Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 171:
For at lette overgangen fra tysk til dansk ret indrettede man en særlig [[Søndre Landsret]] i Sønderborg. I 1927 blev Sønderjylland underlagt [[Vestre Landsret]], som dog har en afdeling i Sønderborg.
 
De meget små preussiske landkommuner (ca. 491 landkommuner i Nordslesvig i 1891) blev sammenlagt til danske sognekommuner.<ref>[https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/landkommune Landkommune], Leksikon, Grænseforeningen</ref><ref>Kim Furdal: ''Fra preussiske landkommuner til danske sognekommuner'', 1999</ref>
 
I Preussen havde man i 1874 flyttet [[personregistrering]]en (fødsel, navngivning og [[navneforandring]]) fra sognepræsten til kommunerne. Det blev videreført efter genforeningen. Denne forskel findes den dag i dag mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark. I den preussiske tid var kun [[borgerlig vielse]] retsgyldig (som stadig i dag i Tyskland), men muligheden for [[kirkelig vielse]] blev genindført efter genforeningen.
 
I Tønder var der tysk flertal i kommunalbestyrelsen indtil 1925 og tysk borgmester frem til 1937. Socialdemokratiet havde forholdt sig neutralt, da de i de fleste tilfælde blev valgt på en fælles dansk-tysk liste. Efter at en borgerlig fællesliste dannede valgforbund med socialdemokraterne i 1937, blev landsretssagfører [[Holger Jepsen]] den første dansksindede borgmester og derefter [[Johan Jessen Paulsen]] (1939–1970). Protokollen blev i begyndelsen kun ført på tysk, og indtil 1937 på begge sprog. Mange opfattede byen som eksempel på pragmatisk samarbejde mellem danske og tyske. Der var tosprogede gadeskilte, men de tyske blev fjernet i befrielsesdagene i 1945.
 
====Forsvar====