Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

 

Publikum blev holdt behørigt orienteret. Den 29. marts 1830 kunne ''Adresseavisen'' berette, at ''Caledonia'' tirsdag den 20. april ville indlede sine ugentlige sejladser til Kiel, og at dette ville fortsætte "indtil det i Löbet af Sommeren aflöses af et större i Bygning værende Dampskib".<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A297879af-cd63-4a66-8e3e-6a25501e54e2/query/dampskib |title= Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 29. marts 1830 |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-29 }}</ref> Lørdag den 12. juni blev skibet søsat, og i avisen ''Dagen'' fra den 14. juni kunne man læse, at festlighederne blandt andet omfattede, at 60-70 skibstømrere fra værftet afsang to lejlighedssange, som var gengivet i avisen. I omtalen af ''Frederik den Sjette'' blev skibets tre mahognybeklædte kahytter beskrevet: Den store kahyt med plads til 42 rejsende, damekahytten med plads til 20 og to sammenhængende familiekahytter med plads fem personer i hver. Dertil kom en forkahyt med plads til yderligere 20, samt besætningens kahyt, der også lå i forskibet.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6a4b5664-0a54-4527-adf8-34716f1d80a2/query/dampskib/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae9d1be55-994e-45db-b729-620b275f2e5f |title= Dagen, 14. juni 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-29 }}</ref>

 

 

 

 

Den 11. juni 1828 afsejlede ''Mercurius'' på sin første planmæssige overfart fra Korsør til Nyborg. Den normerede overfartstid var en time og 50 minutter. Skibsføreren var J. Jespersen, som tidligere havde sejlet med bæltsmakker, og som maskinmester havde man Edward Allingham, som Christensen havde ansat inden afrejsen fra England. Det er værd at bemærke, at mens skibsføreren havde en årsgage på 350 [[rbd]], styrmanden 192 rbd og matroserne 144 rbd, så var Allinghams gage som maskinmester på omkring 900 rbd. Hans kendskab til dampmaskinen var imidlertid også i praksis guld værd, for da han i 1837 blev afskediget, viste det sig hurtigt at efterfølgerens manglende ekspertise resulterede i gentagne driftsstop.<ref>{{cite book |title= Årbog 1973. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. |last= Bell |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= 1974 |volume= 33 |chapter= H/S Mercurius. Storebæltsfartens første dampskib. |chapterurl= https://drive.reindex.org/MFS/101/1974HSmercurius7-15.pdf |publisher= Handels- og Søfartsmuseet |location= Helsingør |isbn= |page= |pages= 8-14 |url= |accessdate= 2021-04-27 }}</ref> I 1844 blev dampskibet ''Kronprins Frederik Carl Christian'' indsat på ruten over Storebælt, og ''Mercurius'' blev herefter brugt til forefaldende opgaver.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 78 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Den længstvarende af disse var som afløser på ruten Aarhus-Kalundborg i årene 1848-50, mens der var hårdt brug for skibe under [[Treårskrigen]].<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 98 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> I 1840'ne og 1850'ne blev skibet flere gange anvendt som bugserdamper, blandt andet i 1853, da det bugserede den skonnert, der lagde telegrafkablet mellem Nyborg og Korsør.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 160-161 |url= |accessdate=}}</ref>