Søren Kierkegaard: Forskelle mellem versioner

Kierkegaard brød sin tavshed efter næsten fire år, da professor [[Hans Lassen Martensen|H.L. Martensen]] i [[1854]] under bisættelsen af biskop [[Jacob Peter Mynster|J.P. Mynster]] kaldte den døde et "sandhedsvidne". Den [[18. december]] [[1854]] indeholdt ''Fædrelandet'' en artikel af Kierkegaard: "Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner – er dette Sandhed?" Det blev indledningen til kirkekampen eller kirkestormen i [[1855]], hvor Kierkegaard [[polemik|polemiserede]] voldsomt og injurierende imod kirken og dens [[præsteskab]], først i avisartikler og derefter i sit eget flyveblad ''Øieblikket''. I den første artikel forklarer han, at han hidtil ikke har kunnet tale om disse ting på grund af faderens venskab med Biskop Mynster. I begyndelsen af kampagnen bruger Kierkegaard almindelige akademiske udtryksmidler: Mynster var ikke et sandhedsvidne, men "svag og nydelsessyg". Senere skriver han, at "der skal gøres en ende på den usandhed... at det er Christendom, man forkynder" (i folkekirken). Fra april fokuserer artiklerne på "den kongelige bestalling" der er latterlig i forbindelse med troen. Omtrent samtidig bliver målet for angrebene de "1000 Præster med Familie". I maj 1855 starter Øjeblikket og i et af de første numre foreslås det, at de 1000 præsters opgave i virkeligheden er at forhindre og umuliggøre kristendommen. I nr. 2 forstærkes denne anklage idet de "1000 embedsmænd med Selvopholdelsen Drift er interesserede i, at Menneskene ikke får at vide, hvad Christendom er..." I det samme nummer indføres det synspunkt at præsterne "leger Christendom". I juni anvendes udtryk som "Falskneri og Plattenslageri". I august bliver "Confirmation og Vielse" kaldt ""Comediespil eller det som værre er" og ordet "Løgn" bliver brugt med repetetiv aggressivitet. Samtidig bliver præsterne til "de 1000 Meenedere" hvilket i september forstærkes til "Menneskeædere, og på den afskyeligste måde." Under denne kampagne hævdede Kierkegaard ved adskillige lejligheder, at denne kamp var hans virkelige værk og at alle hans tidligere skrifter var at betragte som forberedende manøvrer indtil to betingelser var opfyldt, nemlig at både hans fader og Biskop Mynster var døde, samt at han selv var anerkendt som en intelligent teolog, man var nødt til at lytte til. Dette udtryktes tydeligst i “Hvad Christus dømmer om officiel Christendom“ fra 1855. Midt under denne kamp, mens nr. 10 af Øjeblikket var under forberedelse, faldt Kierkegaard bevidstløs om på gaden, og efter seks ugers sygeleje døde han, kun 42 år gammel, efter at have udtalt, at han blot havde krævet [[''redelighed]]''. Da havde han også opbrugt de sidste skillingerpenge af sin fars arv. Søren Kierkegaard døde af ''[[Potts sygdom]]'' (Morbus Pott), som er beskrevet i 1779 af ''Percivalkirurgen [[Percivall Pott'']] (1714-1788). Det drejer sig om en rygmarvstuberkulose, der fører til pukkelryggethed og senere bl.a. lammelser i benene, og derfordet faldtkan have været medvirkende til, at Kierkegaard faldt om på gaden og blevden 2. oktober blev ført til [[Det kongelige Frederiks Hospital]], hvor han døde nogleseks uger senere. Sygdommen havde han haft fra barndommen af.<ref>Sygejournal fra Frederiks Hospital</ref><ref>https://dagensmedicin.dk/ny-teori-om-soren-kierkegaards-dod/</ref><ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kierkegaard-døde-formentlig-af-potts-sygdom</ref> Selv mente Kierkegaard, at puklen på ryggen skyldtes, at han som barn var faldet ned fra et træ; men det er kun en lægmandsforklaring. Han forklarede yderligere sit svækkede helbred med, at han havde været aktiv døgnet rundt med at skrive.

Efter højtideligheden blev kisten ført til [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]]. Et stort følge gik med. Kierkegaard var udadvendt og havde en enorm bekendtskabskreds. For det meste havde han skrevet om natten, mens han om dagen var ude ogat spadsere, og derved kom i snak med dem, han kom forbi. Han interesserede sig levende for andres liv og havde fulgt med i, at smeden nu havde fået sin [[ambolt]], og at bagerens kat var nedkommet.