Versionen fra 2. okt. 2021, 05:21 redigér Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits Nummereringen af Olufer i den danske kongerække er ganske tilfældig og inkonsistent. I adskillige bøger optræder han som Oluf 3., men i virkelighedens verden var han måske snarer Oluf 5., så for alt i verden bør vi så vidt muligt undgå nummereringer for de konger, hvor usikkerhed råder (i øvrigt kaldes han for Oluf 4. i Norge) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. okt. 2021, 16:28 redigér fjern redigering Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits ændrer link Gå til næste forskel →
Linje 5: Nyheden om kongens retur nåede købmanden Tyme von der Nelow, der tog manden med til Gdańsk. Byens aristokrati bød Oluf velkommen som den retmæssige konge af Danmark og Norge og gav ham fint tøj og gaver. Der blev lavet et [[Segl (mærke)\|segl]] til ham, hvorefter han skrev til dronning Margrete og informerede hende om, at han var hendes søn, og hvori han krævede at få sine riger og titler igen. Margrete skrev tilbage og svarede, at hvis han kunne bevise at han var hendes søn, så ville hun med glæde tage imod ham. [[Den tyske orden]]s [[~~Stormester~~Konrad ~~(orden)~~von Jungingen\|stormester]] eskorterede [[tronprætendent]]en til [[Kalmar]] for at han kunne tale med dronningen. Så snart manden ankom blev han dog afsløret som bedrager, da han ikke kunne tale et ord [[Dansk (sprog)\|dansk]]. Ved afhøringen indrømmede han, at han var søn af bønderne Adolph og Margrete fra [[Cheb\|Eger]] i [[Bøhmen]]. Den falske Oluf blev herefter ført til [[Lund (Sverige)\|Lund]], hvor han tilstod sin krænkelse af [[Det danske kongehus\|kongehuset]] og blev dømt til at [[Brænding på bål\|brændes på bålet]]. Brevene han havde skrevet til dronningen blev hængt om hans hals og en spottende falsk krone blev anbragt på hans hoved, hvorefter han blev sænket ned i flammerne. Hans ejendele blev givet til et [[kloster]], og dronningen fik mandens segl ødelagt. I forbindelse med sagen udgav [[Rigsrådet]] en detaljeret forklaring på den virkelige Olufs død i 1387, for således at tage vinden ud af sejlene på rygtet, der nu havde spredt sig rundt på [[Østersøen]].<ref>Rosborn+ ''När hände vad i nordens historia'' 1996. p.69.ISBN 91-7643-350-1</ref><ref>Williams, Gareth.Sagas,Saints,and Settlements.</ref><ref>[https://dsl.dk/newsitems/margrethe-den-forste-og-sagen-om-den-falske-oluf Margrethe den Første og "sagen om den falske Oluf"] Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med kilder til sagen 17/09 2021</ref> == I populærkulturen ==

Den falske Oluf: Forskelle mellem versioner