Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kladde
m kladde
Linje 83:
I 1821 havde den daværende ejer af ''Caledonia'', Steen Andersen Bille, fået forlænget eneretten på sejladsen mellem København og Kiel fra 1829 til 1839. Det var imidlertid en betingelse for forlængelsen, at der skulle anskaffes et nyt skib inden 1829. Allerede i 1822 solgte han skib og eneret til grosserer L. N. Hvidt, så det var ham, der i 1828 måtte bede om udsættelse, da det nye skib endnu ikke var parat. I 1829 blev der indgået en aftale med skibsbygger Peter Jørgensen på Jacob Holms Plads i København, og kølen blev lagt 5. december. Maskineriet blev bestilt hos Maudsley, Sons & Field i [[London]], og kom til Danmark i maj 1830. I juli samme år var det nye skib parat, og det fik navnet ''Frederik den Sjette''.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages= 9-10 |url= |accessdate=}}</ref>
 
Publikum blev holdt behørigt orienteret. Den 29. marts 1830 kunne ''Adresseavisen'' berette, at ''Caledonia'' tirsdag den 20. april ville indlede sine ugentlige sejladser til Kiel, og at dette ville fortsætte "indtil det i Löbet af Sommeren aflöses af et större i Bygning værende Dampskib".<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A297879af-cd63-4a66-8e3e-6a25501e54e2/query/dampskib |title= Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. marts 1830 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-29 }}</ref> Lørdag den 12. juni blev skibet søsat, og i avisen ''Dagen'' fra den 14. juni kunne man læse, at festlighederne blandt andet omfattede, at 60-70 skibstømrere fra værftet afsang to lejlighedssange, som var gengivet i avisen. I omtalen af ''Frederik den Sjette'' blev skibets tre mahognybeklædte kahytter beskrevet: Den store kahyt med plads til 42 rejsende, damekahytten med plads til 20 og ento familiekahytsammenhængende familiekahytter med plads tilfem personer i 10hver. Dertil kom en forkahyt med plads til yderligere 20, samt besætningens kahyt, der også lå i forskibet.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6a4b5664-0a54-4527-adf8-34716f1d80a2/query/dampskib/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae9d1be55-994e-45db-b729-620b275f2e5f |title= Dagen, 14. juni 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-29 }}</ref>
 
''Frederik den Sjette'' blev afleveret fra værftet den 12. juli 1830,<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=3082 |title= Frederik 6 |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2021-08-30}}</ref> og første officielle tur var en udflugt til Helsingør den 18. juli.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7b772a5a-fc67-4b4e-bf26-2d09af106a25/query/dampskib |title= Københavns Adresseavis, 9. juli 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref> Første afgang til Kiel var den 26. juli, og af annoncen i ''Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger'' ("Adresseavisen") den 20. juli fremgik det, at det nye større skib ikke ville gå gennem [[Bøgestrømmen]], men i stedet øst om [[Møn]], med anløb af Møn og [[Falster]] ved færgestederne i [[Grønsund]]. Derefter videre over [[Gåbense]] på Falster og [[Tårs (Lolland Kommune)|Tårs]] på [[Lolland]] til Kiel. Det nye skib skulle også besejle [[Lübeck]] hver uge, med første afgang den 29. juli. Rederiet havde åbenbart revurderet kahytternes kapacitet og mente nu, at der var kahytter til i alt 74 personer.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aadd28659-5634-4a45-9043-3dc853f5d3f9/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A9ddc9e37-2c62-4639-9332-79587b2d1ff8 |title= Københavns Adresseavis, 20. juli 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref>
 
 
Det [[Post Danmark|danske postvæsen]], ledet af Generalpostdirektoratet, drev i 1820'erne fortsat en række postruter gennem kongeriget og hertugdømmerne, baseret på hestetrukne postvogne, der medtog passagerer og post og som gjorde holdt ved kroer for opsamling og overnatning. På strækningerne over vand var der indsat små sejlskibe. Siden dampskibet ''[[Caledonia]]'' kom til Danmark, havde postvæsenet bekæmpet dampskibsdriften, da man frygtede, at passagerer og besætning på de nye hurtige ruter ville medtage post og dermed underminere postvæsenets monopol og indtjening. I 1827 skiftede man mening og gav officielt publikum mulighed for til at sende post med dampskibet [[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]] til [[Lübeck]], og senere med ''Dania'' til Jylland, kuverterne skulle blot mærkes, når de blev indleveret.<ref>{{cite web |url= http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1aad9947-6eb2-4622-ba6c-8d2cce946332/query/dampskib |title= Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende |publisher= |work= statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-01-08}}</ref> Regeringen havde nedsat en kommission til at undersøge, "om et dampskib over Bæltet kunne overvinde modstorm, og om det kunne sejle om vinteren, når Bæltet var isfrit, men det dog var så koldt, at vandet, der skyllede hen over skibet, frøs på dets dæk og sider, hvorved muligvis hjul og maskine kunne forhindres i at virke". I maj 1827 afleverede kommissionen sit svar, der erklærede, „At kun overordentlig orkanagtig modstorm ville kunne sinke et dampskib betydeligt eller aldeles standse dets virksomhed, og at det vand, der under to timers overfart kunne slå op på skibets sider, ikke i frostvejr kunne virke hæmmende på sejladsen". Derefter bestilte postvæsenet sit eget dampskib i England, beregnet på ruten over Storebælt.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= 7 |pages= |url= |accessdate= 2021-03-16 }}</ref>
[[Fil:Model of HS Mercurius.JPG|thumb|260px|Model af Mercurius på Overfartsmuseet i Korsør.]]
== Ruten over Storebælt ==
Det nye skib blev bestilt hos George Graham i [[Harwich]]. Valget af værft kan have været påvirket af, at Graham i 1826 havde leveret to hjuldampere, ''Watersprite'' og ''Wizard'', til det britiske postvæsen.<ref>{{cite web |url= http://shippingandshipbuilding.uk/list.php?year_built=&builder=11375 |title= Vessel list |publisher= |work= shippingandshipbuilding.uk |language=engelsk |accessdate=2021-01-08}}</ref> Som tilsynsførende ved konstruktionen blev ansat kaptajnløjtnant Laurits Christensen. På trods af sin sømilitære rang havde Christensen - fornavnet ses også stavet Lauritz - været uden for nummer ([[À la suite]]) siden 1814 og havde drevet forretning i [[Ostindien]] fra 1816 til 1826.<ref>{{cite book |title= Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og Den danske Søetat 1814-1932. |last= Topsøe-Jensen |first= T. A. |last2= Marquard |first2= Emil |authorlink= |coauthors= |year=1935 |publisher= H. Hagerup |location= København |volume= I |isbn= |page= 245 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/TopsoeeA-KL.pdf |accessdate= 2020-12-04 }}</ref> I 1827 havde han købt damperen ''[[Dania (skib, 1823)|Dania]]'' i England, men den solgte han igen i januar 1828. Værftet i Harwich skulle have [[GBP]] 1.200 for selve skibet, og dertil kom maskineriet, der blev leveret og monteret af Maudslay Sons & Field i London for en pris af GBP 3.200. Den to-cylindrede maskine kunne præstere 32 HK netto, svarende til 200 indikerede hestekræfter.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= 8 |pages= |url= |accessdate= 2021-03-16 }}</ref> Mercurius blev afleveret fra værftet 2. maj 1828, og Christensen førte selv skibet til København, hvor det ankom 18. maj 1828.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A3e07a611-3055-4a64-9a7d-e58b924fc4b8/query/Mercurius |title= Dagen, København 19. maj 1828 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-04-27 }}</ref> Skibets første opgave i Danmark blev at transportere [[Arveprins Ferdinand]] fra København til [[Aarhus]], og efterfølgende sejlede det til [[Kalundborg]] og hentede kong [[Frederik VI]], der også skulle til Aarhus, for at indlede en rundrejse i Jylland.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7ad4a5a2-914b-4efc-b266-f48bf7291cf3/query/Mercurius |title= Aarhus Stiftstidende, 24. maj 1828 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-04-27 }}</ref>
Line 105 ⟶ 106:
 
* 429 og 443. Jordskælv i Rom. Colosseum beskadiget. Two Romes: Rome and Constantinople in Late Antiquity. By Lucy Grig; Gavin Kelly, side 371.
 
* http://shippingandshipbuilding.uk/view.php?year_built=&builder=11375&ref=223448&vessel=WATERSPRITE Et andet skib bygget ag George Graham i Harwich
 
* https://drive.reindex.org/MFS/101/1981KoeniginnCarolineAmalie221-233.pdf Damperen Caroline Amalie. Reference til Dania.