Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) →Flensborg-bevægelsen og påskekrisen: Kaarsted |
Sasper (diskussion | bidrag) →Landbrug: kreditforeninger |
||
Linje 120:
Ved afslutningen af krigen faldt den tyske valuta i værdi, og man håbede på en hurtig genforening. Mange sønderjyske landmænd omlagde deres lån fra tyske mark til kortvarige danske kronelån med høj rente. Indtil genforeningen kunne man stadig kun afsætte kreaturer og landbrugsprodukter på det tyske marked, hvor man fik betaling i tysk valuta, der hurtigt faldt i værdi. I stedet for hurtigst muligt at veksle til danske kroner, valgte mange at afvente situationen i håb om at den tyske mark igen ville stige. Nogle endte med en værdiløs opsparing i tyske mark, men en stor gæld i danske kroner. De få heldige, som havde bevaret deres lån i tysk valuta, kunne se deres gæld forsvinde.
I kriseårene 1931-35 kom hver niende gård i Sønderjylland på tvangsauktion, men kun 2,5 % af gårdene nord for Kongeåen. De socialdemokratiske regeringer under Stauning var afvisende over for landbrugets behov, hvilket førte til stærk opslutning i Sønderjylland til protestbevægelserne [[Landbrugernes Sammenslutning]] og [[Selvstyrepartiet (dansk parti)|Selvstyrebevægelsen]]. Ved siden af det tyske mindretals parti [[NSDAP-N]] havde også det danske nazistparti [[NSDAP]] sin højborg i Sønderjylland.
|