query/dampskib |title= Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende |publisher= |work= statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-01-08}}</ref> Regeringen havde nedsat en kommission til at undersøge, "om et dampskib over Bæltet kunne overvinde modstorm, og om det kunne sejle om vinteren, når Bæltet var isfrit, men det dog var så koldt, at vandet, der skyllede hen over skibet, frøs på dets dæk og sider, hvorved muligvis hjul og maskine kunne forhindres i at virke". I maj 1827 afleverede kommissionen sit svar, der erklærede, „At kun overordentlig orkanagtig modstorm ville kunne sinke et dampskib betydeligt eller aldeles standse dets virksomhed, og at det vand, der under to timers overfart kunne slå op på skibets sider, ikke i frostvejr kunne virke hæmmende på sejladsen". Derefter bestilte postvæsenet sit eget dampskib i England, beregnet på ruten over Storebælt.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= 7 |pages= |url= |accessdate= 2021-03-16 }}</ref>