Versionen fra 5. okt. 2021, 07:55 redigér Sasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 631 edits →‎Flensborg-bevægelsen og påskekrisen: Kaarsted ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2021, 08:28 redigér fjern redigering Sasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 631 edits →‎Landbrug: kreditforeninger Gå til næste forskel →
Linje 120: Ved afslutningen af krigen faldt den tyske valuta i værdi, og man håbede på en hurtig genforening. Mange sønderjyske landmænd omlagde deres lån fra tyske mark til kortvarige danske kronelån med høj rente. Indtil genforeningen kunne man stadig kun afsætte kreaturer og landbrugsprodukter på det tyske marked, hvor man fik betaling i tysk valuta, der hurtigt faldt i værdi. I stedet for hurtigst muligt at veksle til danske kroner, valgte mange at afvente situationen i håb om at den tyske mark igen ville stige. Nogle endte med en værdiløs opsparing i tyske mark, men en stor gæld i danske kroner. De få heldige, som havde bevaret deres lån i tysk valuta, kunne se deres gæld forsvinde. En[[Kreditanstalt Vogelgesang]], en kreditforening støttet af ~~kapital~~den ityske ~~Tyskland, Kreditanstalt Vogelgesang~~stat, blev oprettet i 1926, for at yde gunstige lån. Betingelserne kunne f.eks. være at låntagerne ikke havde flagstang (til dannebrog), havde børn i den tyske skole og deltog i dens arrangementer, deltog i tyske foreninger, i den tyske vælgerforenings møder og i tyske indsamlinger. Kreditanstalten gav snart underskud, fordi den lagde mere vægt på låntagernes sindelag end på kreditværdigheden. Under kriseårene opkøbte den et stort antal landbrug, flere end der kunne afsættes, da der ikke var nok tysksindede ~~landmænd~~købere. Som modtræk kom ~~året~~i ~~efter~~1927 [[Foreningen Landeværnet]], som skulle hjælpe med at holde landbrug på danske hænder. Den statslige [[Sønderjysk Hypoteklaanefond]] ydede lån til både dansk- og tysksindede sønderjyder. I kriseårene 1931-35 kom hver niende gård i Sønderjylland på tvangsauktion, men kun 2,5 % af gårdene nord for Kongeåen. De socialdemokratiske regeringer under Stauning var afvisende over for landbrugets behov, hvilket førte til stærk opslutning i Sønderjylland til protestbevægelserne [[Landbrugernes Sammenslutning]] og [[Selvstyrepartiet (dansk parti)\|Selvstyrebevægelsen]]. Ved siden af det tyske mindretals parti [[NSDAP-N]] havde også det danske nazistparti [[NSDAP]] sin højborg i Sønderjylland.

Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner