Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Overgangstiden: tresidet traktat
Linje 208:
I Preussen havde man i 1874 flyttet [[personregistrering]]en (fødsel, navngivning og [[navneforandring]]) fra sognepræsten til kommunerne. Det blev videreført efter genforeningen. Denne forskel findes den dag i dag mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark. I den preussiske tid var kun [[borgerlig vielse]] retsgyldig (som stadig i dag i Tyskland), men muligheden for [[kirkelig vielse]] blev genindført efter genforeningen.
 
Det preussiske [[matrikel (ejendom)|matrikelsystem]] blev i det store og hele videreført som en dansk, statslig ordning. Ifølge lov om matrikelvæsenet i Sønderjylland fra 1920 skulle reglerne revideres i 1924-1925, men det blev ikke foretaget. Landsdelen blev forsynet med statsligt ansatte landinspektører i [[matrikeldirektoratet]], senere [[Kort- og Matrikelstyrelsen]] og [[Geodatastyrelsen]]s sønderjyske afdeling. Først fra 1983 begyndte man at arbejde på en harmonisering. I 1999 blev det tilladt at drive erhverv som privat [[landinspektør]], ligesom i det øvrige Danmark, og i 2004 blev de sønderjyske statslandinspektører afskaffet. Nord for Kongeåen er systemet opbygget af [[sogn]], [[ejerlav]] (underordnet stednavn), matrikelnummer og [[litra]] med bogstaver, f.eks. ''12<sup>hq</sup>'', Vejen by, Vejen [sogn]. Ved deling af en jordlod indsættes der i reglen bogstaver. I Sønderjylland bygger systemet på parcelnumre, hvor hver ejendoms gårdsplads, have, ager m.v. fik separate numre; nummeret er derfor længere, f.eks. ''1646'', Rødding by, Rødding. Ved deling af en jordlod blev der givet nye numre. Bogstavlitra er først kommet til senere.
 
Et tredje særpræg fra den tyske tid er de frivillige brandværn, som består af på 50 brandstationer med 1300 frivillige, organiseret i [[Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund]]. Der findes også [[Sønderborg friv. Brandværnsorkester|brandværnsorkestre]] samt et [[brandværnsmuseum]] i Gram.