Forskel mellem versioner af "Periodiske system"

810 bytes tilføjet ,  for 4 måneder siden
Add 9 books for Wikipedia:Verificerbarhed (20210904sim)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot
(Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210720)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot)
(Add 9 books for Wikipedia:Verificerbarhed (20210904sim)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot)
Den engelske kemiker [[John Newlands (kemiker)|John Newlands]] producerede en række afhandlinger fra 1863 til 1866, hvori han bemærkede at når grundstofferne blev opstillet efter stigende atomvægt kunne man se ens fysiske og kemiske egenskaber vende tilbage ved et interval på otte; han sammenlignede denne periodicitet med musikkens [[oktav]]er.<ref>{{cite journal |title = On Relations Among the Equivalents |last= Newlands|first= J. A. R. |journal = Chemical News |volume = 10 |pages = 94–95 |date =20. august 1864 |url =http://web.lemoyne.edu/~giunta/EA/NEWLANDSann.HTML#newlands3}}</ref><ref>{{cite journal |title = On the Law of Octaves |last= Newlands|first= J. A. R.|journal = Chemical News |volume = 12 |page = 83 |date = 18. august 1865 |url =http://web.lemoyne.edu/~giunta/EA/NEWLANDSann.HTML#newlands4}}</ref> Denne såkaldte "oktavlov" blev dog latterliggjort af Newlands' samtidige, og [[Chemical Society]] nægtede at udgive hans værk.<ref>{{cite book |last=Bryson|first=B.|authorlink=Bill Bryson |title=[[A Short History of Nearly Everything]] |publisher=Black Swan|year=2004 |pages=141–142 |isbn=978-0-552-15174-0}}</ref> Newlands var dog alligevel i stand til at udarbejde en tabel over grundstofferne, og bruge den til at forudsige eksistensen af manglende grundstoffer, såsom [[germanium]].<ref>Scerri 2007, p. 306</ref> Chemical Society anerkendte først hans opdagelsers betydning fem år efter de anerkendte Mendelejev.<ref>{{cite journal |last1=Brock |first1=W. H. |last2=Knight |first2=D. M. |title=The Atomic Debates: 'Memorable and Interesting Evenings in the Life of the Chemical Society' |journal=Isis |volume=56 |issue=1 |year=1965 |pages=5–25 |publisher=[[The University of Chicago Press]] |doi=10.1086/349922 }}</ref>
 
I 1867 udgav [[Gustavus Detlef Hinrichs|Gustavus Hinrichs]], en danskfødt kemiker fra USA, et spiralformet periodsik system baseret på atomare spektre og vægt, samt kemiske ligheder. Hans værk blev betragtet som idiosynkratisk, demonstrativt og unødigt kringlet, hvilket kan have medvirket til samtidens modstand mod det.<ref>Scerri 2007, pp. 87, 92</ref><ref>{{cite journal | title =American forerunners of the periodic law | url =https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_1969-03_46_3/page/128 | last =Kauffman | first = G. B. |journal = Journal of Chemical Education | date=marts 1969 | pages = 128–135 (132)|volume=46|issue=3|doi = 10.1021/ed046p128|bibcode = 1969JChEd..46..128K }}</ref>
 
=== Mendelejevs system ===
|}
 
Der findes tre centrale varianter af det periodiske system, som hver især varierer i [[gruppe 3]]. Scandium og yttrium vises altid som de to første grundstoffer i denne gruppe; forskellene består i de tilbageværende grundstoffer.<ref name="fly">{{cite journal |last=Clark |first=R.W. |last2=White |first2=G.D. |date=2008 |title=The Flyleaf Periodic Table|url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2008-04_85_4/page/497 |journal=Journal of Chemical Education|volume=85 |issue=4 |page=497 |doi=10.1021/ed085p497|bibcode = 2008JChEd..85..497C }}</ref>
 
<!-- GRUPPE 3 = Sc, Y, La, Ac -->
{{nowrap|1='''Gruppe 3 er Sc, Y og 15 lanthanider og 15 actinider'''}}. De to positioner under yttrium indeholder lanthaniderne og actinider (muligvis angivet ved fodnotemarkører). Denne variant fokuserer lægger vægt på ligheder i kemien for de 15 lanthanid-grundstoffer (La–Lu), på bekostning af flertydighed omkring hvilke grundstoffer, der indtager de to gruppe 3-positioner under yttrium, og tilsyneladende en 15-søjler-bred f-blok (der kan kun være 14 grundstoffer i en række i f-blokken).<ref group="n">For eksempler på dette system, se Housecroft C. E. & Sharpe A. G. (2008). ''Inorganic Chemistry'' (3rd ed.). Harlow: Pearson Education • Halliday et al. (2005). ''Fundamentals of Physics'' (7th ed.). Hoboken, NewJersey: John Wiley & Sons • Nebergall et. al. (1980). ''General Chemistry'' (6th ed.). Lexington: D. C. Heath and Company</ref>
 
De tre varianter stammer fra historiske problemer med at placere lanthaniderne i det periodiske system, og diskussioner om hvor f-blokkens grundstoffer starter og slutter.<ref>{{cite book|last=Thyssen|first=P.|last2=Binnemans|first2=K|editor1-last=Gschneidner Jr.|editor1-first= K.A.|editor2-last=Bünzli|editor2-first=J-C.G|editor3-last=Vecharsky|editor3-first=Bünzli|date=2011|title=Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table: A Historical Analysis|journal=Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths|publisher=Elsevier|location=Amsterdam|volume=41|pages=1–94|isbn=978-0-444-53590-0}}</ref><ref group="n">Lanthanidernes afkobling fra det periodiske systems centrale del er blevet tilskrevet den tjekkiske kemiker [[Bohuslav Brauner]] som i 1902 allokerede dem alle ("Ce etc.") til en position i gruppe 4, under zirconium. Dette arrangement blev kaldt "asteroidehypotesen", som en analogi til asteroider, der alle er i et enkelt kredsløb i solsystemet. Før dette blev lanthaniderne generelt (og uden held) placeret rundt omkring i gruppe I til VIII i den ældre, 8-søjlede variant af det periodiske system. Selvom der kendes forgængere for Brauners arrangement helt tilbage til 1895, er han kendt for at have henvist til "asteroidernes kemi" i et brev til Mendelejev fra 1881. Andre forfattere tilskrev alle lanthaniderne til enten gruppe 3, gruppe 3 og 4, eller gruppe 2, 3 og 4. I 1922 fortsatte [[Niels Bohr]] afkoblingsprocessen ved at placere lanthaniderne mellem s- og d-blokken. I 1949 (gen)introducerede [[Glenn T. Seaborg]] en den form for periodisk system, der er populær i dag, hvor lanthaniderne og actiniderne vises som fodnoter. Seaborg udgav for første gang sit system i en klassificeret rapport fra 1944. Det blev genudgivet i 1945 i ''[[Chemical and Engineering News]],'' og i årene frem til 1949 bifaldt flere forfattere Seaborgs forslag. Det år bemærkede han at den bedste metode til at præsentere actiniderne lod til at være ved at placere dem under, og som analoger til, lanthaniderne. Se: Thyssen P. and Binnemans K. (2011). "Accommodation of the Rare Earths in the Periodic Table: A Historical Analysis". I K. A. Gschneider Jr. (ed). ''Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths.'' '''41'''. Amsterdam: Elsevier, pp. 1–94; Seaborg G. T. (1994). Origin of the Actinide Concept'. I K. A. Gschneider Jr. (ed). ''Handbook on the Physics and Chemistry of the Rare Earths''. '''18'''. Amsterdam: Elsevier, pp. 1–27.</ref> Det er blevet foreslået at sådanne diskussioner er bevis på at "det er en fejl at opbryde det [periodiske] system i skarpt afgrænsede blokke".<ref>{{cite journal |last=Stewart |first=P.J.|date=2008 |title=The Flyleaf Table: An Alternative|url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2008-11_85_11/page/1490 |journal=Journal of Chemical Education|volume=85 |issue=11 |page=1490 |doi=10.1021/ed085p1490|bibcode = 2008JChEd..85.1490S }}</ref> Sideløbende er nogle versioner af tomarkørs-systemet blevet kritiseret for at antyde at alle 15 lanthanider placeres på den ene placering under yttrium,<ref>{{cite journal |last=Jensen |first=WB|title=The Periodic Table: Facts or Committees? |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2008-11_85_11/page/1491 |journal=Journal of Chemical Education |year=2008 |volume=85 |issue=11 |pages=1491–1492 |doi=10.1021/ed085p1491.2|bibcode = 2008JChEd..85.1491J }}</ref><ref group = "n">[[Fil:32 column stretched periodic table.jpg|thumb|right|Lang udgave af det periodiske system, der resulterer fra tildelingen af lanthaniderne og actiniderne til Gruppe 3, under Sc og Y. Beskrevet af WB Jensen som "forældet" og en fortolkning som en moderne uorganisk kemiker ikke ville anbefale medmindre "han har mistet enhver kontakt mellem deres periodiske systems underliggende præmisser og kemiens fakta".]]Jensen skriver: "De to bokse under Sc og Y […] indeholder enten hhv. atomnumrene 57–71 og 89–103 eller symbolerne La–Lu og Ac–Lr, og indikerer dermed at alle 30 grundstoffer i fodnoten hører til i blot de to bokse. For at udvide sådan et system til et 32-søjlet system ville man skulle strække Sc's og Y's bokse så de rakte henover alle 15 indsatte søjler."</ref> hvilket bryder med det grundlæggende princip om "en plads, et grundstof".<ref name="finally"/>
 
Når Lu-og-Lr-systemet sammenlignes med La-og-Ac-varianten er der tilsyneladende færre undtagelser fra den regelmæssig påfyldning af 4f-kredsløbene blandt de efterfølgende grundstoffer i serien.<ref>{{cite book |last1=Brown| first1 = T. L. |last2=LeMay Jr| first2 = H. E| last3= Bursten| first3 = B. E.|date = 2009| location = Upper Saddle River, New Jersey| publisher = Pearson Education | title = Chemistry: The Central Science| edition = 11| pages = 207, 208–210 |isbn= 9780132358484}}</ref><ref group ="n">
|date=20. juli 2011|url=http://www.chemistryviews.org/details/ezine/1247399/At_Last_A_Definitive_Periodic_Table.html|doi=10.1002/chemv.201000107}}</ref>
 
De forskellige former for periodiske systemer kan forstås som liggende på et kontinuum mellem kemi og fysik.<ref>Scerri 2007, pp. 285‒86</ref> I den kemiske ende af dette kontinuum ligger eksempelvis Rayner-Canham's "ustyrlige"<ref>Scerri 2007, p. 285</ref> Inorganic Chemist's Periodic Table (2002),<ref>{{cite web |url=http://www.meta-synthesis.com/webbook/35_pt/pt_database.php?PT_id=429|title=2002 Inorganic Chemist's Periodic Table|author=Mark R. Leach |accessdate=16. oktober 2012}}</ref> som lægger vægt på tendenser og mønstre, samt usædvanlige kemiske forhold og egenskaber. Nær fysik-enden af kontinuumet ligger [[Charles Janet|Janet]]'s Left-Step Periodic Table (1928). Dette har en struktur, der viser en tættere forbindelse til rækkefølgen af påfyldning på elektronskallerne og, som følge heraf, på [[kvantemekanik]].<ref>{{cite journal |last=Scerri |first=E. |title=The role of triads in the evolution of the periodic table: Past and present|url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2008-04_85_4/page/585 |journal=Journal of Chemical Education|year=2008|volume=85|issue=4|pages=585–89 (see p.589)|doi=10.1021/ed085p585|bibcode = 2008JChEd..85..585S }}</ref> En ret lignende tilgang er blevet taget af Alper,<ref>{{cite journal |last=Alper |first=R. |title=The simplified periodic table: elements ordered by their subshells|journal=The Journal of Biological Physics and Chemistry|year=2010|volume=10|issue=2|pages=74–80|doi=10.4024/43AL09F.jbpc.10.02}}</ref> omend denne er blevet kritiseret af Scerri for at ignorere behovet for at vise kemisk og fysisk periodicitet.<ref name="ScerriJBPC">{{cite journal |last=Scerri |first=E. |title=Some comments on the recently proposed periodic table featuring elements ordered by their subshells|journal=Journal of Biological Physics and Chemistry|year=2012|volume=12|issue=2|pages=69–70}}</ref> Et sted i midten af kontinuumet ligger den velkendte standardudgave af det periodiske system. Denne vurderes at være bedre til at udtrykke empiriske tendenser i fysisk stadie, elektrisk og termisk ledningsevne samt oxidationsnummer, og andre egenskaber kan let udledes gennem traditionelle teknikker i kemiske laboratorier.<ref>{{cite journal |last1=Bent |first1=H. A. |last2=Weinhold |first2=F|title=Supporting information: News from the periodic table: An introduction to "Periodicity symbols, tables, and models for higher-order valency and donor–acceptor kinships"|journal=Journal of Chemical Education|year=2007|volume=84|issue=7|pages=3–4|doi=10.1021/ed084p1145}}</ref>
 
== Åbne spørgsmål og kontroverser ==
Hvis man blot fulgte elektronkonfigurationerne skulle hydrogen (elektronkonfiguration 1s<sup>1</sup>) og helium (1s<sup>2</sup>) placeres i gruppe 1 og 2, over lithium ([He]2s<sup>1</sup>) og beryllium ([He]2s<sup>2</sup>).<ref name="Gray12" /> Sådan placering bruges dog kun i forbindelse med elektronkonfigurationer: Da [[ædelgas]]serne (dengang kaldet "inaktive gasser") blev opdaget tilbage i 1900 blev de kendt som "gruppe 0", hvilket reflekterede at de ikke på daværende tidspunkt så ud til at udvise nogen kemisk reaktivitet, og helium blev placeret i toppen af gruppen, da det delte gruppens ekstreme kemiske inaktivitet. Efter gruppen skiftede sit formelle gruppenummer fortsatte mange forfattere med at sætte helium direkte over neon, i gruppe 18.<ref>{{Cite web|url = http://www.iupac.org/fileadmin/user_upload/news/IUPAC_Periodic_Table-1May13.pdf|title = IUPAC Periodic Table of the Elements|date = 2013-05-01|accessdate = 2015-09-20|website = iupac.org|publisher = IUPAC|author = IUPAC|archive-date = 22. august 2015|archive-url = https://web.archive.org/web/20150822234830/http://www.iupac.org/fileadmin/user_upload/news/IUPAC_Periodic_Table-1May13.pdf|url-status = yes}}</ref>
 
Hydrogens kemiske egenskaber ligner ikke [[alkalimetaller]]ne i gruppe 1 særlig meget, og af den grund placeres grundstoffet somme tider andre steder: et af de mest almindelige alternativer er i gruppe 17;<ref name="ScerriJBPC"/> en af faktorerne bag dette er hydrogens strengt univalente, hovedsageligt ikke-metalliske kemi, og at [[fluor]] (grundstoffet i toppen af gruppe 17) er strengt univalent og ikke-metallisk. Somme tider kan det vises i to søjler på en gang, for at vise hvordan hydrogen har egenskaber der svarer til både alkalimetaller og [[halogener]].<ref>{{cite journal |last=Seaborg |first= G.|title=The chemical and radioactive properties of the heavy elements |journal= Chemical English Newspaper |year=1945 |volume=23 |issue=23 |pages=2190–2193}}</ref> Et andet forslag er at placere hydrogen over carbon i gruppe 14: der passer det ind i tendensen af stigende [[ionisering]]spotentiale og [[elektronaffinitet]], og er ikke synderligt langt fra [[elektronegativitet]]stendensen.<ref name="hydrogen">{{cite journal |last=Cronyn |first=M. W. |title=The Proper Place for Hydrogen in the Periodic Table |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2003-08_80_8/page/947 |journal=Journal of Chemical Education |volume=80 |issue=8 |date=august 2003 |pages=947–951|bibcode = 2003JChEd..80..947C |doi = 10.1021/ed080p947 }}</ref> Slutteligt placeres hydrogen også somme tider helt separat fra alle grupper; dette forklares med hvordan hydrogens generelle egenskaber adskiller sig fra nogen gruppes: i modsætning til hydrogen viser de andre gruppe 1-grundstoffer ekstremt metallisk opførsel; gruppe 17-grundstofferne danner ofte salte (deraf udtrykket "halogen"); alle andre gruppers grundstoffer udviser en del multivalent kemi. Det andet grundstof i periode 1, helium, placeres ligeledes somme tider separat fra alle grupperne.<ref>Greenwood & Earnshaw, igennem hele bogen</ref> Den egenskab, der adskiller helium fra resten af ædelgasserne (skønt heliums ekstraordinære inaktivitet er ekstremt tæt på neons og argons<ref>{{Cite book|title = Modeling Marvels: Computational Anticipation of Novel Molecules|url = https://books.google.com/books?id=IoFzgBSSCwEC|publisher = Springer Science & Business Media|date = 2008-12-05|isbn = 9781402069734|first = Errol G.|last = Lewars|pages = 69–71}}</ref>) er dens lukkede elektronskal, da helium kun har to elektroner i det yderste elektronkredsløb, mens resten af ædelgasserne har otte.
 
=== Grupper omfattet som overgangsmetaller ===
Definitionen på et [[overgangsmetal]], som den gives af IUPAC, er et grundstof, hvis atom har en ufuldendt d-underskal, eller som kan få kationer til at rejse sig med en ufyldt d-underskal.<ref name="ReferenceA">{{GoldBookRef|file=T06456|title=transition element}}</ref> Pr. denne definition er alle grundstofferne i gruppe 3-11 overgangsmetaller. IUPAC-definitionen ekskluderer derfor gruppe 12, bestående af [[zink]], [[cadmium]] og [[kviksølv]], fra kategorien af overgangsmetaller.
 
Nogle kemikere behandler "[[d-blok]]-grundstoffer" og "overgangsmetaller" i flæng, og inkluderer dermed gruppe 3–12 blandt overgangsmetallerne. I dette eksempel behandles gruppe 12-grundstofferne som et særligt tilfælde af overgangsmetaller, hvori d-elektronerne ikke er normalt involveret i [[kemisk binding]]. Den nylige opdagelse af, at kviksølv kan bruge sine d-elektroner i dannelsen af [[kviksølv(IV)fluorid]] (HgF<sub>4</sub>) har fået nogle kommentatorer til at foreslå at kviksølv bør anses som et overgangsmetal.<ref>{{cite journal |last1=Xuefang|first1= W. |last2=Andrews|first2=L.|last3=Riedel|first3=S.|last4= Kaupp|first4=M |title=Mercury Is a Transition Metal: The First Experimental Evidence for HgF<sub>4</sub> |journal=Angew. Chem. Int. Ed. |year=2007 |volume=46 |issue=44 |pages=8371–8375 |doi=10.1002/anie.200703710 |pmid=17899620}}</ref> Andre kommentatorer, såsom Jensen,<ref name=Jensen2008>{{cite journal |title=Is Mercury Now a Transition Element? |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2008-09_85_9/page/n33 |last = Jensen |first= W. B.|journal=J. Chem. Educ. |year=2008 |volume=85 |pages=1182–1183 |doi=10.1021/ed085p1182|bibcode = 2008JChEd..85.1182J |issue=9 }}</ref> har indvendt at dannelsen af en forbindelse såsom HgF<sub>4</sub> kun kan ske under meget usædvanlige betingelser, og at kviksølv derfor ikke kan betragtes som et overgangsmetal ifølge nogen almindeligt vedtaget fortolkning af betegnelsen.<ref name=Jensen2008/>
 
En tredje gruppe kemikere ekskluderer også gruppe 3-grundstoffer fra definitionen af et overgangsmetal. De gør dette på basis af at gruppe 3-grundstoffer ikke danner ioner med en delvist fyldt d-skal, og derfor ikke udviser nogle af de egenskaber, der er karakteristiske for overgangsmetallers kemi.<ref>{{cite book |last1=Rayner-Canham|first1=G|last2=Overton|first2=T|title=Descriptive inorganic chemistry|year=2006|url=https://archive.org/details/descriptiveinorg00rayn_169|publisher=W H Freeman|pages=[https://archive.org/details/descriptiveinorg00rayn_169/page/n505 484]–485|location=New York|edition=4th|isbn=0-7167-8963-9}}</ref> I dette tilfælde er det derfor kun gruppe 4–11 der betragtes som overgangsmetaller.
Selvom scandium og yttrium altid er de to første grundstoffer i gruppe 3, er der uenighed om de to næste grundstoffer. De er enten lanthanum og actinium; eller lutetium og lawrencium. Der er blevet fremført både fysiske og kemiske begrundelser for sidstnævnte ordninger<ref>{{cite book |last1=Thyssen |first1=P. |last2=Binnemanns|first2=K. |editor-last1=Gschneidner Jr.|editor-first1=K. A. |editor-last2=Büzli |editor-first2=J-C. J.|editor-last3=Pecharsky |editor-first3=V. K.| title=Handbook on the Physics and Chemistry of Rare Earths | volume=41| publisher=Elsevier |date=2011 |pages=80–81|chapter=1: Accommodation of the rare earths in the periodic table: A historical analysis |isbn=978-0-444-53590-0|location=Amsterdam}}</ref><ref>{{cite book |last1=Keeler |first1=J. |last2=Wothers |first2=P. |publisher=Oxford University|location=Oxford |date=2014 |title=Chemical Structure and Reactivity: An Integrated Approach| ISBN=978-0-19-9604135|page=259}}</ref> men der er stadig uenighed.<ref name="finally">{{cite journal|last=Scerri|first=E.|authorlink=Eric Scerri|year=2012|journal=Chemistry International|volume=34|issue= 4|url=http://www.iupac.org/publications/ci/2012/3404/ud.html|title=Mendeleev's Periodic Table Is Finally Completed and What To Do about Group 3?}}</ref> De fleste arbejdende kemikere er ikke klar over at der er uenighed på området.<ref>{{cite web |url=http://www.nature.com/news/exotic-atom-struggles-to-find-its-place-in-the-periodic-table-1.17275 |title= Exotic atom struggles to find its place in the periodic table|last1=Castelvecchi |first1=D. |date= 8. april 2015|website= Nature News|access-date=20. september 2015}}</ref> I december 2015 blev der etableret et IUPAC-projekt til at komme med en anbefaling på området.<ref>{{cite web|url=http://www.iupac.org/home/projects/project-db/project-details.html?tx_wfqbe_pi1%5Bproject_nr%5D=2015-039-2-200|title=The constitution of group 3 of the periodic table|publisher=IUPAC|access-date=29. marts 2016|date=2015}}</ref>
 
Lanthanum og actinium afbildes traditionelt som de sidste to gruppe 3-grundstoffer.<ref>{{cite book |last=Emsley |first=J. |date=2011 |title=Nature's Building Blocks |url=https://archive.org/details/naturesbuildingb0000emsl_b1k4 |publisher=Oxford University | edition=new|location =Oxford |isbn=978-0-19-960563-7|page=[https://archive.org/details/naturesbuildingb0000emsl_b1k4/page/651 651]}}</ref><ref>See, for example: {{cite web |url= http://www.rsc.org/periodic-table|title= Periodic Table|author=<!--Staff writer(s); no by-line.--> |date= |website= |publisher= Royal Society of Chemistry|access-date=20. september 2015}}</ref> Det er blevet nævnt at dette layout stammer fra 1940'erne, hvor det periodiske systems udformning afhang af grundstoffernes elektronkonfigurationer og idéen om det differentierende elektron. Caesium, barium og lanthanums konfigurationer er [Xe]6s<sup>1</sup>, [Xe]6s<sup>2</sup> og [Xe]5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup>. Lanthanum har dermed en 5d differentierende elektron, og dette placerer det i gruppe 3, som det første element i d-blokken for periode 6.<ref name=Jensen1982>{{cite journal |title=The Positions of Lanthanum (Actinium) and Lutetium (Lawrencium) in the Periodic Table |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_1982-08_59_8/page/634 |author=William B. Jensen |journal=J. Chem. Educ. |year=1982 |volume=59 |issue = 8|pages=634–636 |doi=10.1021/ed059p634}}</ref> Der ses dermed et konsekvent sæt elektronkonfigurationer i gruppe 3: scandium [Ar]3d<sup>1</sup>4s<sup>2</sup>, yttrium [Kr]4d<sup>1</sup>5s<sup>2</sup> og lanthanum [Xe]5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup>. I periode 6 blev ytterbium dog stadig tilskrevet en elektronkonfiguration på [Xe]4f<sup>13</sup>5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup> og lutetium [Xe]4f<sup>14</sup>5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup>, hvilket resulterede i en 4f differentierende elektron for lutetium og etablerede det som det sidste element i f-blokken for periode 6".<ref name=Jensen1982/> Matthias beskrev placeringen af lanthanum under yttrium som "en fejl i det periodiske system — desværre hovedsageligt udbredt af det walisiske [[Sargent-Welch]] Company [...] og [...] alle kopierede det".<ref>{{cite book |last=Matthias |first=B. T. |editor-last=Wallace |editor-first=P. R. |title=Superconductivity, Proceedings of the Advanced Summer Study Institute, McGill University, Montreal |volume = 1|chapter= Systematics of Super Conductivity |publisher=Gordon and Breach, Science Publishers |date=1969 |pages=225–294 (249)|location=New York}}</ref> Lavelle argumenterede yderligere for bevarelsen af lanthanum under yttrium givet at flere velkendte lærebøger indeholdt periodiske systemer med en sådan opstilling.<ref>{{cite journal| last = Lavelle| first = L.| date = 2009| title = Response to Misapplying the periodic law| url = https://archive.org/details/sim_journal-of-chemical-education_2009-10_86_10/page/n84| journal = Journal of Chemical Education| volume = 86| issue = 10| pages = 1187| doi = 10.1021/ed086p118}}</ref>
 
I andre systemer er lutetium og lawrencium de tilbageværende grundstoffer i gruppe 3.<ref>Se for eksempel: {{cite book |last1=Brown |first1=T. L. |last2=LeMay Jr. |first2=H. E. |last3=Bursten |first3=B. E. |last4=Murphy |first4=C. J.|date=2009 |title=Chemistry: The Central Science|publisher=Pearson Education |location=Upper Saddle River, New Jersey |isbn=0-13-235848-4 |edition=11th |page=endpapers}}</ref> Tidlige teknikker til at kunne adskille scandium, yttrium og lutetium kemisk var afhængige af det faktum at disse grundstoffer fremkom sammen i den såkaldte "yttriumgruppe" hvorimod La og Ac fremkom sammen i "ceriumgruppen".<ref name=Jensen1982/> Af denne grund blev lutetium, snarere end lanthanum, placeret i gruppe 3 af nogle kemikere i 1920'erne og 1930'erne.<ref group = "n">Fænomenet med forskellige separationsgrupper skyldes øget basicitet med øget radius, og er ikke en fundamental grund til at vise Lu, snarere end La, under Y. Se: Moeller et al. (1989). ''Chemistry with Inorganic Qualitative Analysis'' (3rd ed.). SanDiego: Harcourt Brace Jovanovich, pp.&nbsp;955–956, 958.</ref> Senere påviste arbejde med [[electronspektroskopi|spektroskopi]] at ytterbiums elektronkonfiguration faktisk var [Xe]4f<sup>14</sup>6s<sup>2</sup>. Dette betød at ytterbium og lutetium — sidstnævnte med [Xe]4f<sup>14</sup>5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup> — begge havde 14 f-elektroner, hvilket resulterede i en d- snarere end en f- differentierende elektron for lutetium og gjorde den til en lige så gyldig kandidat som [Xe]5d<sup>1</sup>6s<sup>2</sup> lanthanum til positionen under yttrium i gruppe 3 i det periodiske system.<ref name=Jensen1982/> Flere fysikere valgte i 1950'erne og 1960'erne lutetium til pladsen, på grund af en sammenligning af flere fysiske egenskaber med lanthanums.<ref name=Jensen1982/> Denne opstilling, hvori lanthanum er det første element i f-blokken, bestrides af nogle forfattere idet lanthanum slet ikke har nogle f-elektroner. Det er dog blevet indvendt at dette ikke er en gyldig bekymring givet nogle af det periodiske systems andre abnormiteter — thorium har for eksempel heller ingen f-elektroner, men er alligevel en del af f-blokken.<ref>{{cite web |url= http://www.rsc.org/blogs/eic/2015/09/periodic-table-group-3|title= Five ideas in chemical education that must die - part five |last1= Scerri|first1= E|date= 2015|website= educationinchemistryblog|publisher= Royal Society of Chemistry|access-date= 19. september 2015 |quote=It is high time that the idea of group 3 consisting of Sc, Y, La and Ac is abandoned}}</ref> Hvad angår lawrencium så blev dets elektronkonfiguration bekræftet i 2015 som værende [Rn]5f<sup>14</sup>7s<sup>2</sup>7p<sup>1</sup>. En sådanne konfiguration repræsenterer en anden abnormitet i det periodiske system, uanset om lawrencium placeres i f-blokken eller d-blokken, da den eneste potentielt anvendelige placering i p-blokken er blevet reserveret til [[ununtrium]] med den forudsagte elektronkonfiguration [Rn]5f<sup>14</sup>6d<sup>10</sup>7s<sup>2</sup>7p<sup>1</sup>.<ref name=Jensen2015>{{cite web |url=http://www.che.uc.edu/jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/251.%20Lawrencium.pdf|title= Some Comments on the Position of Lawrencium in the Periodic Table|last1=Jensen |first1=W. B. |date=2015 |access-date=20. september 2015 }}</ref>
64.491

redigeringer