Versionen fra 15. sep. 2021, 16:57 redigér PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, typos fixed: navnligt → navnlig ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. sep. 2021, 16:57 redigér fjern redigering Penguin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 2.794 edits m →‎1. verdenskrig: typo Gå til næste forskel →
Linje 18: I tiden omkring 1915/16, havde det tyske firma [[Luft-Fahrzeug-Gesellschaft]] udviklet en fuld [[monocoque]] træstruktur med kun et meget spinkelt internt stel, som benyttede baner af krydsfiner som i en arbejdsintensiv proces blev limet og viklet diagonalt i op til fire lag omkring et par "venstre" og "højre" betonkerner; dette blev kendt som en ''Wickelrumpf'' ("Viklet" skrog) konstruktion<ref>{{cite book \|title=German Combat Planes: A Comprehensive Survey and History of the Development of German Military Aircraft from 1914 to 1945 \|author1=Wagner, Ray \|author2=Nowarra, Heinz\|year=1971 \|publisher=Doubleday \|location=New York \|pages=75 & 76 }}</ref> - disse skrog blev først taget i brug på [[LFG Roland C.II]] fra 1916, og ville senere blive udlicenseret til [[Pfalz Flugzeugwerke]] som benyttede metoden til sin D-serie biplan-jagere. Det var et problem at få tilstrækkelig stivhed i et monocoque skrog. For at løse dette problem gik man over til [[semi-monocoque]] skrog. I 1916 var de tyske biplan-jagere [[Albatros D.III]] udrustet med semi-monocoque skrog, med en bærende forhudning af krydsfiner limet på langsgående [[longeron]]s, [[stringer]]s og tværstillede [[spant]]er; efterhånden som metal begyndte at erstatte træ beholdt man metoden, der dog ofte, navnlig på ~~Engelsk~~engelsk, blev kendt som ''stressed skin''.<ref name=AW161121/>{{#tag:ref\|I et semi-monocoque skrog vil forhudningen typisk være designet til at optage de fleste trækbelastninger, mens longerons og spanter optager trykbelastninger.\|group=nb}} Der blev anvendt metoder der lignede Albatros-firmaets koncept til fremstillingen af [[Hannoversche Waggonfabrik]]s lette tosædede [[Hannover CL.II\|CL.II]] og efterfølgende flyserier, til og med [[Hannover CL.V\|CL.V]] designet, og firmaet [[Siemens-Schuckert]] anvendte metoderne til deres senere [[Siemens-Schuckert D.III]] og endnu mere højtydende [[Siemens-Schuckert D.IV\|D.IV]] biplan-jager modeller. Konstruktionen og produktionen af Albatros D.III var - på trods af det højere antal komponenter - langt mindre kompleks end det patenterede LFG ''Wickelrumpf'' koncept for flyets forhudning.

Flystel: Forskelle mellem versioner