Palæstina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Cæsarea (link ændret til Caesarea Maritima) med DisamAssist.
m bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes; kosmetiske ændringer
Linje 12:
{{legend|border=blue dotted|white|[[Vestbredden]] og [[Gaza]], dvs. områderne, som palæstinenserne gør krav på som en selvstændig stat}}
| alt= Palestine is in Asia}}
Navnet Palæstina stammer fra det græske ord Philistia, som var den betegnelse, antikke græske forfattere gav til området beboet af [[Filistre (folkeslag)|filistrefilistrene]]ne, som i det 12. århundrede f.v.t. rådede over et mindre område mellem nutidens [[Tel Aviv]] og [[Gaza]]. Navnet blev anvendt af romerne i 2. århundrede e.v.t. i det administrative område "Syria Palaestina", som udgjorde den sydlige del af provinsen Syrien.<ref name=britannica/> I slutningen af 300-tallet opstod hele tre provinser med navnet Palæstina: Palaestina Prima med hovedstad i [[Caesarea Maritima|Caesarea]]; Palaestina Secunda med hovedstad ved Scythopolis (Bet Sheʾan), og Palaestina Salutaris (senere Palaestina Tertia), med hovedstad ved [[Petra (by)|Petra]] eller muligvis på et tidspunkt Elusa.<ref name=britannica/>
 
Fra den østromerske sprogbrug blev betegnelsen overført til arabisk, hvor det har været brugt til at betegne området i hvert fald siden den tidlige islamiske æra. Da araberne erobrede området omkring 640, oprettede de to administrative distrikter (''jund'') Jordan (Al-ʿUrdūn) og Palæstina (Filasṭīn), som tilsammen dækkede det nuværende Palæstina med tilhørende områder.<ref name=britannica/> Da Storbritannien efter 1. verdenskrig med [[mandatområdet i Palæstina]] overtog administrationen af området, blev betegnelsen Palæstina igen brugt som dets officielle navn.
Linje 22:
=== Tiden indtil 1. verdenskrig ===
 
Der er tegn på menneskelig tilstedeværelse i Palæstina allerede for 1,4 mio. år siden. Omkring 8000 f.v.t. er der vidnesbyrd om en bofast befolkning, og de første bylignende bebyggelser som [[Jeriko]] signalerer en udviklet social organisation. ca. 3500-3000 f.v.t. var den sydlige del af Palæstina under egyptisk indflydelse. Omkring 3000 f.v.t. opstod en krise, hvor byerne blev forladt, og befolkningen blev nomader. Senere blev en del af byerne genopbygget, men omkring 2300 f.v.t. gentog nomadiseringen sig efter en større klimaændring. I mellembronzealderen (2000-1550 f.v.t. opstod igen en bykultur. I senbronzealderen ca. 1500-1100 f.v.t. kom området atter under egyptisk dominans. Senere kom invasioner udefra, bl.a. filistrenes. I jernalderen efter 1000 f.v.t. var området domineret af de to statsdannelser [[Kongeriget Juda]] og [[Kongeriget Israel]]. Efterfølgende var området underlagt en lang række skiftende riger og herskere: [[Babylonien]], [[Iran|perserne]], [[Alexander den Store]] og [[Hellenismen|de hellenistiske riger]], [[Romerriget]], [[Det Byzantinske Rige|det byzantinske rige]], det islamiske [[kalifat]], [[korstog|korsfarerne]], der oprettede [[kongeriget Jerusalem]], [[Ayyubide-dynastiet|ayyubiderne]], [[mamelukker]]ne og fra 1516 [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]].<ref name=lex/>
 
=== Perioden under Palæstinamandatet ===
Linje 28:
Efter osmannernes nederlag i [[første verdenskrig]] fik Storbritannien af [[Folkeforbundet]] overdraget administrationen af Palæstina sammen med Transjordanien (det senere Jordan) som et samlet [[mandatområde]] med navnet [[Mandatområdet i Palæstina]]. Transjordanien blev dog skilt ud som et særskilt område, Emiratet Transjordanien, sådan at kun det egentlige Palæstina var under direkte britisk administration i [[mellemkrigstiden]].<ref name=britannica/>
 
Mellemkrigstiden var præget af spændinger og lejlighedsvise voldelige konflikter mellem araberne, jøderne og indimellem briterne i Palæstina. Fra slutningen af 1800-tallet var et stigende antal jøder fra Rusland og det øvrige Østeuropa udvandret til Palæstina, så antallet af jøder i regionen voksede fra ca. 25.000 i 1880 til ca. 80.000 i 1914. I 1897 var [[Verdens Zionistorganisation]] (WZO) blevet dannet, som arbejdede for at virkeliggøre tanken om at oprette en jødisk stat, Israel, i Palæstina. I 1917 havde den britiske regering med [[Balfourdeklarationen]] lovet støtte til at skabe "et nationalt hjem for det jødiske folk" i Palæstina. Det havde bl.a. til følge, at hebraisk blev officielt sprog i Palæstina på linje med arabisk og engelsk, og [[Jewish Agency]], der var en del af WZO, blev en del af det administrative apparat. Den jødiske indvandring fortsatte under den britiske administration og førte bl.a. til først en arabisk generalstrejke i 1936 og siden en opstand, der varede til 1939. Den jødiske befolkning var på det tidspunkt (1939) vokset fra 84.000 personer i 1922 til 446.000, hvilket udgjorde ca. 30 % af befolkningen.<ref name=lex/>
 
Efter 2. verdenskrig og de grusomheder, som jøderne var blevet udsat for i Europa under [[holocaust]], eskalerede konflikten i Palæstina dels mellem araberne og jøderne og dels mellem jøderne og den britiske administration. I 1947 meddelte Storbritannien, at man ønskede at trække sig ud af Palæstina.<ref name=lex/> FN's generalforsamling vedtog i november 1947 en delingsplan for Palæstina i en arabisk og en jødisk stat, som dog skulle bevare en økonomisk union. Planen blev afvist af araberne. Derimod hilste jøderne i Palæstina delingsplanen velkommen. Kort efter resolutionen udbrød der kampe i Palæstina mellem grupper af jøder og arabere. Den britiske administration mistede kontrollen med området, og 14. maj 1948 forlod den sidste britisk højkommissær, [[Alan Gordon Cunningham|Alan Cunningham]], Palæstina. Samme dag blev staten Israel udråbt. Dagen efter krydsede hærstyrker fra de omgivende arabiske lande Syrien, Transjordan, Irak og Egypten Palæstinas grænser og indledte dermed [[den arabisk-israelske krig 1948]].<ref name=britannica/>
 
=== Udviklingen efter 1948 ===
Linje 67:
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}
{{coord wd}}
 
[[Kategori:Palæstina| ]]