Den estiske apostoliske ortodokse kirke: Forskelle mellem versioner

I Estland var en femredel af den estiske befolkning i 1920érne ortodokse. Derfor fandres et stærkt ønske om at have sin egen, selvstændige kirke. Også den politiske elite i Estland ønskede at løse den ortodokse kirke fra den russiske ortodokse kirke, der var fjendtlige Sovjetunionen. I modsætning til Finland, der havde en statskirke, bestemte det nyfødte Estland sig for, at staten ikke skulle blande sig i religiøse affærer. For at sikre kirkens fremtid rejste den estiske biskop Aleksander (Paulus) af Tallinn og hele Estland (1872-1953) sammen med den finske delegation til [[Istanbul]] i 1923. Aleksander fik på samme vis som finnerne en selvstændighedserklæring til den estiske kirke, der fra 1923 var autonom under patriarkatet i Konstantinopel.<ref name="history">Ringvee, Ringo. [http://www.estonica.org/en/Eastern_orthodoxy_in_Estonia_%E2%80%94_a_brief_overview_of_religious_controversy/History_of_the_controversy/ "History of the controversy"], ''Estonica – Encyclopedia about Estonia'', Estonian Institute.</ref><ref name="Toom">Toom, Tarmo. [https://books.google.com/books?id=JmFetR5Wqd8C&lpg=PP1&dq=The%20encyclopedia%20of%20Eastern%20Orthodox%20Christianity&pg=PA226#v=onepage&q&f=false "Estonia, Orthodox Church in"], ''The Encyclopedia of Eastern Orthodox Christianity'', p.226-8, Wiley-Blackwell Publishing, 2011.</ref> Siden den ortodokse kirke i Estland ikke kunne regne med støtte fra statslig side, lykkedes det aldrig kirken at udrydde det russisknationale element, selv om ønsket var der. I stedet organiserede kirken sig i forskellige nationale grupper med en biskop for de estiske menigheder, en´én for de russiske og e´nén for de blandede. Sådan blev etniske stridigheder bilagt eller i hvert fald gjort ufarlige.