Færøerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Befolkningstæthed
m Fjrnr
Linje 74:
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da [[Irland (ø)|irske]] munke omkring år [[625]] slog sig ned og levede som [[eneboer]]e på øerne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/F%C3%A6r%C3%B8erne/F%C3%A6r%C3%B8erne_(Historie) Denstoredanske.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140715082923/http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/F%C3%A6r%C3%B8erne/F%C3%A6r%C3%B8erne_(Historie) |date=15. juli 2014 }} Færøerne - historie</ref> De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige [[befolkning]] stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år [[850]],<ref>K.T.Kristensen et al: ''Jorden rundt med Galathea 3'', 2006, Alinea og det Berlingske Officin, ISBN 978-87-23-02421-3</ref> som kaldes ''[[landnam]]tiden''. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
 
Befolkningen betegnes som [[færing]]er, og befolkningstallet var 53.305 (1. maj 2021), hvoraf 22.519 bor i [[Thorshavn|Tórshavn]] kommune.<ref>[http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/ibugvav_val/Talva%20BRBGDMD_05- Hagstova.fo] (Færøernes Statistik)</ref> BefolkningstæthedenBefolkningstæthed:over 38 indbyggere per km<sup>2</sup>. Færingerne taler [[færøsk (sprog)|færøsk]] – et [[Vestnordiske sprog|vestnordisk sprog]], som er nært beslægtet med [[Islandsk (sprog)|islandsk]], og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, ''[[norrønt]]''. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de [[germanske sprog]]. Foruden færøsk er [[Dansk (sprog)|dansk]] også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
 
Færøerne er en delvis selvstyrende del af [[Rigsfællesskabet]] ifølge ''Lov om Færøernes Hjemmestyre'' fra [[1948]]<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Selvstyre-Groenland-og-Faeroeerne.aspx Borger.dk] Selvstyre - Grønland og Færøerne</ref> og Overtagelsesloven fra 2005,<ref>{{Cite web |url=https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20991 |title=Retsinformation.dk - Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder |access-date=16. september 2015 |archive-date=20. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160120224148/https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20991 |url-status=ok }}</ref> og udøver det [[Parlamentarisme|parlamentariske]] selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, [[Lagtinget]]. Øerne vælger to repræsentanter til det danske [[Folketing]], og de har valgt ikke at være medlem af [[EU]]. Administrativt er øerne opdelt i 29 [[Kommuner på Færøerne|kommuner]]. Derudover blev ældreomådet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8 forskellige områder. De 6 gamle [[syssel|''sysler'']] bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og indenfor landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).<ref>{{cite web |url=http://tilfar.lms.fo/logir/1937.170.htm |title=Grannastevna |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website=lms.fo |publisher=Løgmansskrivstovan (Færøernes Landsstyre) |accessdate=3. april 2021}}</ref>