Frederiksberggade: Forskelle mellem versioner

'''Frederiksberggade''' er en gade i [[Indre By (København)|Indre By]] i [[København]]. Den udgør første del af [[Strøget (København)|Strøget]] regnet fra [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] og går til [[Nytorv]], hvor Strøget fortsætter som [[Nygade (København)|Nygade]]. Frederiksberggade blev anlagt efter [[Københavns brand 1728]], hvorved de gamle, [[middelalder|middelalderlige]]lige [[Stræde (gade)|stræder]] som Lille St. Clemensstræde, Store St. Clemensstræde, Vombadstuestræde og Helligkorsstræde forsvandt. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade |title=Arkiveret kopi |access-date=23. oktober 2017 |archive-date=23. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171023231103/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade |url-status=ok }}</ref>

Ved grundgravninger er der fundet en mængde stenværktøj fra [[ertebøllekulturen]]s jægerfolk, såsom [[skiveøkse]]r, skrabere, bor, pilespidser og bålsten fra 5-7.000 år tilbage i tid. For enden af gaden ved Nytorv er der fundet et tykt lag [[flint|flinteaffald]]eaffald. Grænsen mod Rådhuspladsen udgør et synligt minde om bondelandsbyen, der lå her omkring år [[1000]]. Nutidens huse står på den gamle [[kirkegård]]. Midt under selve gaden står stolperne fra byens første træ[[kirke (bygning)|kirketrækirke]], den 13 meter lange [[pave Clemens 1.|St. Clemens]], ud for nr 25. Ovenpå den igen ligger fundamenter til den senere, 25 meter lange stenkirke, som strakte sig frem til FrederiksbergggadeFrederiksberggade 36. I [[1587]] klagede [[magister]] Hans Lauritsen over [[Gloso|gravsoen]], som angiveligt spøgte på St. Clemens kirkegård. <ref>{{cite book | first = R. | last = Broby-Johansen | title = Gennem det gamle København | page = 4 | publisher = Gyldendal | edition = 3. }}</ref>

St. Clemens, nu skjult under [[asfalt]]en, omtales første gang i sensommeren [[1192]]. Når den benævnes som "kirken i [[København|Havn]]" og ikke efter sin [[skytshelgen]], må det skyldes, at Havn kun havde denne ene kirke. Men en gang før [[1201]] godkendte [[Absalon]], at St. Clemens [[sogn]] anvendte en tredjedel af sin korn[[tiende|korntiende]] til opførelse af endnu en kirke i Havn, [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]. Byen må snart være blevet delt i to sogne, St. Clemens og Vor Frue. St. Clemens tjente også som sognekirke for landsbyerne [[Vigerslev (Københavns Kommune)|Vigerslev]], [[Valby]], Solbjerg (i den nordlige del af den nuværende [[Frederiksberg Have]]) og Nyby (udskilt af Solbjerg), <ref>{{Cite web |url=http://dengang.dk/artikler/2121 |title=Arkiveret kopi |access-date=24. oktober 2017 |archive-date=24. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171024152742/http://dengang.dk/artikler/2121 |url-status=ok }}</ref> hvilket forklarer, hvorfor kirken blev rejst helt i udkanten af Havn - mange af kirkegængerne havde langt hjem. I nord førte et lille stræde fra [[Vestergade (København)|Vestergade]] hen til kirken, og ligeledes tre små stræder fra [[Mikkel Bryggers Gade]]. I [[1419]] var St. Clemens så forfalden, at en bispeforsamling tilstod enhver, der besøgte den eller skænkede den gaver, fyrre dages [[aflad]]. Ved [[reformationen]] blev St. Clemens nedlagt, og sognet delt mellem Vor Frue og [[Helligåndskirken (København)|Helligåndskirken]]. I en årrække fungerede kirken som [[stenbrud]] for Vor Frue; men i [[1568]] er den sandsynligvis blevet nedrevet, da store dele af kirkegården samme år blev udstykket og solgt. Derefter mindede [[gadenavn]]ene Lille og Store St. Clemensstræde om den forsvundne kirke; men efter bybranden i [[1728]] forsvandt også stræderne ved anlæggelsen af Frederiksberggade. <ref>{{Cite web |url=http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy6_013-019.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=24. oktober 2017 |archive-date=14. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140914134427/http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy6_013-019.pdf |url-status=ok }}</ref>

Kildematerialet fra St. Clemens overgik til Vor Frue, da St. Clemens blev nedlagt. Men da Vor Frue brændte i 1728, brændte kildematerialet også. Tættest ved St. Clemens lå de mest eftertragtede grave, for folk med højere social [[Social status|status]]. Når det regnede, dryppede det fra kirkens [[tegltag]] ned på gravene nærmest; og det vand blev anset for helligt. <ref>{{Cite web |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/barneknogler-midt-i-k%C3%B8benhavn |title=Arkiveret kopi |access-date=26. oktober 2017 |archive-date=26. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171026214213/https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/barneknogler-midt-i-k%C3%B8benhavn |url-status=ok }}</ref>

Branden [[20. oktober]] 1728 begyndte lige i dette område, da vagten ved [[Vesterport (København)|Vesterport]] så flammer slå ud fra taget på enken Signe Boye Hansens hus på hjørnet af Vestervold og Lille St. Clemensstræde omtrent, hvor Absalons Gård <ref>V.Dan-Jensen: Absalons Gård i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=435978</ref> ligger på Rådhuspladsen i dag. Vistnok havde [[marketender]] Peder Rasmussens syvårige Iver leget på loftet og kommet til at vælte et lys. I den kraftige vind fra sydvest bredte branden sig hurtigt, for [[Peblingesøen]] var tørlagt for oprensning. I [[stadsgraven]] var der godt nok vand; men [[byport]]en var låst for at forhindre [[soldat]]erne i at [[Desertør|desertere]], så i løbet af de følgende dage blev en tredjedel af København flammernes rov. <ref>{{cite book | url = https://books.google.no/books?id=6XIrDwAAQBAJ&pg=PT87&lpg=PT87&dq=clemensstr%C3%A6de+k%C3%B8benhavn&source=bl&ots=uOI4LpDpbG&sig=X6_873SWxElT7ecqZHyx6z4t7Yk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiiir_Fi4nXAhXJCJoKHRacBgYQ6AEIZTAJ#v=onepage&q=clemensstr%C3%A6de%20k%C3%B8benhavn&f=false | title = København, du har alt | first = Peder | last = Bundgaard | publisher = Lindhardt og Ringhof | year = 2016 | isbn = 9788711579817 | accessdate = {{dato|24-10-20170}} | archive-date = 24. oktober 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20171024205913/https://books.google.no/books?id=6XIrDwAAQBAJ&pg=PT87&lpg=PT87&dq=clemensstr%C3%A6de+k%C3%B8benhavn&source=bl&ots=uOI4LpDpbG&sig=X6_873SWxElT7ecqZHyx6z4t7Yk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiiir_Fi4nXAhXJCJoKHRacBgYQ6AEIZTAJ#v=onepage&q=clemensstr%C3%A6de%20k%C3%B8benhavn&f=false | url-status = ok }}</ref>

Ved udgangen af [[1861]] ophørte [[næringsloven]] og [[laug|lavsordningen]]. En tid forinden henvendte nogle beboere på [[Vesterbro]] sig til formanden i urtekræmmerlavet med anmodning om at få en [[urtekræmmer]] til den nye bydel. Lavsformanden mindede i stedet om, at der holdt to urtekræmmere til på hver sit hjørne af Frederiksberggade. <ref>{{Cite web |url=http://dengang.dk/artikler/3841 |title=Arkiveret kopi |access-date=26. oktober 2017 |archive-date=26. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171026220030/http://dengang.dk/artikler/3841 |url-status=ok }}</ref>

I [[2006]] blev Club Absalon udpeget som "Københavns mest hjemsøgte sted". Da [[diskotek]]et skulle have gravet sin kælder ud, stødte man på [[skelet]]ter og kister i flere lag. Bag muren på [[toilet]]terne i kælderen var de døde stedt til hvile; her stak originale sten fra St. Clemens-kirken ud fra væggen over toiletterne. <ref>{{Cite web |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/p%C3%A5-sp%C3%B8gelsesjagt-i-hovedstaden |title=Arkiveret kopi |access-date=26. oktober 2017 |archive-date=26. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171026163156/https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/p%C3%A5-sp%C3%B8gelsesjagt-i-hovedstaden |url-status=ok }}</ref>

I [[2008]] blev en række skeletter gravet op af St. Clemens-kirkegården. De ældste var næsten 1.000 år gamle. Arkæologerne holdt op med at tælle skeletter, da de var kommet op i 500, hvoraf flere end halvparten var børn. Skeletterne er sandsynligvis efter [[Fattigdom|fattigfolk]] bosat udenfor byens volde, delvis fordi de er under den tids middelhøjde, delvis med tanke på det store antal døde børn. <ref>{{Cite web |url=https://www.avisen.dk/doede-boern-fundet-under-gulvet-paa-dansk-diskotek_9992.aspx |title=Arkiveret kopi |access-date=26. oktober 2017 |archive-date=26. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171026163713/https://www.avisen.dk/doede-boern-fundet-under-gulvet-paa-dansk-diskotek_9992.aspx |url-status=ok }}</ref>

Frederiksberggade 1, 5 og 16 hører til blandt de få [[Jugendstil|jugendhuse]] i København. I årene [[1904]]-[[1908]] blev nr. 1 opført for [[Københavns Grundejerbank]] i hvide sten og med et [[tårn]] mod Nytorv. Arkitekten var [[Victor Nyebølle]]. På grunden lå [[Søren Kierkegaard]]s fødehjem. Fra [[1911]] til [[1924]] lå Victoria-teatret i stueetagen. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-1 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=25. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171025190002/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-1 |url-status=ok }}</ref> Fredriksberggade 2 udmærker sig med sine [[karyatide]]r på [[facade (arkitektur)|facade]]n. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-2-gammel-torv-24 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=26. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171026001432/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-2-gammel-torv-24 |url-status=ok }}</ref> I nr. 6 boede [[Oluf Krabbe (general)|Oluf Krabbe]] i [[1814]]. Under [[slaget ved Isted]] 25. juli [[1850]] var det hans [[brigade]], som standsede [[general]] [[Karl Wilhelm von Willisen]]s [[slesvig-holsten]]ske hær, hvilket forhindrede, at den danske hær blev faldet i ryggen. Krabbe blev tildelt [[Dannebrogordenen|Kommandørkorset]]. Længe var han bosat i [[Kiel]], men flyttede til København inden krigen mod [[Preussen]] brød ud i [[1864]], samme år som han døde. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-6 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=25. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171025190031/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-6 |url-status=ok }}</ref>

I nr. 12 lå Christine Bøttgers pigeskole fra [[1826]] til [[1848]], videreført under navnet Frøken Bøttgers højere Pigeskole frem til omkring [[1900]]. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-12 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=25. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171025185724/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-12 |url-status=ok }}</ref> I nr. 15 boede [[Simon Meisling]] [[1814]]-[[1819|19]] og [[1842]]-[[1844|44]], bedst kendt som [[H. C. Andersen]]s strenge og urimelige lærer fra [[latinskole]]rne i [[Slagelse]] og [[Helsingør]]. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-15-kattesundet-6 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171025185004/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-15-kattesundet-6 |date=25. oktober 2017 }} Nr 6</ref> Nr. 16 blev af [[Anton Rosen]] opført som et [[stormagasin]] i [[1908]]; i [[1924]] ombygget til Metropolteatret. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-16-kattesundet-3-m-fl |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=26. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170926235623/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-16-kattesundet-3-m-fl |url-status=ok }}</ref> [[P.A. Alberti]] boede i [[1881]] på 1. sal i nr. 22. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-22-kattesundet-4 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=25. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171025185228/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-22-kattesundet-4 |url-status=ok }}</ref>

I nr. 24 lå kaffesalonen [[Tosca (restaurant)|Tosca]], ejet af [[nazist]]en [[Karl Schultz]] og samlingssted for nazister, [[stikker]]e, tyske [[soldat]]er og deres danske veninder. [[9. oktober]] [[1943]] gik tre medlemmer af [[Modstandsbevægelsen|modstandsgruppen]] [[BOPA]] ind på Tosca og placerede [[brandbombe]]r i stuen og på 1. sal. Nogle tyske soldater og to af deres danske veninder blev såret. [[14. oktober]] placerede BOPA en bombe på 1 kg på stedet. Igen blev flere tyske soldater og deres veninder såret. [[6. maj]] [[1945]] blev stedet stormet af en rasende folkemængde, der smed inventaret ud på gaden <ref>{{Cite web |url=http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object293513/da/ |title=Arkiveret kopi |access-date=27. december 2017 |archive-date=28. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171228000204/http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object293513/da/ |url-status=ok }}</ref> <ref>{{Cite web |url=http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/154643 |title=Arkiveret kopi |access-date=27. december 2017 |archive-date=27. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171227235505/http://samlinger.natmus.dk/FHM/asset/154643 |url-status=ok }}</ref> og truede med at sætte ild til stedet, så bevæbnede [[frihedskæmper]]e måtte gribe ind. <ref>{{Cite web |url=https://www.b.dk/nationalt/6.-maj-tosca-stormet |title=Arkiveret kopi |access-date=27. december 2017 |archive-date=28. december 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171228000226/https://www.b.dk/nationalt/6.-maj-tosca-stormet |url-status=ok }}</ref> Meget synlig er nr. 29, opført i [[1896]] som hotel Metropol ud mod Rådhuspladsen. <ref>{{Cite web |url=http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-29-raadhuspladsen-55 |title=Arkiveret kopi |access-date=25. oktober 2017 |archive-date=25. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171025184650/http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-29-raadhuspladsen-55 |url-status=ok }}</ref>