Blücher (svær krydser): Forskelle mellem versioner

|billedtekst=''Blücher'' i [[1939]]

|søsterskibe=[[Admiral Hipper (svær krydser)|''Admiral Hipper'']], ''[[Prinz Eugen]]'', [[Lützow (svær krydser, 1939)|''Lützow'']], [[Seydlitz (svær krydser)|''Seydlitz'']]

}}

Det lykkedes to batterier på [[Drøbak]]-siden at antænde betydelige [[benzin]]-brande. To [[torpedo]]er fra Nordre Kaholmen fuldførte beskydningen. Omkring 830 mand gik ned med skibet, mens omkring 1.400 reddede sig i land på Oslofjordens østside. Skibet drev om i [[Drøbaksundet]] som et brændende vrag, og resten af den tyske flåde vendte om og trak sig ud. Egentlig skulle de 1.500 soldater om bord i ''Blücher'' og ''[[Lützow (svær krydser)|Lützow]]'' have marcheret over Oslos rådhusplads, samtidig som den tyske sendemand [[Curt Bräuer]] overleverede den norske regering sit [[ultimatum]]. I stedet druknede de ved [[Askholmene (Frogn)|Askholmene]] eller krøb gennemblødte og forkomne i land - uden våben og udstyr.<ref>Alf R. Jacobsen: ''Kongens nei'' (s. 38), forlaget Vega, Oslo 2016, ISBN 9788282 114189</ref> Da flammerne nåede magasinet, gik hele beholdningen af granater i luften. Eksplosionen fik panserstålet til at slå revner, så vandet væltede ind, og krydseren rullede rundt. To timer efter ildkampen var det hele ovre. Invasionens [[flagskib]] gik ned med boven først kl 6:23 efter talrige eksplosioner. Kaptajn Axel Thaulow Petersson<ref>[http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/0420.html Petersson, Axel Thaulow]</ref> og hans fjerde gardekompagni satte sig på bussen mod [[Drøbak]] for at tage hånd om de omkring 600 tyske soldater og gaster, der var svømmet i land ved Søndre Hallangen gård. Kompagniet, der også stod for vagtholdet ved [[Akershus fæstning]] og slottet[[Kongeslottet i Oslo]], var i forvejen stærkt svækket med 30 sygemeldte pga udbrud af [[fåresyge]].<ref>Alf R. Jacobsen: ''Kongens nei'' (s. 38)</ref>

Sænkningen af ''Blücher'' siges at være den vigtigste bedrift i forsvaret af [[Norge]]s selvstændighed nogensinde, idet der var flere højere [[officer]]er om bord fra [[Nikolaus von Falkenhorst|general von Falkenhorst]]s stab, [[politi]]folk og andre med særlige opgaver i Norge.<ref>Christensen/Moland: ''Myter om krigen i Norge'' (s. 143), forlaget Nova, Oslo 2011, ISBN 978-829-2390-412</ref> Efter sænkningen blev besættelsen af Norge forsinket, og den norske regering og kongehus fik tid at [[Evakuering|evakuere]], og [[Norges Bank]]s guldbeholdning blev bragt i sikkerhed.<ref>[http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=81574&sek=81249 Sænkingen af "Blücher"] Hjemmesiden for det norske kongehus {{no sprog}}</ref> Havde ''Blücher'' og ''Lützow'' ankret op i Oslo havn med 20,3 centimeterne rettet mod Stortinget, havde situationen været helt anderledes.

Vraget af Blücher, som ligger ved Askholmene på 90 meters dybde, blev i [[1994]] ryddet for olie, som truede med at sive ud i [[Oslofjorden]]. De to skibsankre er bevaret. Et er udstillet i [[Drøbak]] og et i [[Aker Brygge]] i Oslo. Et fly er hævet fra Oslofjorden og udstillet i Flyhistorisk Museum i [[Stavanger]]. Vraget blev i 2016 [[Fortidsmindefredning|fredet]] med forbud mod [[dykning]] og ved lov beskyttet som krigsmindesmærke.<ref>[https://www.nrk.no/kultur/freder-_blucher_-for-a-hindre-vrakplyndring-1.13000719 Freder "Blücher" for at forhindre vragplyndring]</ref>

Sænkningen af ''Blücher'' er dramatiseret og er en vigtig brik for handlingen i ''[[Kongens valg (film)|Kongens valg]]'', 2016).<ref>https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/kongens-valg</ref>